Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

De ældste børn skal arve mindst muligt

Kære Monica Kromann

Håber, at du vil besvare mine spørgsmål i din juridiske brevkasse.

Min mand og jeg har været gift i 47 år. Jeg har to særbørn fra et tidligere ægteskab, mens min mand og jeg har et fælles barn. Jeg har ingen kontakt til mine to særbørn, hvorfor jeg ikke ønsker, at de skal arve mig. Vi har derfor tidligere oprettet et testamente, således mine to særbørn kun skal arve deres tvangsarv. Jeg er dog meget i tvivl om, hvorvidt dette testamente er nok for at sikre min mand ved min død.

Da jeg er ældre end min mand, tænker jeg meget på, om det vil være fornuftligt at give ham vores hus som en gave?

Alternativt vil min mand kunne benytte sig af reglerne om ægtefælleudlæg?

Med venlig hilsen

Ægtefællen


Svar:

Kære Ægtefælle

Tak for dine gode spørgsmål.

Indledningsvist er det altid en god ide at overveje at oprette et testamente, særligt i jeres tilfælde, hvor du ønsker at begunstige din mand og jeres fælles barn mest muligt.

I jeres testamente, har du begrænset arven til dine særbørn mest muligt. Det betyder, at de kun vil arve deres tvangsarv. Tvangsarven udgør 1/4 og skal deles med halvdelen til din ægtefælle, mens den resterende halvdel skal deles ligeligt mellem dine tre børn, svarende til 1/24 til hver. Såfremt din ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo, således arven ikke skal udredes ved din død, kræver det et samtykke fra hvert af dine særbørn.

Gaver mellem ægtefæller er som hovedregel kun gyldige, hvis der samtidig hermed oprettes en gaveægtepagt. Ønsker du at give din ægtefælle din andel af jeres ejendom, skal det ske ved en gaveægtepagt, ellers bliver overførslen ikke gyldig, hverken i forhold til omverdenen, eller i jeres indbyrdes forhold.

Du kan uden ægtepagt give din ægtefælle sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til dine økonomiske forhold. Det betyder, at du kan give din ægtefælle sædvanlige fødselsdags – og julegaver uden at oprette en gaveægtepagt. Det er dog ikke muligt at fastlå helt eksakt, hvor store gaver der må gives, da dette afhænger af en konkret bedømmelse af din samlede økonomi.

Såfremt gavens værdi står i misforhold til dine økonomiske forhold, bliver gaven ugyldig, både i forhold til omverdenen, men også i jeres indbyrdes forhold. Gaven kan derfor med andre ord kræves tilbage.

Derudover skal der i forbindelse med overdragelsen af ejendommen tinglyses et nyt skøde på ejendommen. I den forbindelse skal der betales 1.660 kr. i tinglysningsafgift + 0,6 % af ejerskiftesummen eller ejendomsværdien, oprundet til nærmeste 100. Det kan derfor være bekosteligt at overdrage ejendommen til din ægtefælle.

Så længe din mand og dig har fælleseje, dvs. ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, vil overdragelsen dog ikke have nogen økonomisk betydning i forhold til arvens størrelse til dine særbørn. Ved opløsning af jeres ægteskab – ved separation, skilsmisse eller død skal jeres formue gøres op. Det betyder, at du og din ægtefælle får krav på halvdelen af hinandens værdier.

Jeg kan illustrere det med følgende eksempel: Vi antager, at I tilsammen efterlader jer kontante midler svarende til 400.000 kr. samt ejendommen til 2 mio. kr. Jeres fællesbo udgør dermed samlet 2,4 mio. kr. Halvdelen heraf skal tilfalde din mand som boslod, dvs. hans halvdel af jeres formue, svarende til 1,2 mio. kr. Den resterende del falder i arv efter dig. Af denne del skal dine særbørn arve deres tvangsarv, dvs. den tvungne arv til ens børn, børnebørn mv., svarende til kr. 50.000 kr. hver. De resterende 1,1 mio. kr. indgår i det uskiftede bo sammen med længstlevendes formue, svarende til 1,2 mio. kr.

Såfremt du ønsker at begrænse arven til dine særbørn, er løsningen derimod at oprette en ægtepagt, således en del af eller hele din mands formue bliver hans særeje. På den måde vil du ikke få krav på halvdelen ved opløsning af jeres ægteskab, mens din mand fortsat vil have krav på halvdelen af din formue.

Dette kan illustreres med følgende eksempel: Vi antager, at halvdelen af formuen nu tilhører din mand som særeje. Fællesboet udgør således din formue svarende til 1,2 mio. kr., hvoraf halvdelen skal tilfalde din ægtefælle som hans boslod. Der vil således skulle udrede 600.000 kr. i arv efter dig. Af denne del vil dine særbørn arve 25.000 kr. hver.

Jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat for at høre nærmere om mulighederne i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt.

Din mand vil imidlertid også kunne gøre brug af reglerne om ægtefælleudlæg, som findes i Dødsboskiftelovens § 22. Et ægtefælleudlæg er i mange tilfælde et udmærket alternativ til at hensidde i uskiftet bo. Loven foreskriver nemlig, at den længstlevende ægtefælle kan begære boet udlagt til sig, hvis der intet bliver at udlodde til andre arvinger, og ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gældsforpligtelser. Den længstlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje udgør indtil 740.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2017.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.