Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Kan vi oprette en fremtidsfuldmagt?

Kære Monica Kromann,

Tak for en fin brevkasse!

I december 2015 kunne vi læse i flere online-aviser, at det snart ville være muligt at oprette fremtidsfuldmagter. Vi tænker, at det kunne være relevant for os, men vi har dog nogle spørgsmål, som vi håber, at du vil besvare i din brevkasse.

Kan du forklare lidt nærmere om disse fuldmagter? Herunder hvordan man kan oprette en fremtidsfuldmagt? Og hvad vi særligt skal være opmærksomme på?

Med venlig hilsen

Læserne


Svar:

Kære Læsere,

Tak for jeres henvendelse og spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Justitsministeren sendte i december 2015 en pressemeddelelse ud vedrørende fremtidsfuldmagter, og det var formentlig i forbindelse hermed, at I kunne læse om fremtidsfuldmagter i aviserne. Det er dog vigtigt at bemærke, at lovforslaget endnu ikke er vedtaget, men alene sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer. Det følgende er således under forudsætning af, at lovforslaget vedtages uden ændringer.

Efter gældende ret, kan der iværksættes værgemål for personer, der som følge af svækkelse eller sygdom ikke længere er i stand til at varetage egne forhold, herunder økonomiske og personlige forhold. Reglerne om værgemål findes i Værgemålsloven. Det følger af loven, at et værgemål ikke må være mere omfattende og indgribende end nødvendigt, hvorfor værgemålet skal udformes og tilpasses efter det individuelle behov. Ved et værgemål er personen ofte fortsat myndig, og har derfor mulighed for at handle på egne vegne og råde over egen formue. Værgemål iværksættes efter at man har mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt, og den som værgemålet vedrører, vil derfor sjældent få indflydelse på værgemålets udformning og omfang.  Alternativet til et værgemål er en fuldmagt efter Aftalelovens regler herom.  Problemet hermed er imidlertid, at en fuldmagt efter Aftaleloven alene gælder i relation til aftaler og retshandler vedrørende økonomiske forhold. En fuldmagt efter Aftalelovens regler herom giver således ikke mulighed for, at fuldmægtigen kan træffe beslutninger vedrørende fuldmagtsgiverens personlige forhold.

Lovforslaget og fremtidsfuldmagtsordningen er derfor tiltænkt som et alternativ til både værgemål og aftaleretlige fuldmagter. Ordningen skal give mulighed for, at man kan oprette en fremtidsfuldmagt, hvorved man udpeger den person, der skal varetage ens forhold og interesser, såfremt man skulle blive mentalt svækket, eksempelvis som følge af demens eller hjerneskade. Fuldmagten vil kunne oprettes allerede, når man får stillet diagnosen demens eller andre lignende sygdomme, og på den måde kan man få indflydelse på, hvem der skal varetage ens forhold og i hvilket omfang.

En fremtidsfuldmagt vil kunne oprettes af personer over 18 år, og træde i kraft, når personen ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, eksempelvis som følge af en mental sygdom eller hjerneskade. Fuldmagten skal dog oprettes medens personen fortsat er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Fuldmagtsgiveren kan udpege en eller flere fuldmægtige, herunder subsidiære fuldmægtige, og omhandle personlige eller økonomiske forhold eller begrænses til at omfatte bestemte forhold.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes skriftligt i et digital Fremtidsfuldmagtsregister, og skal påtegnes af en notar, der blandt andet herved erklærer, at fuldmagtsgiveren er i stand til at handle fornuftsmæssigt under oprettelsen af fuldmagten. Notarpåtegningen skal ikke ske samtidig med oprettelsen, og påtegningen vil formentlig ligeledes kunne ske digitalt. 

Det er Statsforvaltningen, der træffer afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft efter anmodningen fra fuldmægtigen. Fuldmægtigen kan anmode Statsforvaltningen herom ved indtræden af den tilstand, der fremgår af fremtidsfuldmagten - eksempelvis at fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt som følge af demens. Fuldmægtigen skal dog forinden drøfte anmodningen med fuldmagtsgiveren og underrette fuldmagtsgiverens nærmeste familie, der vil kunne gøre indsigelse mod anmodningen, og samtidig skal fuldmægtigen som udgangspunkt vedlægge lægerklæringen vedrørende fuldmagtsgiverens tilstand.

Fuldmægtigen skal endelig følge fuldmagtsgiverens anvisninger og varetage fuldmagtsgiverens interesser inden for rammerne af fuldmagten, herunder så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever i vigtige forhold.

Fremtidsfuldmagtsordningen vil bygge på princippet på aftalefrihed, og man vil derfor selv kunne bestemme indholdet heraf. Da en fremtidsfuldmagt – afhængigt af indholdet – kan have vidtrækkende konsekvenser, vil jeg stærkt anbefale at man søger juridisk bistand inden oprettelse af en sådan fuldmagt.

Ovenstående er ikke en slavisk gennemgang af reglerne vedrørende fremtidsfuldmagter, og jeg vil derfor anbefale, at man søger juridisk bistand, såfremt man overvejer at oprette en fremtidsfuldmagt.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.