Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvordan sikres mit særbarn arveretligt?

Kære Monica Kromann

Jeg har prøvet at finde oplysninger om mit spørgsmål på nettet, men er fortsat lidt forvirret. Jeg håber derfor, at du kan være mig behjælpelig.

Jeg bor sammen med min mand og mine tre sønner fra mit første ægteskab på henholdsvis 15, 17 og 19 år. Min nuværende mand har ingen børn. Vi har ikke særeje i vores ægteskab. Mit spørgsmål går på, hvordan arven efter mig og min mand vil blive fordelt i tilfælde af henholdsvis min og/eller min mands død.

Vi ønsker, at min sønner arver både min mand og jeg, er dette muligt? Jeg går ud fra, at dette kun er relevant i det tilfælde, hvor jeg afgår ved døden før min mand, da jeg vil være eneste arving efter min mand, hvis han afgår ved døden først?

Det er ligeledes vores ønske, at begunstige min mands bror, når vi begge er afgået ved døden. Skal det stå i min eller min mands testamente? Eller vores fælles?

Jeg håber, at du vil besvare ovenstående spørgsmål.

Med venlig hilsen

Ægteparret


Svar:

Kære Ægtepar

Tak for jeres meget relevante spørgsmål. I er bestemt ikke de eneste, som er i tvivl om, hvordan arven fordeles, når man er en familie med måske dine, mine og vores. Det er særligt også vigtigt i disse situationer at overveje at oprette et testamente, da de legale arveregler ikke nødvendigvis sikre den fordeling, som I ønsker for arven ved førstafdødes og længstlevendes død.

For at forklare jer hvordan I bedst muligt sikre hinanden ved testamente, er det vigtigt først at forstå Arvelovens regler herom.

Idet I har almindeligt formuefællesskab deles jeres formue ved separation, skilsmisse og død med halvdelen til hver ægtefælle. Det betyder, at ved førstafdødes død, såfremt I ikke opretter testamente, at den længstlevende beholder halvdelen af jeres formue også kaldet sin boslod. Førstafdødes halvdel falder derimod i arv efter Arvelovens regler.

Arvelovens § 9 foreskriver, at længstlevende ægtefælle arver halvdelen af førstafdødes formue, hvis denne efterlader sig livsarvinger. Længstlevende vil således samlet set beholde 3/4 af jeres fællesbo, når førstafdøde afgår ved døden. Den resterende 1/4 deles mellem førstafdødes børn, hvis denne efterlader sig børn. Hvis man derimod ikke efterlader sig børn, vil længstlevende arver hele førstafdødes formue dvs. boslodden.

Såfremt du afgår ved døden før din mand, vil din mand således arve 3/4 af jeres fælles formue, mens hvert af dine børn vil arve 1/12 af jeres formue. Ved din mands død vil hans forældre være nærmeste arvinger, og såfremt de er afgået ved døden, vil arven tilfalde din mands søskende. Afgår din mand imidlertid ved døden først, vil du være hans eneste legale arving, og dermed arve hele hans formue. Ved din død vil dine børn være eneste arvinger efter dig.

Det er derfor særlig vigtigt i denne situation at oprette et testamente, både for at sikre hinanden, men også jeres respektive slægter. I har som ægtefæller mulighed for at oprette et såkaldt gensidigt testamente, hvor I bestemmer arvens fordeling ved både førstafdødes og længstlevendes død.

Det er ved testamente muligt at råde over friarven svarende til 3/4 af den arvelod, der falder i arv efter jer. Den resterende 1/4, også kaldet tvangsarven, skal imidlertid fordeles mellem tvangsarvingerne dvs. en ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn osv.

Såfremt du bliver førstafdøde, har du mulighed for at bestemme, at din mand eventuelt skal arve en større andel af arven efter dig, således din mand eventuelt har mulighed for at blive i jeres fælles hjem. Ved din mands død, har han tilsvarende mulighed for at testere over hele arven og har derfor også mulighed for at begunstige dine børn og en eventuel søskende.

Det er endvidere relevant at overveje, om dine særbørn ønsker at give samtykke til uskiftet bo, således arven efter dig, såfremt du bliver længstlevende, først bliver fordelt ved din mands død. Fordelen herved er, at din mand således ikke behøver at udrede arv ved din død og derved eventuelt kan forblive i jeres nuværende hjem. Det kræver dog, da dine børn er særbørn, at de samtykker til det uskiftede bo. Det er muligt allerede nu at afgive et såkaldt ”Forhåndssamtykke til uskiftet bo”.

Det er min anbefaling, at I tager kontakt til en advokat med speciale inden for arveret, som kan rådgive jer om mulighederne ved oprettelse af et testamente, således testamentet bliver udarbejdet i overensstemmelse med jeres ønsker for arvens fordeling.

Jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.