Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvor stor afgift skal børnene betale?

Kære Monica Kromann

Vi er et ældre ægtepar med 3 børn og 4 børnebørn. Vi læser fast din brevkasse og har nu selv et spørgsmål vedrørende beskatning af arv. Vi er i tvivl om, hvorvidt det bundfradrag, der kan trækkes fra i boet, inden der skal betales boafgift, er et samlet fradrag på kr. 282.600,- eller om det gælder pr. person, der arver?

På forhånd tak for dit svar,

Arveladerne


Svar:

Kære Arveladere

Tak for jeres spørgsmål til brevkassen

Beskatning af arv i Danmark har siden 1. juli 1995 været baseret på et såkaldt boafgiftssystem. Systemet er karakteriseret ved, at afgiften beregnes af den samlede arvebeholdning også kaldet ”boet”, som en afdød person efterlader sig. Boafgiften bliver i de fleste tilfælde beregnet på baggrund af den godkendte arvebeholdning i en boopgørelse, hvorfor denne som udgangspunkt også vil udgøre ”boet” og altså den sum, der skal beregnes boafgift af.

Afgiften bliver altid afregnet før der sker en udlodning af arven til arvingerne.

Boafgiftssystemet indeholder tre afgiftssatser, henholdsvis; 0 pct., 15 pct. og 36,25 pct.

Det forholder sig således, at den del af boets værdier, der tilfalder en ægtefælle, en almennyttig institution eller Staten, ikke pålægges boafgift. Hvorimod der af den del af boets værdier, der tilfalder nærtbeslægtede – herunder børn, betales en boafgift, der udgør 15 pct.

Gruppen af nærtbeslægtede arvinger, der skal betale 15 pct. i boafgift , består af følgende personer: Afdødes børn, stedbørn og disses afkom, afdødes forældre, afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden, personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Det fremgår dog af Boafgiftslovens § 6, at der kun skal betales boafgift i et bo af den del, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb som i 2017 udgør 282.600 kr. Bundfradraget reguleres årligt efter reglerne i Personskattelovens § 20. Ved beregningen af boafgiften, anvendes det bundfradrag, der gælder i dødsåret, og det nuværende niveau findes på skatteministeriets hjemmeside: www.skm.dk.

Bundfradraget er et fradrag, der gives for hvert bo, uanset antallet af arvinger. Dette betyder, at hvis man skifter et uskiftet bo indrømmes der derfor to bundfradrag, dvs. et bundfradrag fra både førstafdøde og længstlevende ægtefælle. Bundfradraget fradrages således den samlede arvebeholdning og der betales derfor kun arveafgift af den del af arvebeholdningen/ boet, der overstiger bundfradraget i dødsåret. Bundfradraget kommer alle arvingerne i boet til gode.

Beregning af boafgift kan illustreres med følgende eksempel: Afdøde var ved sin død enlig og efterlod sig 900.000 kr. i arv til sine tre børn.

Samlet arvebeholdning i dødsboet:                                                     900.000 kr.

Bundfradrag ved beregning af boafgift med 15 pct.                            - 282.600 kr.

Grundlag for boafgift på 15 pct.                                                          617.400 kr.

15 pct. boafgift                                                                                       92.610 kr.

Arv til deling mellem tre børn efter fradrag af boafgift                      807.390 kr.

Arv pr. barn                                                                                          269.130 kr.

Såfremt man ønsker at begunstige andre end sine nærtbeslægtede arvinger, der er oplistet ovenfor, skal der betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den arveandel, disse modtager. Tillægsboafgiften beregnes af arveandelen, efter at boafgiften på 15 pct. er fratrukket. Afgiftssatsen for arven udfør derfor 36,25 pct. (15 pct. + 25 pct. x (100 - 15) = 36,25 pct.).

Det sker sommetider, at der opstår et behov for at udskifte en enkelt arving, eksempelvis en særlivsarving, der ikke har givet samtykke til uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle fortsat vælger at hensidde i uskiftet bo med resten af arvingerne, også betegnet som et successivt skifte. I den situation udnyttes hele bundfradraget efter førstafdøde ved det første skifte, hvilket betyder, at den udskiftede arving egentligt begunstiges på bekostning af de øvrige arvinger, selvom førstafdøde måske havde ønsket, at den udskiftede arving skulle arve mindst muligt. Det kan derfor være relevant at overveje at skifte hele boet eller evt. give et arveafkald. Det er dog altid min anbefaling, at man i forbindelse med dødsfald rådfører sig med en advokat med speciale i dødsbobehandling

Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.