Svar:

Kære Bettina

Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse.

Der er mange, som tror, at ugifte samlevende arver hinanden på lige fod med folk, som er gift. Dog arver ugifte samlevende ifølge arveloven ikke hinanden ved død. Der er således ikke nogen legal arveret mellem samlevende, hvis de ikke er gift.

Det spiller ingen rolle, om forholdet varer 5 år eller mere, da personer i et papirløst forhold, ikke vil modtage arv fra den anden, uanset forholdets længde.

At du og din mand har to fælles børn spiller heller ingen rolle i forhold til jeres arveretlige stilling efter hinanden som ugifte samlevende. Der er imidlertid en legal arveret mellem forældre og børn. Da I ikke er gift, vil hele arven således som udgangspunkt tilfalde jeres to børn til deling når du eller din samlever afgår ved døden. Du og din samlever vil derimod ikke arve hinanden.

Såfremt ugifte samlevende skal arve hinanden, kræver det oprettelse af et testamente. Det vil derfor være en god ide, hvis du og din samlever ønsker at sikre hinanden, at oprette et testamente eller et udvidet samlevertestamente.

Et udvidet samlevertestamente er et særligt testamente, hvori I begunstiger hinanden, som var I ægtefæller. Det er en betingelse for at oprette et udvidet samlevertestamente, at man har boet sammen i mere end 2 år eller har børn sammen. Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente har I mulighed for at testere op til 7/8 af jeres formue til hinanden, hvorimod I ved oprettelse af et almindeligt testamente kun kan testere frit over 3/4 af jeres formue. Dette skyldes at jeres børn har ret til en tvangsarv svarende til 1/4 af jeres formue, hvilket ved samlevertestamente kan reduceres til 1/8. Ved et samlevertestamente kan I således sikre, at I arver mest muligt efter hinanden, samt at jeres børn først modtager hoveddelen af deres arv, når I begge er afgået ved døden.

Ægtefæller er dog bedre stillet end samlevere i forhold til arv, da der følger en række juridiske fordele ved at være gift. I modsætning til samlevere arver ægtefæller automatisk uden oprettelse af testamente. Samlevende, der arver efter testamente, skal som udgangspunkt betale 15% i arveafgift, hvorimod ægtefæller arver hinanden afgiftsfrit. Samtidig har man som ægtefæller mulighed for at sidde i uskiftet bo, hvilket kort sagt indebærer, at arven efter førstafdøde først fordeles efter længstlevendes død, således at længstlevende kan råde over hele førstafdødes bo. Dette giver blandt andet længstlevende mulighed for at blive boende i familiens fællesbolig, som man ellers i nogle situationer er nødsaget til at sælge for at udlodde den retsmæssige arv til livsarvingerne. Som ugifte samlevende har man ingen ret til at sidde i uskiftet bo, uanset hvor mange år man har boet sammen. Ægtefæller er således generelt – juridisk set – bedre stillet end ugifte samlevende.

Selvom ægtefæller generelt er bedre stillet i forhold til arv, er der dog ingen forskel på gifte og samlevende i forhold til udbetaling af pensions- og/eller forsikringssummer. I relation til udbetaling af pension og livsforsikring ved dødsfald, vil en samlever betegnes som nærmeste pårørende, når samleverne har boet sammen i mindst to år. Sådanne beløb tilfalder oftest nærmeste pårørende, medmindre andre er indsat som begunstiget. Pensions- og/eller forsikringssummer vil derfor som udgangspunkt automatisk tilfalde samlever eller ægtefælle.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Hvis du ønsker yderligere rådgivning omkring testamenter eller andre arveretlige problemstillinger, er du naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk