Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Ugifte samlevendes arveret - eller mangel på samme

Kære Brevkasse.

Min kæreste og jeg har boet sammen de sidste tyve år og har sammen to børn. Vi er aldrig blevet gift, fordi vi ikke rigtig har haft behovet. Nu er mit spørgsmål så, hvordan vi er stillet rent arveretligt? Er der stor forskel på blot at være ugifte samlevende, som vi er, eller rent faktisk at være gift?

Venlig hilsen

Den Samlevende.


Svar:

Kære Samlevende,

Der er desværre en del der er kommet i en situation, hvor deres samlever afgår ved døden, hvorefter den længstlevende må sande, at vedkommende på trods af mange års samliv, ikke har arveret efter sin samlever. Mange bliver overraskede over, at man, på trods af mange års familieliv med børn, fælles hjem og økonomi, ikke automatisk arver hinanden som ugifte samlevende. En arveret man opnår ved indgåelse af ægteskab. Ugifte samlevende skal, for at opnå arveret efter hinanden, oprette et testamente.

Forud for vedtagelsen af den gældende arvelov, der trådte i kraft 1. januar 2008, foreslog arvelovsudvalget da også arveret mellem samlevende, når blot samlivet havde været af længere varighed. Dette forslag blev imidlertid ikke en del af den nye arvelov. Det blev dog besluttet, at ugifte samlevende er at anse som "nærmeste pårørende" på hinandens fremtidige pensioner og forsikringer, hvis samlivet har været af minimum 2 års varighed.

Ugifte samlevende vælger ofte, at få udfærdiget et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvilket blev muligt ved den nye arvelovs ikrafttræden den 1. januar 2008. I et sådant udvidet samlevertestamente kan to personer bestemme, at de helt eller delvist skal arve hinanden, som var de ægtefæller. For at oprette et gyldigt udvidet samlevertestamente skal de ugifte samlevende opfylde en række betingelser, der fremgår af arvelovens § 88.

For det første skal de samlevende ved oprettelsen af testamentet opfylde betingelserne for at kunne indgå ægteskab. Det vil altså sige, at man ikke må være slægtninge og at man ikke stadig er gift eller er under separation. For det andet må man ikke have oprettet et udvidet samlevertestamente med en anden og for det tredje skal de samlevende på tidspunktet for førstafdødes død have levet sammen på en fælles adresse i et ægteskabslignende forhold i 2 år eller vente, have eller have haft et fælles barn.

Et udvidet samlevertestamente er altså med til at give de samlevende en vis tryghed med hensyn til, hvorledes man arver hinanden. Det vil dog være forkert at påstå, at ugifte samlevende, med et udvidet samlevertestamente, er stillet nøjagtigt som var de gift. Her spiller reglerne om eventuelle arvingers legale tvangsarv blandt andet ind. Ligeledes betyder et udvidet samlevertestamente ikke, at der opstår formuefællesskab mellem de samlevende – og altså dermed ej heller et boslodskrav ved ophævelse af samlivet.

Jeg håber ovenstående gav svar på dit spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.