Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Spørgsmål:

Kan jeg blive i huset?

Kære Monica Kromann

Tak for en fantastisk brevkasse.

Min samlever og jeg bor på 10. år i hans hus. Vi har ikke oprettet et testamente eller andre papirer mellem os. Vi har hver vores økonomi og hver sin bankkonto.

Hvis min samlever dør, hvor længe kan jeg så blive boende i hans hus efter hans død?

Vi ejer sammen et sommerhus, som er gældfrit. Kan jeg flytte ind i sommerhuset, såfremt han dør, og blive boende der? Vi har en fælles konto til sommerhuset, vil den blive lukket ved hans død?

Med venlig hilsen

Samleveren

Svar:

Kære Samlever

Tak for dine relevante spørgsmål til min juridiske brevkasse.

Det er desværre fortsat en udbredt misforståelse, at man som samlevende får arveret efter hinanden efter to års samliv og/ hvis man har børn sammen, men dette er ikke tilfældet, idet man som samlevende ingen automatisk arveret har efter hinanden, uanset hvor mange år man måske har boet sammen.

Arven vil derfor ved din samlevers død skulle fordeles efter Arvelovens regler, som inddeler arvingerne i såkaldte arveklasser.

Den første arveklasse omfatter afdødes livsarvinger dvs. børn, børnebørn, oldebørn m.v. og en eventuel ægtefælle. Anden arveklasse omfatter afdødes forældre, subsidiært deres livsarvinger. Mens tredje arveklasse omfatter afdødes bedsteforældre, subsidiært deres livsarvinger. Såfremt afdøde ikke efterlader sig arvinger i nogen af ovennævnte klasser, tilfalder afdødes formue Staten, selvom man efterlader sig en samlever.

Ved din samlevers død vil jeres fælles hjem derfor tilfalde din samlevers arvinger i medfør af Arveloven, og du vil således ikke have krav på ejendommen, selvom du bor og har boet dér med din samlever. Derfor kan din samlevers arvinger også kræve, at du fraflytter ejendommen efter din samlevers død.

Ejer man som jer eksempelvis et sommerhus i lige sameje, vil halvdelen af boligens værdi gå til afdødes livsarvinger, hvorefter den længstlevende samlever fortsat vil eje den anden halvdel. Længstlevende vil i så fald skulle købe arvingerne ud af sommerhuset ved at betale halvdelen af sommerhusets værdi til arvingerne, eje sommerhuset i sameje med arvingerne eller være nødsaget til at sælge endsige fraflytte sommerhuset.

Den eneste måde, hvorpå I kan sikre jer arv efter hinanden er ved at oprette et testamente. Det er muligt ved testamente at testere over 3/4 af den arv, I hver især måtte efterlade jer. Den resterende 1/4 er såkaldt tvangsarv og tilfalder jeres livsarvinger, hvorfor det ikke er muligt at råde herover ved et testamente, såfremt man efterlader sig livsarvinger.

Som samlevende er det også muligt at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, som giver ugifte samlevende mulighed for i et testamente at bestemme, at man skal have arveret som om man var ægtefælle med fuldstændigt særeje. Oprettelsen af et udvidet samlevertestamente forudsætter, at I på tidspunktet for førstafdødes død venter, har eller har haft et eller flere fælles børn, eller atI har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de seneste år.

Såfremt I ikke ønsker at arve hinanden, men derimod ønsker, at længstlevende skal kunne blive boende i jeres fælles hjem, er det ved testamente tillige muligt at bestemme, at eksempelvis en samlever skal have en forkøbsret på ejendommen, således at længstlevende kan købe ejendommen af dødsboet. Det kan i testamente endvidere bestemmes, at købesummen fastsættes til den seneste offentlige ejendomsvurdering, ligesom de øvrige vilkår for handlen kan præciseres.

Såfremt længstlevende ikke har mulighed for at købe ejendommen af dødsboet kan det også i et testamente bestemmes, at længstlevende ydermere skal have en beboelsesret til ejendommen, hvilket betyder, at længstlevende har ret til at leje boligen af dødsboet. Ligesom forkøbsretten, kan de nærmere vilkår for lejeaftalen også fastsættes i testamentet, herunder lejeniveauet, opsigelsesvilkår m.v.

Generelt vil der ved dødsfald ske spærring af afdødes konti, ligesom hævekort spærres og Betalingsservice overførsler standses. Dette sker også selvom, der er tale om en fælleskonto, og afdøde er medejer af kontoen. Derfor vil jeres fælles sommerhuskonto - som udgangspunkt - også blive spærret ved din samlevers død.

Jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat, som kan rådgive jer om behovet for et oprette et testamente og skræddersy dette efter jeres ønsker og behov, ligesom en advokat kan sikre, at testamentets bestemmelser får virkning efter hensigten.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål – og du ønskes held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Emner:

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater