Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Bør vi som ægtefæller oprette en frem-tidsfuldmagt?

Kære Monica

 

Min mand og jeg overvejer at oprette en fremtidsfuldmagt, således vi kan varetage hinandens forhold, hvis en af os skulle blive ramt af sygdom. Jeg er dog kommet i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt, at oprette en fremtidsfuldmagt når vi er gift. Kan vi administrere hinandens formuer og varetage personlige forhold, uden en fremtidsfuldmagt?

 

Med venlig hilsen

Ingrid

Svar:

Kære Ingrid

 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan I sikre, at I får medbestemmelse i forhold til at bestemme, at I hver kan varetage hinandens forhold, hvis en af jer en dag ikke længere er i stand hertil.

Ægtefæller kan med fordel oprette to gensidige fremtidsfuldmagter. Dermed vil din ægtefælle kunne handle på dine vegne, hvis du pludseligt skulle blive ramt af sygdom.

Uanset, at I er gift, vil du ikke kunne varetage samtlige af din ægtefælles forhold, hvis din ægtefælle ikke har mulighed herfor grundet sygdom. Det kunne eksempelvis ske, at din ægtefælle blev ramt af svær demens, og I derfor ønsker at sælge jeres fælles hus. Du vil ikke kunne underskrive på vegne af din ægtefælle, medmindre din ægtefælle har oprettet en fremtidsfuldmagt, hvor du er indsat som fuldmægtig.

I sådanne tilfælde vil Familieretshuset først skulle beskikke en værge for din ægtefælle. Værgen kan enten være et familiemedlem eller en professionel værge. Det kan dog tage lang tid at få beskikket en værge, og i perioden indtil der beskikkes en værge, vil der ofte være en række dispositioner, der ikke kan foretages. Du vil eksempelvis ikke kunne sælge huset, hvis din ægtefælle er medejer.

Uanset at du som ægtefælle skulle blive udpeget som værge, er man som værge underlagt en række begrænsninger i medfør af værgemålsloven. Din ægtefælles formue vil blive placeret i en formueforvaltningsafdeling, hvor du som værge vil skulle anmode Familieretshuset om, at forbruge af formuen.

Såfremt din ægtefælle har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil du ikke skulle ansøge Familieretshuset om at tilladelse til at bruge af formuen, ligesom det kan bestemmes, at jeres midler ikke skal holdes skarpt adskilt fra hinanden. Formuen er dermed mere fri, hvis man har oprettet en fremtidsfuldmagt.

En fremtidsfuldmagt kan begrænses til enten økonomiske eller personlige forhold eller omfatte begge dele. En fremtidsfuldmagt skal oprettes og underskrives digitalt på tinglysning.dk. Fremtidsfuldmagten skal herefter vedstås for en notar.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har brug for rådgivning eller behov for hjælp til oprettelse af en fremtidsfuldmagt er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.

Vi afholder et gratis og uforpligtende oplæg om testamenter og fremtidsfuldmagter hos KROMANN Advokatfirma mandag den 22. april kl. 17.00, torsdag den 16. maj kl. 17.00 og torsdag den 4. juli kl. 17.00 på vores kontor i Aarhus C. Såfremt I har lyst til at deltage, kan I melde jer til på tlf.: 86 18 11 02. Alle er velkomne.

 

Du kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familie-, arve- eller børneretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

 

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater