Svar:

Kære Brian

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Der findes tre forskellige måder at oprette et testamente på: Et notartestamente, et nødtestamente og et vidnetestamente.

Et notartestamente underskrives for notaren, og notaren sørger herefter for, at testamentet bliver gemt i Centralregisteret for Testamenter. Når opretteren af testamentet går bort, vil Skifteretten undersøge, om der findes et testamente i databasen.

Såfremt du har oprettet et notartestamente, vil det med andre ord automatisk blive fundet ved din død. Hvis arvingerne ikke kendte til testamentet i forvejen, vil Skifteretten informere dem herom ved din død.

Den anden mulighed er et vidnetestamente. Et vidnetestamente oprettes såkaldt mere privat, men skal opfylde en række formkrav for at være gyldigt. Når du har oprettet dit vidnetestamente, skal du mødes med mindst to personer, som skal være vidner til dit testamente. De skal overvære, at du skriver under på dit testamente, og skal herefter selv skrive under på, at de som testamentsvidner bekræfter, at du er habil på tidspunktet hvor vidnetestamentet skrives under.

Disse testamentsvidner skal opfylde en række krav. Vidnerne må ikke selv være begunstiget i testamentet eller på nogen anden måde have interesse i testamentet. Vidnerne skal underskrive på samme tid – også på samme tid som testator. Vidnerne skal være gjort bekendte med, at der er tale om oprettelse af et vidnetestamente samt være myndige og habile. Det vil sige, at de skal være fyldt 18 år og f.eks. ikke må være under værgemål.

Et vidnetestamente bliver ikke opbevaret i en database, som et notartestamente, men skal derimod opbevares hos testator. Ofte opbevares vidnetestamentet i en skrivebordsskuffe eller i en bankbos, og man kan derfor ikke være sikker på, at et vidne testamente bliver fundet ved testators død.

Det er derfor vigtigt, at et vidnetestamente opbevares et sted, hvor arvingerne kan finde det eller man fortæller sine arvinger hvor det kan findes. Ellers risikerer man, at testamentet ikke bliver fundet, eller at det først dukker op, når arven er fordelt.

På den baggrund er det min klare anbefaling, at du bør oprette et notartestamente, da man ved testators død er sikker på, at testamentet automatisk kommer frem. Ved et vidnetestamente risikerer man, at det kan blive væk, og arvingerne derved ikke bliver bekendt med testators ønsker. Hertil skal jeg bemærke, at et vidnetestamente nemmere kan tilsidesætte som ugyldigt. Hvis en arving mener, at vidnetestamente bær tilsidesættes, er det vidnerne, som skal bevise rigtigheden af deres vidnepåtegning. Hvis vidnerne ikke kan findes eller er afgået ved døden, risikerer man derfor, at testamentet kan bortfalde.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af et testamente, eller såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretligeemner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk