Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Fremgangsmåde i dødsskiftebo

Kære Monica Kromann,

Jeg har desværre for nyligt mistet min far efter længere tids sygdom, og det har selvfølgelig været hårdt for familien. Min far levede alene i mange år, og boet efter ham skal nu skiftes. Jeg er dog usikker på, hvordan dette foregår, og hverken mine søskende eller jeg selv føler, at vi har det nødvendige overskud til at sætte os ind i reglerne og fremgangsmåden.

Hvordan foregår et dødsboskifte, og hvad skal vi være opmærksomme på i den forbindelse?

Tak på forhånd.

Med venlig hilsen,

Arvingen


Svar:

Kære Arving,

Mange tak for din henvendelse og dine udemærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Indledningsvis skal jeg beklage din faders død. Der findes en del regler og formaliteter i forbindelse med et dødsboskifte, og det kan være hårdt for enhver at skulle sætte sig ind i disse – ikke mindst i forbindelse med et nærtstående familiemedlems død. Jeg vil i det følgende give en kort gennemgang af processen, og hvad I skal være opmærksomme på, herunder vedrørende frister i dødsbobehandling.

Når en person afgår ved døden, skal dødsfaldet anmeldes. Det vil typisk være familiemedlemmer eller andre nærtstående, der foretager anmeldelsen og står for begravelsen af afdøde. Hvis afdøde ikke efterlader sig pårørende eller nærtstående, er det bopælskommunen, der foretager anmeldelsen og afholder udgifterne til begravelsen. Skifteretten vil ligeledes få besked om dødsfaldet, der herefter iværksætter dødsboskiftebehandlingen. Reglerne vedrørende dødsboskifte findes i Dødsboskifteloven (lbkg. nr. 383 af 22/05/1996 med senere ændringer). Loven kan læses på www.retsinfo.dk.

Et dødsboskifte indledes ved at Skifteretten kontakter boets kontaktperson, og indkalder denne til et telefon- eller personligt møde. Dette sker ca. 4 uger efter dødsfaldet, og indtil dette tidspunkt må der ikke rådes over afdødes aktiver. Hvis afdødes formue er på mindre end kr. 41.000 (2014), når der er afholdt rimelige begravelsesudgifter, bliver boet udlagt som et såkaldt boudlæg til afdødes nærmeste efterladte. Det vil sige, at der ikke sker et egentligt skifte af boet, men at boets aktiver udlægges til den eller de af de nærmeste efterladte, der har afholdt begravelsesudgifterne. Der skal ved et boudlæg betales en retsafgift på kr. 500, men dog ikke såfremt boets formue er mindre end kr. 15.000.

Et dødsbo kan ligeledes udleveres til såkaldt privat skifte, hvilket er den mest almindelige skifteform i Danmark. Det er en betingelse for udlevering af et bo til privat skifte, at boet er solvent, og at alle arvinger er enige om, at boet skal skiftes privat. Ved et privat skifte er det arvingerne, der står for bobehandlingen, hvilket dog i praksis meget ofte sker med bistand af en advokat med ekspertise inden for bobehandling.

Det er ligeledes en betingelse for udlevering af boet til privat skifte, at afdøde ikke har modsat sig privat skifte i et testamente. Herudover skal mindst en af arvingerne kunne optræde som såkaldt pragtarving, dvs. at mindst en af arvingerne skal være myndig og solvent, og der må ikke være andre afgørende hensyn, der taler imod et privat skifte. Arvingerne vil normalt, når det private skifte sker med bistand fra en advokat, ikke blive indkaldt til møde i skifteretten. Der skal udarbejdes en åbningsstatus, der indgives til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen, men dog senest 2 måneder efter boets udlevering til privat skifte. En åbningsstatus er en opgørelse over afdødes/boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Der skal endvidere indrykkes proklama i Statstidende, således at boets eventuelle kreditorer får kendskab til dødsfaldet og dermed mulighed for at gøre deres krav gældende inden for en 8 ugers frist.

Ved afslutning af det private skifte skal der udarbejdes en boopgørelse. Boopgørelsen skal indeholde en opgørelse over boets aktiver og passiver samt de udgifter, der er afholdt siden dødsfaldet. Boopgørelsen skal også angive, hvordan arven skal fordeles mellem arvingerne og eventuelle legatarer. En legatar er en person, der ifølge et testamente skal modtage en bestemt angivet pengesum (sumlegatar), eller bestemt angivne formuegenstande (genstandslegatar). En legatar har modsat en arving ikke medbestemmelsesret i boets anliggender, eksempelvis indflydelse på om en ejendom i boet skal sælges etc. Boopgørelsen skal indgives i to eksemplarer til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet. Begge eksemplarer af boopgørelsen skal være underskrevet af samtlige arvinger inden fremsendelse til skifteretten. Såfremt boopgørelsen ikke indsendes rettidigt, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal overgå til behandling ved bobestyrer, hvorfor jeg vil anbefale, at der udarbejdes boopgørelsen.

Selvom et dødsbo er udleveret til privat skifte, er det som nævnt ofte tilfældet, at arvingerne søger advokatbistand, ikke mindst fordi behandlingen af boet ofte kan være ganske kompliceret og dermed volder problemer. På denne mådes sikres, at de relevante tidsfrister overholdes, og advokaten kan sørge for en hurtig slutning af boet, herunder udarbejdelse og indsendelse af åbningsstatus og boopgørelse.

Hvis arvingerne ikke er enige, om at boet skal skiftes privat – eller betingelserne for privat skifte i øvrigt ikke er opfyldt - udleveres boet i stedet til bobestyrerbehandling. Det samme gælder, såfremt arvingerne bliver uenige under det private skifte. Skifteretten vil i så fald udpege en advokat, der skal forestå bobehandlingen. Det er ikke usædvanligt, at der i et testamente er bestemmelse om, at boet skal behandles ved en nærmere angiven advokat, typisk den advokat, der har udarbejdet testamentet. Dette har den fordel, at advokaten er bekendt med afdødes ønsker til fordelingen af arven, hvilket kan få betydning, hvis arvingerne bliver uenige om, fortolkningerne af testamentes bestemmelser.

Under bobehandlingen vil bobestyreren træffe alle de nødvendige afgørelser vedrørende bebehandlingen, men bobestyreren skal dog orientere arvingerne om alle væsentlige beslutninger, inden der træffes afgørelse.

I alle boer skal der som nævnt udarbejdes en boopgørelse, som skal indeholde en angivelse af alle boets aktiver og passiver mm. tillige med en beregning af de bo- og tillægsafgifter, der skal betales af arvingerne. Afgifternes størrelse afhænger af afdødes relation til arvingerne. Jeg har tidligere skrevet, om beregning af bo- og tillægsafgifter, og du kan finde disse på min hjemmeside www.advokatkromann.dk/artikler.

Jeg håber, at du og de øvrige arvinger finder ovenstående fyldestgørende i forhold til de stillede spørgsmål. Ovenstående er ikke en udtømmende gennemgang af reglerne for dødsboskifte, hvorfor jeg vil råde jer til at søge vejledning hos skifteretten, der har en vejledningspligt eller en advokat med speciale i dødsbobehandling, hvis I har yderligere spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.