Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Min eks betaler skat, fordi jeg bor i huset

Kære Monica Kromann,

 

I et tidligere brevkasseindlæg beskriver du reglerne i forhold til fast ejendom og skilsmisse eller samlivsophævelse, og i den relation har jeg et spørgsmål vedrørende beskatning af den fraflyttende samlever.  

Min tidligere samlever og jeg ejer et hus i lige sameje, men nu har vi ophævet samlivet, og min samlever er flyttet ud af huset. Vi hæfter begge fortsat for gælden, da banken ikke vil acceptere et debitorskifte for nuværende. Vi har derfor lavet en skriftlig aftale i forbindelse med samlivsophævelsen, hvori vi har aftalt, at jeg afholder alle udgifter vedrørende ejendommen.

Men kan det være rigtigt, at min eks-samlever, der jo ikke bor i huset, skal beskattes af en fiktiv lejeindtægt, som SKAT beskriver det? Vi mener, at det en fuldstændig tåbelig regel, at man i bund og grund beskattes af en indtægt, som man reelt ikke har. Vil det være muligt at nedsætte den fiktive leje værdi, og således nedsætte beskatningsgrundlaget?

 

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

 

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Såfremt ægtefæller eller samlevende sammen ejer en bolig, vil de ved en separation/skilsmisse eller samlivsophør almindeligvis aftale, at den ene af parterne forbliver boende i ejendommen sammen med eventuelle børn. Denne løsning er ofte er den mest fordelagtige løsning for begge parter, dels da den ene part kan forblive boende med børnene, så børnene forbliver i deres faste og vante rammer, og dels da en ejendom ofte vil være lettere at sælge, såfremt den fremstår beboet og møbleret samt vedligeholdt og rengjort.

Der opstår dog ikke et decideret lejeforhold mellem dig og den fraflyttende part, dvs. din tidligere samlever, når denne fraflytter ejendommen. Din eks-samlever vil dog som udgangspunkt kunne kræve, at du betaler denne en husleje. Populært kan dette forklares med, at den der bliver boende i ejendommen lejer den fraflyttende part halvdel af ejendommen, hvorfor der skal betales en husleje til den fraflyttende part. Omvendt er den fraflyttende part også med til at betale til nettodriftsomkostningerne til ejendommen, det være sig terminsydelser, forsikringer, ejendomsskatter m.v., jf. også nedenfor.

Som tidligere beskrevet i brevkassen har der i praksis udviklet sig en række regler for, hvordan man skal forholde sig i forhold til udgiftsfordelingen når den ene part i forbindelse med en skilsmisse/ samlivsophævelse fraflytter en fast ejendom. Oftest anvendes en af de følgende løsningsmodeller:

  1. Både den fraflyttende part og den part der fortsat bebor ejendommen afholder nettodriftsomkostningerne i fællesskab, det vil sige terminsydelser, ejendomsskat, forsikringer m.v. Den part, der er fraflyttet, kan kræve ”husleje” af den anden part, svarende til halvdelen af markedslejen for den pågældende ejendom. Den part, der fortsat bebor ejendommen, afholder selv udgifterne til forbrug.

  2. Den part, der fortsat bebor ejendommen, afholder samtlige udgifter, både driftsomkostninger og forbrug, mod at den fraflyttende part ikke kræver ”husleje”, idet huslejeværdien oftest går ”lige op” med halvdelen af nettodriftsomkostningerne, som parten, der fortsat bebor ejendommen, ellers kunne kræve betalt af den fraflyttende part. På denne måde kommer ingen af parterne til at betale dobbelt husleje indtil huset bliver solgt eller der kan ske debitorskifte.

Uanset valg af ”model”, er det dog fastslået i retspraksis, at såfremt ejeren af en fast ejendom lader en slægtning eller anden nærtstående benytte hele eller dele af ejendommen, skal ejeren som udgangspunkt beskattes af den objektive udlejningsværdi. Dette gælder uanset om benyttelsen sker vederlagsfrit eller for en væsentligt lavere husleje end markedsværdien. Den objektive lejeværdi er det, som ejendommen kan udlejes til tredjemand på markedsvilkår. Dette gælder også, hvor ejendommen ejes i lige sameje. Dette opvejes (til dels) af, at den fraflyttende part ikke skal betale ejendomsværdiskat. Idet beskatning sker af en objektiv udlejningsværdi, er det derfor heller ikke mulighed for at nedsætte den fiktive lejeværdi/indtægt med henblik på at nedbringe beskatningsgrundlaget.

Ovenstående udgangspunkt fraviges dog i de tilfælde, hvor parterne tidligere har været gift. Her gælder der den særregel, at begge parter skal svare ejendomsværdiskat af deres respektive andele af ejendommen frem til bodelingstidspunktet. Dette modsvares af, at den fraflyttende ægtefælle ikke beskattes af en fiktiv lejeindtægt.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

 

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.