Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse i ugeavisen Århus Onsdag

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Hvorfor er samlevertestamente en god idé?

 

Kære Monica

 

Jeg er en kvinde på 30 år, der bor sammen med min kæreste. Vi har sammen et barn på 2 år. Vi er i forbindelse med et huskøb blevet gjort opmærksomme på, at vi burde overveje at oprette et samlevertestamente, da vi ikke ønsker at blive gift inden for den nærmeste årrække. Jeg er i den forbindelse blevet opmærksom på, at min kæreste og jeg ikke har arveret efter hinanden.

Hvad er fordelene ved at oprette et samlevertestamente?

 

Med venlig hilsen

Simone


Svar:

Kære Simone,

 

Mange tak for dit relevante spørgsmål.

Det er helt korrekt, at du ikke har arveret efter din kæreste eller omvendt, da samlevende ikke har legal arveret efter hinanden. Det er i den forbindelse uden betydning, hvor mange år man har været i fast parhold, og om man har børn sammen.

Den eneste måde, hvorpå du og din kæreste kan få arveret efter hinanden, er ved at oprette et testamente, hvori I begunstiger hinanden gensidigt. I den forbindelse kan du og din samlever enten oprette et udvidet samlever testamente eller et gensidigt samlevertestamente. Der er forskellige betingelser og forskellige fordele ved de to testamentstyper, som jeg vil gennemgå i det følgende.

Hvis I ønsker at oprette et udvidet samlevertestamente, skal du og din samlever opfylde mindst en af følgende betingelser;

  • I skal enten have haft fælles bopæl i de seneste 2 år, eller
  • I skal have et barn sammen, eller
  • I skal afvente at få et barn sammen.

Herudover skal I kunne indgå lovligt ægteskab med hinanden, hvorfor søskende eller andre slægtninge i opadgående eller nedadgående linje ikke kan oprette et udvidet samlevertestamente. Herudover må ingen af jer være gift, da I således ikke vil kunne indgå ægteskab med hinanden. Sidst men ikke mindst skal det udvidede samlevertestamente være gensidigt. Dette betyder, at både du og din samlever skal ønske at begunstige hinanden gennem testamentet.

Hvis I vælger at oprette et udvidet samlevertestamente, hvori I begunstiger hinanden mest muligt, vil I i tilfælde af den enes død arve på samme måde som ægtefæller med fuldstændigt særeje. Det betyder, at den længstlevende kan arve op til 7/8 dele af afdødes formue. I kan som samlevende frit vælge, hvor stor en andel I skal arve efter hinanden – dog med den begrænsning, at en samlever højst kan arve 7/8 af den afdødes formue, hvis der er livsarvinger efter afdøde. Det udvidede samlevertestamente medfører dog ikke, at den samlevende får status som tvangsarving. Herudover giver et udvidet samlevertestamente den længstlevende flere fordele, herunder muligheden for at udtage genstande til personligt brug forlods, dvs. inden delingen af boet, og muligheden for at få suppleringsarv. Der indrømmes endvidere den længstlevende henstand med arvens betaling til livsarvingerne, dvs. henstand med at betale den del af arven efter den afdøde, der tilfalder jeres fælles søn.

Det udvidede samlevertestamente er det samlevertestamente, der giver jer mulighed for at arve mest muligt efter hinanden, og herudover opnår i en arveretlig stilling, der minder om ægtefællers arveretlige stilling.

Foruden det udvidede samlevertestamente, kan I vælge at oprette et gensidigt samlevertestamente. Det gensidige samlevertestamente er specielt relevant for samlevende, der ikke opfylder betingelserne for oprettelsen af et udvidet samlevertestamente. Samlevende opnår ved et gensidigt samlevertestamente ikke de samme fordele som ved et udvidet samlevertestamente, herunder f.eks. den nævnte udtagelsesret. Ved det gensidige samlevertestamente kan samlevende indsætte hinanden som arvinger af alt, der ikke er bestemt som tvangsarv. Tvangsarven er på ¼ af hver af de samlevendes formue. Således kan den længstlevende samlever arve op til ¾ af den afdødes formue, hvis den afdøde har livsarvinger, dvs. børn. For god ordens skyld bemærkes det, at hvis den afdøde ikke har livsarvinger, så kan denne råde over hele sin formue og dermed testere over formuen fuldt ud, hvorved en samlever vil kunne arve hele formuen. Betingelserne for at oprette et gensidigt samlevertestamente er, at testamentet skal være gensidigt, og at man skal kunne indgå ægteskab med hinanden.

Det må afslutningsvist fremhæves, at indgåelse af ægteskab giver den bedst mulige sikring af en samlever. En ægtefælle med børn kan opnå 15/16 af fællesboet med ægtepagt og testamente skrevet til fordel for ægtefællen, mens en samlevende med fælles børn alene kan arve 7/8 af den afdødes formue.

Da ægteskab imidlertid ikke er den rigtige løsning for alle, vil jeg råde jer til at oprette et udvidet samlevertestamente eller et gensidigt samlevertestamente. I forbindelse med en eventuel oprettelse af testamente vil jeg råde jer til at kontakte en advokat med speciale i familie- og arveret og at vælge at oprette et notartestamente som testamentsform, da en kopi af notartestamentet opbevares hos Notarialvæsenet med samme gyldighed som originalen.

Jeg håber, at dette var svar på jeres spørgsmål. Såfremt I ønsker yderligere vejledning, vil jeg råde jer til at kontakte en advokat med speciale i familie- og arveret. Desuden kan I læse mere om familie- og arveretlige emner i min brevkasse på: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Med venlig hilsen,

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.