Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvordan skal arven og aktiverne fordeles efter længstlevende?

Kære Monica Kromann,

Jeg læste forleden dag en artikel i en erhvervsavis omkring arv og testamente, og om hvordan arven kan fordeles, hvilket har givet anledning til nogle overvejelser – og til nogle spørgsmål, som jeg håber, at du vil være så venlig at besvare.

Min mand gik desværre bort for nogle år siden, og jeg har siden levet som enke, og er efterhånden oppe i årene. Jeg har to voksne børn, en datter og en søn, med min nu afdøde mand. Jeg har altid haft et godt og nært forhold til min datter, men jeg har beklageligvis aldrig har haft et så nært forhold til min søn og  i de senere år har vi ikke haft meget kontakt med hinanden.

Min datter har altid hjulpet mig meget, og særligt siden min mands død, har hun været en uundværlig støtte. Min mand og jeg havde altid klaret os udmærket i økonomisk henseende, og vi – det vil sige nu jeg – har blandt andet en ubehæftet fast ejendom.

Jeg ønsker, at min datter skal få mest muligt, når jeg dør. Særligt vigtigt er det for mig, at hun får det meste af indboet, der har stor affektionsværdi for mig, og som jeg ønsker forbliver i familien. Jeg ser også helst, at min datter overtager den faste ejendom, hvor hun kan bo med en eventuel kommende mand og børn, og at hun i det hele taget arver mest muligt. Hvordan kan jeg sikre dette? Og kan jeg overhovedet det?

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg ikke sidder i uskiftet bo, og at jeg heller ikke har oprettet testamente, men det er blandt andet det, jeg overvejer at søge advokatbistand til.

 
Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Mange tak for din henvendelse og for dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Indledningsvis skal jeg beklage din mands bortgang. Det er altid en god idé at gøre sig nogle overvejelser vedrørende fordeling af en eventuel arv og særligt at få disse overvejelser nedfældet i et testamente, -  gerne i et notartestamente udarbejdet i samarbejde med en advokat. Hvorfor jeg anbefaler et sådant notartestamente, vil jeg komme ind senere i mit indlæg.  

Reglerne vedrørende arvens fordeling efter afdøde fremgår af Arveloven (lovbekendtgørelse nr. 515 af 6/6/2007 med senere ændringer). Hvordan arven helt konkret skal fordeles, og hvem der skal have ret til at udtage de enkelte aktiver afhænger af, om der er oprettet et gyldigt testamente.

I det følgende vil jeg først gennemgå og beskrive reglerne om arvens fordeling, såfremt der IKKE foreligger et testamente, og dernæst arvens fordeling, hvor der ER oprettet et gyldigt testamente.


Der er ikke oprettet et testamente

Er der ikke oprettet noget testamente, fordeles arven i overensstemmelse med Arvelovens udgangspunkt, hvorefter livsarvinger (børn og adoptivbørn) arver lige, såfremt afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle. Det vil med andre ord sige, at din søn og datter som udgangspunkt skal dele arven efter dig ligeligt imellem sig.  Deres respektive arvelodder vil udgøre 1/2 af nettoboet.

Hvilken af arvingerne, der skal have de enkelte aktiver – når der ikke er oprettet testamente - afgøres efter Arvelovens § 6 og 7. Det fremgår af Arvelovens § 6, stk. 1, at arvingerne ”for deres arvelod [kan] overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet”. Formuleringen ”for deres arvelod” medfører, at en arving som udgangspunkt ikke kan overtage et aktiv, hvis værdi overstiger arvingens arvelod. Det vil eksempelvis sige, at såfremt din datters arvelod udgør kr. 50.000, kan hun som udgangspunkt ikke overtage et maleri, der har en værdi på kr. 100.000. Der gælder dermed ikke nogen såkaldt udløsningsret for slægtsarvinger, hvorefter disse kan overtage et aktiv mod at betale det overskydende beløb til boet. En sådan ret tilkommer alene ægtefællen og kun for så vidt angår fællesejeaktiver.

Hvis flere arvinger ønsker at udtage det samme aktiv, afgøres dette ved lodtrækning – og dermed bliver det helt vilkårligt - hvilken arving, der får ret til at overtage aktivet. Dette gælder dog ikke, såfremt aktivet har særlig affektionsværdi for arvingen. Dette gælder ikke kun billeder og smykker, hvilket typisk er tilfældet, men tillige fast ejendom, som eksempelvis et sommerhus.

Hvis arvingen ejer et aktiv i sameje med boet, har arvingen dog ret til at overtage aktivet. Dette gælder selvom værdien af aktivet overstiger arvelodden. I så fald skal arvingen betale det overskydende beløb til boet. Det vil således sige, at fortrinsretten i disse tilfælde ikke ændrer på den kvantitative deling af boet. Hvis to arvinger ejer et aktiv i sameje med boet, og de begge ønsker at overtage aktivet, afgøres det ligeledes ved lodtrækning, hvilken af disse arvinger der kan overtage boets andel af aktivet.

Der er oprettet et testamente

Som det fremgår af ovenstående, er Arvelovens udgangspunkt, at livsarvinger arver ligeligt, og for så vidt angår de enkelte aktiver, kan det være ganske vilkårligt (jf. lodtrækningerne) hvilken arving, der i sidste ende kan overtage et aktiv. Disse regler i Arveloven gælder dog alene, såfremt der ikke er oprettet et gyldigt testamente, jf. Arvelovens § 8.

Er der oprettet et gyldigt testamente, er udgangspunktet, at arven skal fordeles og aktiverne overtages i overensstemmelse med afdødes testamente.

Du kan således ved at oprette et testamente dels begrænse din søns arvelod og dels bestemme, om det er din søn eller datter, der skal have ret til at overtage de enkelte aktiver, eksempelvis indboet eller den faste ejendom.

Hvis du ønsker det, kan du således begrænse din søns arvelod til dennes såkaldte tvangsarv. Tvangsarven udgør 1/4 af arven efter dig. Denne 1/4 skal dog deles mellem begge børn, og din søns tvangsarv udgør dermed kun 1/8 af nettoboet. Hvis nettoboet er på kr. 1 mio., udgør tvangsarven kr. 250.000. Dette beløb skal herefter deles mellem din datter og din søn, og deres respektive tvangsarvelod vil således udgøre kr. 125.000. De resterende kr. 750.000 er frivarv, dvs. at du frit kan disponere over denne del af arven.

Hvis du ønsker, at din datter skal arve mest muligt og din søn mindst muligt, vil din datters samlede arvelod være på i alt kr. 875.000 (125.000 + 750.000), mens din søns arvelod vil være på kr. 125.000. Endelig kan du begrænse din søns arvelod til kr. 1.170.000 (2014-beløb).

Du kan samtidig ved testamente suverænt bestemme, hvem der skal arve hvilket aktiv, når der ikke efterlades en ægtefælle. Du kan ligeledes bestemme, at din søn skal have sin tvangsarv udbetalt kontant, og dermed ikke skal have ret til at overtage boets aktiver.

Hvis du således ønsker en bestemt fordeling af arven og af de enkelte aktiver, bør du derfor oprette et testamente. I så fald vil jeg anbefale, at du opretter et notartestamente i fællesskab med en advokat. Årsagen hertil er, at advokaten dels kan rådgive vedrørende dine muligheder for eksempelvis at begrænse arven, og dels hjælpe dig med at udarbejde og formulere testamentet i overensstemmelse med dine ønsker. En notarialattest på testamentet medfører samtidigt, at det vil være overordentligt vanskeligt for en arving, eksempelvis din søn, at anfægte testamentets bestemmelser, idet notarens opgave blandt andet er at sikre, at du har den fornødne testamentshabilitet, altså at du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet.

Jeg håber, at du med ovenstående har fået svar på dine spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.