Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Skal kommunen tilbyde min søn et sted at bo?

Kære Monica Kromann.

Jeg håber, at du kan hjælpe mig lidt med et problem.

Jeg har en voksen søn på 25 år, der er på kontanthjælp. Han har et misbrug af nogle stoffer, men jeg er dog ikke klar over hvilke.

Det problem, som jeg ønsker din rådgivning omkring vedrører min søns nuværende boligsituation. Han har i øjeblikket folkeregisteradresse hos sin søster, hvor han dog stort set aldrig opholder sig. Han bor på i stedet på må og få rundt omkring, ligesom han af og til bor enten hos mig eller overnatter hos sin mor.

Jeg mener engang at have læst, at kommunen har pligt til at hjælpe unge mennesker med et misbrug til en bolig, eventuelt et værelse. Kommunen mener dog desværre ikke, at de har denne pligt. Jeg håber, at kan du oplyse mig, hvad man har ret til og krav på, da den nuværende situation ikke længere er holdbar.


Tak i øvrigt for en super brevkasse!


Med venlig hilsen

Den fortvivlede far


Svar:

Kære Fortvivlede Far,

Mange tak for din henvendelse og dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Et misbrug er ofte ganske hårdt og tærende – både for den, der har et misbrug men også for den pågældendes nærmeste familie og venner. Det er derfor også afgørende, at man får den hjælp og støtte, som man har behov for og ikke mindst den hjælp, som man har krav på.

Udgangspunktet i Danmark er, at alle skal forsørge sig selv, dog har ægtefæller (og siden den 1. januar 2014 også samlevende) og forældre forsørgerpligt over for deres ægtefæller henholdsvis (mindreårige) børn.

Det vil således sige, at din søn som udgangspunkt selv skal sørge for en passende bolig. Det er imidlertid åbenbart at ikke alle har mulighed for at forsørge sig selv, og det kan samtidig være begrænset i hvilket omfang forældrene har mulighed for at yde den nødvendige hjælp. Derfor findes der da også flere lovbestemmelser, der giver borger – og særligt udsatte borgere – en række rettigheder, når disse af en eller anden årsag i en kortere eller længere perioder ikke kan forsørge sig selv. Dette gælder således også hjælp til en bolig i kortere eller længere perioder. De fleste af disse bestemmelser findes i Serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 1093 af 05/09/2013 med senere ændringer).

Det fremgår således af Servicelovens § 80, stk. 1 atkommunalbestyrelsen skal (min fremhævning) anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Bestemmelsen forudsætter, at personen står uden et tag over hovedet, og bestemmelsens primære målgruppe er således personer, der har mistet deres hidtidige bolig som følge af brand og personer, hvis bolig af anden årsag er ubeboelig samt personer, der er blevet udsat af deres bolig, eksempelvis grundet restance. Indkvartering vil i disse tilfælde dels ske mod betaling (typisk svarende til lejeværdien) og dels kun i en kortere periode. Det er derfor tvivlsomt, om bestemmelsen er anvendelig i den pågældende situation.

Efter Servicelovens § 107, stk. 1 kan [kommunalbestyrelsen] tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Det fremgår af vejledningen til bestemmelsen (vejledning nr. 14 af 15/02/2011), at målgruppen for bestemmelsen blandt andet er personer, der har behov for ”aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning” samt personer med et stofmisbrug. Som det fremgår af bestemmelsen, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse, om hvorvidt der skal anvises en midlertidig bolig efter denne bestemmelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelsen ud fra personens behov for et midlertidig botilbud, og der er således tale om et konkret skøn. Bestemmelsen skal sammenholdes med Servicelovens § 101, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Et sådant tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen, jf. Servicelovens § 101, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan således efter disse bestemmelser bevilge døgnbehandling til en person med et stofmisbrug.

Et botilbud efter ovenstående bestemmelser er som nævnt alene midlertidig, men der eksisterer dog ikke en øvre grænse for opholdets varighed. Det afgørende er om formålet med opholdet er opfyldt, eksempelvis at personen har afsluttet et behandlingsforløb og personen ikke længere har behov for botilbuddet. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge op på, om behovet stadig er til stede eller om personen skal udvisiteres. Kommunen kan i denne forbindelse vurdere, om personen skal have tilbudt en anden og mere permanent (almen) bolig.

Udnyttes et såkaldt § 107-tilbud, skal der som udgangspunkt betales for opholdet af personens arbejdsindtægt, kontanthjælp eller anden indtægt, jf. Servicelovens § 163, stk. 2. Det er kommunalbestyrelsen der fastsætter beløbet. Der kræves dog ikke betaling af personer uden nogen indtægt.

Som det fremgår af ovenstående skal kommunen således tilbyde behandling til unge og voksne med et stofmisbrug. Det nærmere indhold af behandlingen, herunder behovet for et eventuelt botilbud, træffes efter konkret vurdering.

I Aarhus Kommune er der mulighed for at få råd og vejledning om ovenstående tilbud mv. hos Center for Myndighed i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Pårørende kan også kontakte centret for råd og vejledning.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over mulighederne for et botilbud til din søn, og Servicelovens regler herom.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.