Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Vi har en anden far - skulle vi arve ham?

Kære Monica Kromann

Jeg har et enkelt spørgsmål omhandlende arveret og tvangsarv, som jeg håber, at du vil besvare i din juridiske brevkasse.

Jeg mistede min far for en måned siden. Min mor fortalte mig efterfølgende, at min tvillingebror og jeg har en anden biologisk far, som døde for et års tid siden. Den far, som jeg voksede op med, var gift med min mor, men han har ikke adopteret hverken min tvillingebror eller jeg. Min mor har fortalt os, at vores far også var uvidende om, at han ikke var vores biologiske far. Mit spørgsmål lyder derfor, om min tvillingebror og jeg er tvangsarvinger til vores biologiske far, hvis vi kan dokumenterer, at vi er hans biologiske børn?

Med venlig hilsen

De mulige tvangsarvinger


Svar:

Kære De mulige tvangsarvinger

Tak for jeres meget relevante spørgsmål til min brevkasse, som jeg vil forsøge at besvare i det følgende.

Fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden som barnets far, jf. Børnelovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Reglen er et udslag af den tankegang, at en gift kvindes ægtemand i almindelighed også er barnets biologiske far. Den tidligere børnelov byggede på den romerske retssætning: ”Parter est quem nuptiae demonstrant”, der betyder ”Far er den, som brylluppet udpeger”. Denne ”pater est-regel” findes stadig i børneloven den dag i dag, dog i en mere tidsvarende udformning.

Registrering af faderskabet sker i forbindelse med registrering af barnets fødsel, jf. Børnelovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Jeres mors mand er formentlig registreret som jeres far, idet I skriver, at han heller ikke var vidende om, at I ikke var hans biologiske børn.

Der er dog tre tilfælde, hvor ægtemanden ikke automatisk vil blive anset som far, og registrering derfor ikke finder sted, jf. Børnelovens § 1, stk. 2, som jeg kort vil forklare om i det følgende afsnit.

Det gælder for det første, hvis ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede, idet separationen skaber usikkerhed om faderskabet. For det andet anses ægtemanden ikke som far til barnet, hvis moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift, uden at være separeret, med en anden mand end den nuværende ægtemand. I disse situationer kan det nemlig være nærliggende, at den tidligere ægtemand er barnets far. For det tredje sker der ingen registrering af ægtemanden som barnets far, hvis begge ægtefæller anmoder om, at der rejses en faderskabssag i Statsforvaltningen.

Begrebet faderskab er blevet mindre entydigt de sidste årtier, og der findes i dag tre forskellige typer af faderskab:

  1. Det retlige faderskab, som er udtryk for en retlig relation mellem far og barn.
  2. Det genetiske faderskab, som udtrykker det forhold, at barnet er udviklet fra mandens sædcelle, det vil sige den biologiske fader.
  3. Det sociale faderskab, som anvendes for det forhold, at den pågældende mand – uanset om han er retligt eller genetisk far til barnet – reelt fungerer som far til dette.

Jeres mors mand er således jeres retlige far, eftersom han må være registret som jeres far. Der består således en retlig relation mellem jeres mors mand og jer, der blandt andet medfører, at I og jeres mors mand har arveret efter hinanden. Derudover medfører det blandt andet også, at jeres retlige far har haft forsørgelsespligt over for jer, at I har fået jeres retlige fars efternavn, og at jeres retlige far har haft forældremyndigheden over jer. Det er derfor i denne situation uden betydning, at jeres mors mand ikke har adopteret jer, således at der ved adoptionen blev skabt et kunstigt slægtskab mellem jer og jeres mors mand.

Faderskabet til jeres biologiske far er hverken fastslået eller anerkendt, og eftersom din mors mand var jeres retlige far, er hverken du eller din tvillingebror tvangsarvinger efter jeres biologiske far.

I er derimod tvangsarvinger efter jeres retlige far. I vil sammen med eventuelle andre søskende tage arv i konkurrence med jeres mor, jf. Arvelovens § 9, stk. 1. Livsarvinger, det vil sige jer, eventuelle søskende og disses efterkommere, har ret til tvangsarv, som udgør en 1/4 af arvelodden, jf. Arvelovens § 5, stk. 1. I vil i udgangspunktet alle arve lige efter jeres far, medmindre jeres far har oprettet testmente, hvori andet er bestemt.

Jeg håber, at ovenstående har givet jer en afklaring på, om I er tvangsarvinger til jeres biologiske far.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

 

 

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.