Spørgsmål:
Hvordan skal vi dele arven efter min far?
Hej Monica
Jeg har ikke selv kunnet finde svaret, så håber du kan hjælpe.
Jeg mistede min mor i 2002. Dengang valgte min far at 'afregne' med min mors 2 særbørn. De fik 90.000,- kr. hver. Han afregnede ikke med mig, så han må sidde i uskiftet bo med mig.
Nu er han desværre uhelbredelig syg, med kort tid tilbage.
Min far har også 2 særbørn, og han har ikke skrevet noget testamente. Min far efterlader sig ca. 2,5 mio. kr.
Hvordan fordeles arven mellem hans 2 særbørn og mig?
Med venlig hilsen
J
Svar:
Kære J
Tak for dit spørgsmål til brevkassen.
Det kan meget vel forekomme, at et uskiftet bo bliver delt ad flere omgange. Det kan enten ske ved, at man skifter i takt med, at særbørn f.eks. bliver myndige eller en eller flere arvinger giver afkald på arv mod at få udbetalt et til arven svarende beløb. Herefter opstår spørgsmålet om, hvorledes delingsforholdene er ved skiftet.
Der kan også forekomme en situation, hvor særbørn ikke har givet samtykke til uskiftet bo, mens fællesbarnet hensidder i uskiftet bo med længstlevende, og arven til fællesbarnet efter førstafdøde så skal beregnes ved længstlevendes død.
Hvis det uskiftede bo skiftes i længstlevendes levende live, skal der også beregnes arv til længstlevende efter førstafdøde, dermed beholder man også de oprindelige arveandele.
Hvis det uskiftede bo derimod først skiftes ved længstlevendes død, skal der ikke beregnes arv til længstlevende efter førstafdøde. Dermed forskydes de oprindelige arveandele også ved beregningen af arven.
Ovenstående kompliceres imidlertid af, at der i 2008 kom en ny arvelov, hvor arveandele mellem børn og ægtefæller blev ændret. Derfor skelner man også mellem, om det uskiftede bo er etableret før eller efter den 1.1.2008, når man skal beregne arven.
Ved den nye arvelov i 2008 blev arveforholdene mellem ægtefæller og børn ændret fra 1/3-2/3 til 1/2-1/2. Det vil altså sige, at en ægtefælle før arvede en 1/3 af arven efter førstafdøde, mens en ægtefælle nu arver 1/2 af arven efter førstafdøde. Tilsvarende arvede børn tidligere 2/3, mens de nu arver 1/2.
Det har naturligvis også indvirkning på en opgørelse af det uskiftede bo, som er etableret før 2008, idet arven fra førstafdøde skal skiftes efter de gamle regler, mens arven efter længstlevende, som afgår ved døden efter 2008, skal skiftes efter de nye regler.
Jeg vil forsøge at illustrere, hvordan man beregningsmæssigt skifter boet ved din fars død i det følgende. I eksemplet lægges der til grund, at dine forældres formue var 2.700.000,- kr. ved din mors død.
Først og fremmest deles fællesformuen ligeligt, således din mors andel er 1.350.000,- kr. og din fars andel er 1.350.000,- kr.
Hvis der var blevet skiftet fuldt ud efter din mors død, ville din far arve 1/3, mens dig og dine søskende ville dele den resterende 2/3, svarende til 1/9 til jer hver. Din far ville således modtage de resterende 6/9, som ville falde i arv til hans livsarvinger ved hans død dvs. dig og dine to halvsøskende.
Boet ville derfor blive delt i delingsforholdet 1:1:1:6, hvorefter dine to halvsøskende hver ville modtage 300.000,- kr.
Idet der først skiftes med dig ved din fars død, bliver delingsforholdet mellem dig og din fars arvinger 11/14, fordi din far ikke arver din mor. Du vil derfor først modtage 3/14, mens din fars arvinger ville skulle dele 11/14 af boet.
Din mors to øvrige børn har allerede modtaget deres arv, svarende til 600.000,- kr. i eksemplet, hvorfor det tilbageværende bo ville være 2.100.000,- kr., hvis det antages, at formuen er uændret. Af de 2.100.000,- kr. vil du først modtage 3/14 svarende til 450.000,- kr. i arv efter din mor. De resterende 11/14 svarende til 1.650.000,- kr. vil blive fordelt mellem din fars arvinger.
Eftersom din far efterlader sig tre livsarvinger, vil I hver modtage 550.000,- kr., fordi I arver ligeligt.
Samlet set vil du derfor, såfremt man forudsætter at boet oprindeligt var 2.700.000,- kr. få 450.000,- kr. + 550.000,-, i alt 1.000.000,- kr.
Såfremt din mor var afgået ved døden efter den 1.1.2008 ville delingsforholdet imidlertid have været 1:1:1:9 ved førstafdødes død, og beregningen ville dermed også have været anderledes.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig et lille indblik i det store beregningsarbejde, der kan være ved opgørelse af et dødsbo. Det er derfor også min anbefaling at søge advokatbistand til opgørelse af boet efter din far.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
