Svar:

Kære Husejeren.

Tak for din mail og dine gode spørgsmål. Jeg er sikker på, at du ikke er den eneste der sidder med spørgsmål og bekymringer om, hvad der vil ske i det tilfælde, at enten du eller din ægtefælle skulle afgå ved døden. Det er en god idé at sætte ord på sine bekymringer, og finde svarene på de spørgsmål man måtte have, inden man står i den situation, at en ægtefælle dør. Er de arveretlige forhold afklaret inden et dødsfald, kan de efterladte efterfølgende bruge tiden på at sørge uden at skulle bekymre sig om de økonomiske konsekvenser af dødsfaldet.

Det lader til, at du og din mand allerede har gjort meget for at sikre hinanden ved at skrive gensidigt testamente og overføre huset til dit særeje. Jeg vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at overførslen af huset til dit særeje, skal være oprettet ved ægtepagt for at være gyldig. Dette kan en advokat naturligvis være behjælpelig med, hvis dette ikke allerede er gjort.

I det tilfælde, at du dør først, kan din mand udelukkende sidde i uskiftet bo med den del af jeres formue, der er fælleseje. Dit særeje skal skiftes ved din død, uanset om dette er opstået ved ægtepagt eller som følge af en givers eller en arveladers bestemmelse. Dette fremgår af arvelovens § 17. Jeres hus vil altså, på baggrund af dette, indgå i skiftet.

I har imidlertid oprettet et testamente der fastslår, at længst levende ægtefælle skal arve mest muligt i forhold til din mands særbørn. Det fremgår ikke af din e-mail, om dette også gælder i forhold til jeres fælles børn, men er dette tilfældet, vil din mand arve ¾ af dit særeje ved din død, mens jeres fælles børn vil arve ¼ af særejet. Din mands særbørn skal ikke arve dig, medmindre du har begunstiget dem i testamentet. Din mand vil derfor, efter al sandsynlighed, kunne blive boende i huset, hvis dette skulle være hans ønske. I det tilfælde, at du er førsteafdøde, vil din mand altså være økonomisk sikret, som I har indrettet jer på nuværende tidspunkt.

Når din mand, som længstlevende, efterfølgende dør, skal det uskiftede bo skiftes. I dette uskiftede bo indgår jeres tidligere fællesbo, samt alt hvad din mand har erhvervet efter din død, når blot dette ikke er gjort til din mands særeje. De ¾ af dit særeje vil altså indgå i det uskiftede bo, medmindre jeres testamente gør arven efter dig til din mands særeje.

Jeres testamente vil, som udgangspunkt, fortsat være gældende ved din mands død. Dette kommer an på testamentets bestemmelser om ændringer og tilbagekaldelse. Efter din død kan din mand, alt efter testamentets bestemmelser herom, ændre eller tilbagekalde en del af testamentet. Din mand kan dog kun testere over sin halvdel af det uskiftede bo, hvorfor jeres fælles børn vil arve din halvdel af det uskiftede bo. Har din mand i testamentet ikke truffet nærmere bestemmelse herom, vil dennes halvdel af det uskiftede bo blive delt lige mellem særbørn og fælles børn. Din mands særbørn skal under alle omstændigheder arve deres far, men det er muligt at begrænse arven til mindre end ¼ af din mands halvdel af det uskiftede bo via testamentet.

Jeg håber ovenstående har givet dig overblik over den arveretlige situation, som du og din mand står i på nuværende tidspunkt. Der er mange forskellige scenarier, der skal tages højde for, når der oprettes et testamente, eller det besluttes at gøre en del af formuen til særeje, hvorfor det altid er fornuftigt at søge sagkyndig hjælp, når beslutninger af ovenstående karakter skal træffes.

Med Venlig Hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)