Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvorfor sender vi asylansøgere tilbage?

Kære Monica Kromann

Vi skriver på vegne af en asylansøger i Danmark, som vi har været så heldige at komme i kontakt med, og som vores familie har fået et ret nært forhold til.

Desværre er han nu blevet meddelt, at de danske myndigheder formentlig vil afvise at behandle hans asylsag. Han har nemlig tidligere opholdt sig i et andet EU-medlemsland, som han nu skal sendes tilbage til. Det er en frygtelig situation, da han er utrolig glad for at være her og også har mange gode venner her i landet, og samtidig er han veluddannet.

Kan det være korrekt, at en asylansøger, der opholder sig i Danmark, kan sendes tilbage til et andet EU-land med henblik på behandling af asylsag? Hvis ja, hvilke muligheder har man så?

Med venlig hilsen

Læserne       


Svar:

Kære Læsere

Tak for jeres henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Udlændinge kan søge om ret til at opholde sig i og blive beskyttet af et andet land, herunder Danmark, hvis de eksempelvis risikerer forfølgelse eller tortur i deres hjemland. Forpligtelse til at give asyl følger blandt andet af en række internationale konventioner, navnlig FN’s Flygtningekonvention samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark har tiltrådt.

Ansøgning om asyl indgives til politiet, der søger for registrering med navn, oprindelsesland, fødedato samt optagelse af ansigtsfoto og fingeraftryk. Asylansøgeren vil herefter blive indkvarteret, medens Udlændingestyrelsen behandler sagen. Udlændingestyrelsen vil i denne forbindelse tage stilling til, om ansøgning om asyl skal behandles her i landet eller i et andet (EU-)land.

Såfremt Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen skal behandles her i landet, vil asylansøgeren få tilbudt at udfylde et asylansøgningsskema, der kan tages udgangspunkt i ved det første møde med styrelsen. I den efterfølgende sagsbehandling vil Udlændingestyrelsen vurdere, hvorvidt ansøgeren er berettiget til asyl eller ej.

Udlændingestyrelsen kan også efter Udlændingeloven beslutte, at et andet (EU-)-land skal anmodes om behandling af asylsagen efter Dublin-forordningen. Det er formentlig dette, som Udlændingestyrelsen har truffet beslutning om eller på anden vis tilkendegivet. Dublin-forordningen er en aftale indgået mellem EU-landene og blandt andre Norge og Island. Forordningen har til formål hurtigst muligt at identificere, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og at forebygge misbrug af asylproceduren ved indgivelse af flere ansøgninger. Dublin-forordningen fastsætter i denne forbindelse en række kriterier for, hvilket land, der er ansvarlig for behandling af asylsagen.

Overordnet følger det af Dublin-forordningen, at det land, der har ansvaret for at behandle en asylsag, er det land, hvori:

  1. asylansøgerens nærmeste familie har asyl, søger asyl eller lovligt opholder sig,

  2. asylansøgeren har en lovlig opholdstilladelse eller et visum,

  3. asylansøgeren ulovligt er indrejst i, eller

  4. asylansøgeren først har ansøgt om asyl.

Kriterierne er i prioriteret rækkefølge, og der knytter sig en række krav til hvert af ovenstående fire punkter, hvor det eksempelvis kan være afgørende, om asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, om familieforholdet eksisterede i oprindelseslandet og om hvornår en eventuel opholdstilladelse eller et visum er udløbet.

Det er forholdene på tidspunktet for indgivelse af asylansøgning, der er afgørende for om og i så fald hvilket af ovenstående kriterier, der finder anvendelse. Hvis et land opfylder ét af kriterierne, kan Udlændingestyrelsen som udgangspunkt anmode det land om at behandle asylsagen. Hvis det pågældende land påtager sig ansvaret for sagens behandling eller allerede er i gang med behandling af ansøgerens asylsag, vil asylansøgeren blive overført eller tilbageført til dette land.   

Udlændingestyrelsens afgørelser efter Dublin-forordningen kan påklages til Flygtningenævnet. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der gælder en klagefrist på kun 7 dage. Det er derfor vigtigt, at indgive en klage straks efter afgørelsens modtagelse. Asylansøgeren har ret til at opholde sig i Danmark under Flygtningenævnets behandling af sagen.

Under klagesagen har asylansøgeren adgang til gratis retshjælp, og har mulighed for at lade sig repræsentere ved Dansk Flygtningehjælp eller en advokat, hvilket jeg stærkt vil anbefale, at man gør brug af.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.