Svar:

Kære Ægtepar!

Tak for jeres spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Arvelovens § 1 bestemmer, at en arveladers nærmeste slægtsarvinger er arveladerens børn.

Børnene arver lige, og er et barn dødt, træder dets børn i barnets sted og arver indbyrdes lige.

På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

Hvis det afdøde barn ikke efterlader sig børn, tilfalder arvelodden barnets søskende. Det afdøde barns ægtefælle, arver det afdøde barn.

Såkaldte stedbørn - der ikke er adopteret - har ikke arveret efter arveloven, og det har stedbørnebørn og stedoldebørn derfor  heller ikke.

Såfremt du ønsker, at din mands børn, børnebørn og oldebørn skal arve efter dig, må du oprette et testamente.  I kan som ægtefæller vælge at oprette et såkaldt gensidigt testamente, hvori I begunstiger hinanden og samtidig træffer bestemmelse om, hvad der skal ske med jeres fælles formue, når længstlevende går bort.

I kan også oprette hver jeres testamente, hvori I nedskriver jeres ønsker til arvens fordeling efter jer.

I et testamente kan I også træffe bestemmelse om:

• Gravstedsvedligeholdelse,
• Indbofordeling,
• Eventuelle legater, såvel genstands- som sumlegater,
• Særeje for arvingerne, således, at jeres børn ikke skal dele modtaget arv ved skilsmisse,
• Dødsboets behandlingsmåde, herunder om I ønsker det behandles som et privat skrifte med en bestemt advokat som medhjælper eller som et såkaldt bobestyrerbo.

Så længe reglerne om tvangsarv overholdes til henholdsvis ægtefælle og børn er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvorledes man ønsker at fordele arven efter sig.  

Tvangsarven udgør ¼ af arvingens såkaldte legale arvelod, hvilken kan opgøres som følger:

Såfremt afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, udgør ægtefællens legale arvelod halvdelen af afdødes værdier.

Børnenes legale arvelod udgør ligeledes halvdelen af hvad afdøde efterlader sig.

Ønsker man eksempelvis at begunstige sin ægtefælle mest muligt -  altså bedre end arveloven tilsiger -  kan man ved at oprette et testamente begrænse sine børns arvelod til ¼ af deres legale arvelod, som er ¼ af ½ = 1/8 til lige deling mellem børnene.  

De resterende 7/8 af boet efter førstafdøde, kan således testamenteres til den længstlevende.

På samme måde kan man begrænse arven til sin ægtefælle og derved begunstige sine børn mest muligt.

Et testamente er altså absolut nødvendigt, hvis man ønsker en anden fordeling end den arveloven fastslår, hvorefter halvdelen af afdødes aktiver går til ægtefællen, mens den anden halvdel går til barn/børn.

Såfremt I ikke opretter et testamente, vil arven efter den af er, der ikke har børn, tilfalde vedkommendes forældre. Hvis forældrene er gået bort, arver søskende, og er der ingen søskende, arver deres børn. Er der heller ingen af disse, arver afdødes bedsteforældre, og herefter bedsteforældrenes børn, dvs. onkler og tanter. Efterlader afdøde sig heller ikke onkler eller tanter, tilfalder arven staten. Således er det vigtigt at oprette et  testamente, såfremt man ikke efterlader sig børn.

I forhold til spørgsmålet om boafgift kan jeg oplyse, at der ikke beregnes boafgift af den del af arven, der tilfalder ægtefællen. Reglerne om boafgift fremgår af boafgiftsloven.

Der skal betales 15% i boafgift af den arv,  der tilfalder børn, stedbørn, adoptivbørn og deres afkom samt svigerbørn, plejebørn, forældre m.fl.

Søskende, niecer og nevøer, samlevere m.fl. er ikke omfattet af bestemmelsen om betaling af de kun 15%, og skal således betale 36,25% i boafgift. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der alene skal betales afgift af den del af arven der overstiger et bundfradrag på kr. 272.900 (2015).

Jeg håber, at ovenstående har givet jer tilstrækkeligt svar på jeres spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk