Spørgsmål:
Skal jeg dele min erstatning?
Kære Monica Kromann
Jeg har nogle spørgsmål omkring en erstatningsudbetaling, som jeg håber, at du vil besvare i din juridiske brevkasse.
Jeg har fået udbetalt en erstatning, og har i den forbindelse læst, at den er personlig og uoverdragelig. Mit spørgsmål går således på, om jeg skal dele den med min mand i tilfælde af skilsmisse?
Min mand mener, at hans særbarn skal have del i erstatningen, hvis min mand afgår ved døden først, er det korrekt?
Med venlig hilsen
Hustruen
Svar:
Kære Hustru
Tak for dine spørgsmål til min brevkasse. Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål i det følgende.
Udgangspunktet ved indgåelse af ægteskab er, at der opstår fælleseje. Det betyder mere præcist, at der skal ske en ligedeling af ægtefællernes nettoformue i anledning af separation, skilsmisse, død og bosondring. Ønsker man som ægtefæller i stedet en særejeordning, skal der indgås en særlig aftale herom i en ægtepagt. Den helt afgørende forskel mellem fælleseje og særeje er, at formuen ved fælleseje skal ligedeles, mens der ved særeje ikke finder nogen deling sted.
Der findes dog de såkaldte fællesejerettigheder i Retsvirkningslovens § 15, stk. 2. Det er rettigheder, som umiddelbart ikke passer ind i ovennævnte fælleseje/særeje system. Det er netop det, der gør sig gældende for din erstatningsudbetaling, uanset om boet skal skiftes i tilfælde af skilsmisse eller død.
Du nævner ikke mere præcist, hvilken form for erstatning, som du har modtaget, hvorfor jeg vil beskrive de mere overordnede regler for dig. Svaret på dine spørgsmål, afhænger således af, hvilken form for erstatning, som du har modtaget.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, at erstatning og godtgørelse ”der ikke må antages at være forbrugt, ikke indgår i formuefællesskabet mellem ægtefæller ved skifte i anledning af ægteskabets ophør, separation eller bosondring.”
Erstatningsansvarslovens § 18, stk. 2 vedrører erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne, erstatning for tab af forsørger, erstatning for ”andet tab som følge af skaden”, godtgørelse for svie og smerte samt godtgørelse for varigt mén. Det antages også, at loven vil finde analog anvendelse på erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af forsørger og på overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald.
Det er dog vigtigt at bemærke, at reglerne derimod ikke finder anvendelse på krav om erstatning for tabt arbejdsfortegnelse. Det er netop fordi, at tabt arbejdsfortegnelse er en erstatning, som gives hvis man har mistet sin indtægt som følge af en tilskadekomst og dermed træder i stedet for ens arbejdsindtægt, som normalt indgår i enten ens fælleseje eller særeje formue.
Du skal imidlertid sikre dig bevis for, at erstatningen stadig er i behold – og dermed ikke er forbrugt, i det tilfælde, hvor du vil holde den udenfor din fællesejeformue og dermed ligedelingen. Det vil mere præcist sige, at du skal sørge for, at erstatningen ikke bliver sammenblandet med jeres fællesejeformue i en sådan grad, at man ikke kan adskille den på et senere tidspunkt. Du kan sikre dig bevis for, at erstatningen fortsat er i behold, ved for eksempel at indsætte beløbet på en særskilt bankkonto eller lade det fremgå af skødet, at ejendommen er erhvervet for erstatningsudbetalingen.
Du skal være opmærksom på, at renter og andet udbytte, eksempelvis aktieudbytte, derimod ikke holdes uden for jeres fælleseje/ligedelingen og skal derfor deles ved en eventuel skilsmisse eller ved død.
Der findes en lang række af andre af de såkaldte fællesejerettigheder: Pensioner, forsikringer, goodwill, opsparingsordninger, ophavsrettigheder, feriegodtgørelse m.v. Nogle rettigheder holdes helt uden for fælleseje ligedelingen, mens andre delvis og andre slet ikke. Det er derfor min anbefaling at kontakte en advokat for at høre nærmere herom.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og du ønskes held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
