Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvordan fordeles arven?

Kære Monica Kromann,

Jeg skriver til dig, da jeg har enkelte spørgsmål vedrørende testamente, som jeg håber, at du vil svare på.

Det forholder sig sådan, at jeg i den kommende tid desværre skal undergå flere større operationer. Den første af disse operationer skal jeg igennem allerede om meget kort tid, og det et jo selvfølgelig noget, der har sat en masse tanker i gang hos mig.

Det, som jeg mest er bekymret for, er hvordan min mand og mine to børn vil være stillet ved min død. Jeg ønsker nemlig, at min formue skal fordeles mellem min mand og mine børn med 1/3 til hver. Er dette muligt? I så fald, hvad er kravene til et testamente, hvis det skal være gyldigt?

Jeg kan desuden forstå, at det er muligt at oprette et såkaldt nød-testamente. Hvor akut skal en situation være, før der er tale om ”nød”?

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Jeg skal indledningsvis beklage din helbredsmæssige situation, og jeg vil det følgende besvare dine udmærkede spørgsmål vedrørende arv og testamente.

Arv

Hvordan arven efter afdøde skal fordeles, afhænger først og fremmest af, om der er oprettet et gyldigt testamente. Såfremt der ikke er oprettet testamente, vil arven efter afdøde blive fordelt i henhold til Arvelovens regler herom. I et tilfælde som dit, hvor der både er en ægtefælle og livsarvinger (børn) vil arven i henhold til den gældende Arvelov blive fordelt således, at din mand arver halvdelen af din formue, medens den anden halvdel skal deles ligeligt mellem dine livsarvinger. Det vil sige, at din mand i udgangspunktet arver 1/2 af den formue, som du efterlader dig, medens dine livsarvinger hver især arver 1/4.

Såfremt I har fælleseje i jeres ægteskab, udgør din formue præcis halvdelen af jeres fællesformue. Den anden halvdel er din mands formue. Det betyder med andre ord, at din mand får 3/4 af hele fællesformuen, imens dine børn får 1/4 til lige deling.

Du har dog i betydeligt omfang mulighed for at fravige Arvelovens udgangspunkt ved at oprette et testamente. Den del af din formue, som du frit kan disponere over ved testamente udgør 3/4, og der er således intet til hinder for, at du ved testamente bestemmer, at din mand og dine livsarvinger hver især skal arve 1/3 af din formue.

Er din mands og din samlede nettoformue ved din død – medregnet eventuelle livsforsikringer og pensioner, som din mand får udbetalt i forbindelse med din død - mindre end kr. 720.000,- (2015-tal), har din mand dog ret til at udtage hele formuen som såkaldt ægtefælleudlæg. Dette gælder uanset, at du måtte have bestemt andet ved testamente og uanset, at dine livsarvinger i så fald ikke modtager noget arvelod.

Testamente

Et testamente kan enten oprettes som et vidnetestamente, et notartestamente eller under særlige omstændigheder som et nødtestamente. Der kan herudover udarbejdes et såkaldt indbotestamente, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her.

Der gælder forskellige formkrav for disse testamenter, men fælles for dem alle er, at testator som udgangspunkt skal være myndig, dvs. enten være fyldt 18 år eller være blevet gift. Unge, der er fyldt 15 år, samt umyndiggjorte kan dog ved testamente bl.a. disponere over den formue, som de selv har erhvervet ved eget arbejde eller fået i gave.

Et vidnetestamente skal oprettes skriftligt samt underskrives eller vedkendes under samtidig tilstedeværelse af to vidner. Vidnerne skal være fyldt 18 år, og skal straks efter testators underskrivelse eller vedkendelse af testamentet underskrive testamentet, og de skal være klar over, at de bevidner oprettelsen af et testamente. Er man enten direkte eller indirekte (fx gennem en ægtefælle, samlever eller nærmeste familie) begunstiget i testamentet, er man dog udelukket fra at være testamentsvidne.

Et notartestamente kan oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar. Fordelen ved et notartestamente er, at notaren sikrer sig, at testator er ved sin ”fulde fem”, og testamentet indføres samtidig i et særligt register, således at testamentet kommer til Skifterettens kendskab ved testators død. Et notartestamente er derfor den mest sikre måde at oprette sit testamente på.

Endelig har man under særlige omstændigheder mulighed for at oprette et nødtestamente, der som navnet antyder, er et testamente, der oprettes af en person i nød/nødsituation. Det er en betingelse for nødtestamentets gyldighed, at oprettelsen af et ordinært testamente – dvs. vidne- eller notartestamente - ikke har været muligt, eksempelvis grundet sygdom. Der er ikke særlige krav til udformningen af et nødtestamente, blot det er udtryk for en testamentarisk disposition fra afdøde. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et nødtestamente er tidsbegrænset, og bortfalder automatisk, når der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et ordinært testamente.

Jeg anbefaler dog kraftigt, at man opretter et notartestamente, såfremt der er mulighed herfor. Dette kan med fordel ske med bistand fra en advokat, der kan vejlede og sikre, at testamentet er i overensstemmelse med testators ønsker.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb og ikke mindst med de kommende operationer.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.