Svar:

Kære forælder

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse. 

Indledningsvist skal jeg bemærke, at det som udgangspunkt ikke spiller nogen rolle for et barns arveret, om det er født i et ægteskab eller uden for et ægteskab, når faderskabet er fastslået eller anerkendt.

Eftersom faderskabet er fastslået ved dom, er dit barn født uden for ægteskabet således fuld arveberettiget efter dig på samme vilkår som jeres fælles datter. Du kan derfor ikke udelukke dette barn fra at arve.

Når du dør vil Skifteretten få besked herom, hvorefter denne indkalder dine kendte arvinger til møde, hvor der tages stilling til boets behandlingsmåde. Skifteretten vil finde frem til arvingerne ved at trække informationer fra CPR-registreret og i Central Registeret for Testamenter. CPR-registreret indeholder dog kun oplysninger om moder - og faderskab til børn født fra og med 1. januar 1968. Da dit barn er født i 1950’erne, vil Skifteretten formentligt ikke finde frem til dit barn via et opslag i registreret, og derfor er det usandsynligt, om barnet vil modtage arv fra dig, hvis barnet ikke melder sig som arving i forbindelse med dødsbobehandlingen. Hvis du og din kone opretter et testamente, hvor I tilgodeser dit barn mindst muligt, vil Skifteretten imidlertid kontakte dit barn på denne baggrund.

Det er naturligvis altid en god idé at overveje at oprette et testamente, særligt i jeres tilfælde, hvor du ønsker at begunstige din hustru og jeres fælles barn mest muligt, og der samtidig er et særbarn, dvs. barn af den ene af jer ægtefæller.

Er der oprettet et gyldigt testamente, er udgangspunktet, at arven skal fordeles i overensstemmelse med de testamentariske dispositioner. Imidlertid udgør ¼ af arven ægtefællens og livsarvingernes såkaldte ”tvangsarv”, og denne del af arven kan der ikke disponeres frit over ved testamente. Modsætningsvist kan der frit testeres over de resterende ¾, også kaldet ”friarv”. Hvis du ønsker at begrænse dit særbarns arv mindst muligt ved et gyldigt testamente, kan din hustru og dig derfor bestemme heri, at dit særbarn kun skal modtage sin tvangsarv efter dig, hvilket vil sige, at dit særbarn skal dele ¼ af din nettoformue med jeres fælles datter. Dit særbarns arv vil derfor begrænses helt ned til 1/16.

Jeg vil illustrere det med følgende eksempel: Vi antager, at I tilsammen efterlader jer et fællesbo, der udgør samlet 1.000.000 kr. Halvdelen heraf skal tilfalde din hustru som boslod, dvs. halvdelen af jeres formue svarende til 500.000 kr. Den resterende del falder i arv efter dig. Af denne del skal dit særbarn dele halvdelen af ¼ med din datter, svarende til 31.250 kr. Eksemplet illustrerer således, at man via et testamente kan begrænse en tvangsarvings arv markant.

I kan ved testamente desuden begrænse tvangsarvelodden til dit særbarn til 1 mio. kr., som reguleres hvert år, jf. Arvelovens § 5, stk. 2. Beløbet er i 2018 på 1.260.000 kr. En sådan bestemmelse er dog ikke relevant ved et mindre bo.

Hvis du dør først, skal dit særbarn have sin andel af arven udbetalt, hvorimod man kan vente med at skifte med fællesbørn. Det kaldes at sidde i uskiftet bo. Såfremt I ønsker, at din hustru skal have mulighed for at sidde i uskiftet bo, så arven ikke skal udredes straks, kræver det et samtykke fra dit særbarn, hvis du bliver førstafdøde. Ved at oprette et gensidigt testamente med mindst muligt til særbarnet vil et manglende samtykke i øvrigt ikke betyde så meget, da arven således også er formindsket væsentligt.

Jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat med speciale i familie – og arveret for at høre nærmere om mulighederne for at oprette et gensidigt testamente. 

Jeg håber, at ovenstående var svar på dit spørgsmål. Du kan desuden læse mere om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside under www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen,

Monica Kromann 

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk