Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvordan skal vores testamente fortolkes?

Kære Monica Kromann,

Min mand og jeg oprettede et gensidigt testamente og en ægtepagt i midten af 1990’erne. Vi har to fælles børn, og min mand har et særbarn, som han aldrig har haft kontakt med. Testamentet blev oprettet for at begunstige mig og vores fælles børn mest muligt og begrænse arven til min mands særbarn mest muligt.

I vort testamente er der følgende formulering:

Det er mit ønske, at min ægtefælle skal arve mest muligt efter mig, således at mine livsarvinger alene skal arve deres tvangsarvelod i overensstemmelse med arvelovgivningens regler. Såfremt min ægtefælle ikke overlever mig, er det mit ønske, at vore fælles livsarvinger skal arve mest muligt efter mig, således at mit særbarn, subsidiært hendes livsarvinger, alene skal arve sin/deres tvangsarvelod i overensstemmelse med arvelovgivningens regler.”

Jeg ved, at arvelovgivningen er blevet ændret siden oprettelsen af vores testamente, og jeg vil derfor gerne vide, om vi skal have oprettet et nyt testamente? Hvordan vil formuleringen ”i overensstemmelse med arvelovgivningens regler” blive fortolket efter lovændringen?

Med venlig hilsen

Ægteparret


Svar:

Kære Ægtepar,

Mange tak for Jeres henvendelse og Jeres udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Et stort antal ægtefæller vælger at oprette et testamente og en ægtepagt under ægteskabet, hvilket er noget, som jeg anbefaler flertallet af mine klienter. Jeg vil ikke komme nærmere ind på ægtepagter her, men I kan læse om betydningen af og forskellen mellem ægtepagter og testamenter i brevkassesvaret ”Ægtepagt eller testamente”, som I finder på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/artikler.

Såfremt der ikke oprettes et testamente, vil alt, hvad afdøde efterlader sig blive fordelt i henhold til Arvelovens regler. Arveloven deler de legale arvinger (arvinger, der arver i henhold til loven) i tre såkaldte arveklasser:

Første arveklasse udgøres af afdødes ægtefælle og livsarvinger. Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og livsarvinger, fordeles arven med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til deling mellem livsarvingerne. Efterlader afdøde sig kun en ægtefælle eller kun livsarvinger, arver denne eller disse alt, hvad afdøde efterlader sig.

Anden arveklasse udgøres af afdødes forældre, subsidiært disses livsarvinger (afdødes søskende og søskendebørn). Disse arver kun såfremt afdøde hverken efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger.

Endelig arver afdødes bedsteforældre, såfremt afdøde hverken efterlader sig forældre eller søskende. Disse udgør tredje arveklasse.

Fjernere slægtning har ingen legal arveret. Hvis afdøde ikke efterlader sig arvinger i nogen af nævnte arveklasser, tilfalder hele afdødes formue staten.

Arvelovens regler er udformet således, at de så vidt muligt stemmer overens med den gennemsnitlige arveladers forventninger og ønsker. Man har imidlertid mulighed for i vidt omfang at fravige Arvelovens regler ved oprettelse af et gyldigt testamente, netop som I har valgt at gøre. Er der oprettet et gyldigt testamente, er udgangspunktet, at arven fordeles og aktiverne overtages i overensstemmelse med afdødes testamente og ønsker. Indholdet og formuleringen af de enkelte bestemmelser i testamentet kan imidlertid give anledning til nogle fortolkningsvanskeligheder, navnlig som følge af senere lovændringer, som tilfældet er her.

Den 1. januar 2008 trådte der en ny Arvelov i kraft, der blandt andet medførte ændringer i andelen af tvangsarven efter afdøde. Afdødes tvangsarv udgør efter den gældende Arvelov 1/4 af afdødes nettoformue, medens det før lovens ikrafttrædelse 1. januar 2008 udgjorde ½ af afdødes formue. Hvorvidt en bestemmelse i et testamente omhandlende tvangsarv vil blive fortolket i overensstemmelse med den gældende Arvelov eller efter den dagældende Arvelov afhænger af bestemmelsens formulering og ordlyd.

Det fremgår imidlertid af Arvelovens § 99, stk. 2, at Arveloven finder anvendelse, såfremt ”arveladeren er død efter lovens ikrafttræden”. Udgangspunktet er således, at et testamente skal fortolkes i overensstemmelse med de nugældende regler, idet arvelader har haft mulighed for at ændre testamentet efter lovens ikrafttræden.

Har man eksempelvis anvendt formuleringen ”alene skal arve sin/deres tvangsarvelod i overensstemmelse med arvelovgivningens regler” eller en lignende formulering, følger det af lovens udgangspunkt og af gældende retspraksis, at det er den gældende Arvelov, der finder anvendelse. Tvangsarven efter afdøde på 1/4 skal således deles med halvdelen til afdødes ægtefælle og halvdelen til deling mellem afdødes livsarvinger.

Såfremt testamentet i stedet indeholder en klar angivelse af arveandelen, eksempelvis at en livsarving alene skal 1/4 eller 1/8 af afdødes formue, vil dette som udgangspunkt blive lagt til grund ved arvens fordeling.

Jeg vil derfor anbefale, at I gennemgår Jeres testamente fra tid til anden for at sikre, at bestemmelserne i testamentet fortsat fordeler arven i overensstemmelse med det ønskede. I skal derfor opdatere/ændre Jeres testamente, såfremt I ønsker en anden fordeling end den, der følger af den gældende Arvelov. Den nye Arvelov giver arvelader større indflydelse på arvens fordeling, og det kan derfor være meget fornuftigt at gennemgå og opdatere testamentet sammen med en advokat.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret Jeres spørgsmål, og jeg ønsker Jer held og lykke i det videre forløb.

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.