Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Kromanns juridiske brevkasse i ugeavisen Århus Onsdag

Ønsker du svar på et spørgsmål,  som må offentliggøres i juridisk brevkasse - evt. i anonymiseret form -  så send mig en mail på mk@advokatkromann.dk og er du heldig, vil du ugen efter kunne læse svaret i avisen.

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Kan en værge oprette et testamente på vegne af personen under værgemål?

Kære Monica Kromann

Jeg skriver til dig, da jeg er en del af en søskendeflok på 6 personer, og i relation hertil har jeg et arveretligt spørgsmål, som jeg håber du kan besvare.

Min yngste søster, der i dag er i midten af 60’erne, blev desværre for mange år siden ramt af en hjerneblødning. Min anden søster blev i den forbindelse værge for min yngste søster.

Jeg og den øvrige del af søskendeflokken er nu blevet bekymrede for, om en værge er med til at udforme et testamente, og om vi i den forbindelse muligvis kan blive gjort arveløse?

Vores søster, der er under værgemål, er ugift og barnløs, og har os bekendt ikke oprettet et testamente før hun fik en hjerneblødning.

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

Den anonyme bror


Svar:

Kære anonyme bror 

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

For at oprette et gyldigt notartestamente er det et krav, at man er testamentshabil. Det vil sige, at notaren skal vurdere, om testator fornuftsmæssigt er i stand til at oprette et testamente. Testator skal med andre ord være ved sine fulde fem, for at denne kan oprette et testamente.

Din søsters værge vil derfor som udgangspunkt ikke kunne oprette et testamente på din søsters vegne.

Såfremt din søster, der er under værgemål, ikke selv er i fornuftsmæssig stand til at oprette et testamente, vil arven efter hende blive fordelt efter arvelovens regler – medmindre hun har nået at oprette et testamente før sin hjerneblødning, som dig og dine søskende blot ikke er bekendte med. I tilfælde af, at der er et gyldigt testamente fra før din søsters hjerneblødning, vil arven blive fordelt herefter.

Du skriver, at din søster er ugift og barnløs. Hvis en person ikke har ægtefælle eller børn, følger det af arvelovens regler, at forældrene til den afdøde arver. Hvis forældrene er døde, træder den afdødes søskende i forældrenes sted. Hvis din søster afgår ved døden efter jeres forældre, vil dig og dine søskende skulle fordele arven ligeligt imellem jer således, at I hver vil få en femtedel af arven efter jeres yngste søster.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Det er muligt at læse mere på min hjemmeside, hvor jeg har skrevet flere indlæg om familie – og arveretlige emner: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.