Spørgsmål:
Aftaler ved en skilsmisse
Kære juridisk brevkasse,
Min kone ønsker desværre at gå fra mig. Dette er jeg meget ked af og jeg håber, at hun fortryder og flytter tilbage. Hun vil flytte med vores 2 børn og tanken er, at jeg skal blive boende i vores fælles hus, indtil vi får det solgt, og at min kone og børnene flytter i lejebolig.
Vi har snakket om, at jeg skal betale alle udgifterne til huset, mod at hun ikke kan kræve huslejebetaling fra mig.
Derudover synes vi, at det er bedst for børnene med en fast base, hvorfor vi mener, at en 9/5 ordning er passende i vores situation, således at de bor hos deres mor det meste af tiden, men så jeg har samvær med dem 5 dage ud af 14 dage.
Vi er dog i tvivl om følgende:
- Kan vi stadig få børne- og ungeydelse, når vi flytter fra hinanden?
- Kan min kone få boligstøtte, så hun har råd til lejeboligen, selvom hun står som ejer af et hus? (Vi ejer huset i lige sameje).
- Kan man lave en form for kontrakt, der binder os til ovenstående, således at min kone ikke lige pludselig kan forlange børnebidrag fra mig pga. 9/5 ordningen, eller forlange huslejebetaling fra mig? Dette vil betyde, at jeg ikke har råd til at sidde i huset, hvorfor det er vigtigt for mig, at vi har en form for aftale herom.
Jeg ser frem til svar.
Venlig hilsen
Den desperate
Svar:
Kære Den desperate,
Tak for dine spørgsmål til brevkassen.
Det faktum, at du og din kone flytter fra hinanden, ændrer umiddelbart ikke på, hvorvidt I er berettiget til at modtage børne- og ungeydelse eller ej. Opfyldte I kravene til at modtage ydelsen før fraflytningen, herunder bl.a. at jeres børn er under 18 år og opholder sig i Danmark, vil I stadig automatisk få udbetalt børne- og ungeydelsen, efter din kone er flyttet.
Derudover har jeres indestående formue ikke betydning for, hvorvidt I er berettiget til ydelsen, hvorimod jeres indkomst har betydning, såfremt dit eller din kones topskattegrundlag er over 749.000 kr. (2017-niveau).
Når din kone flytter med børnene, skal du dog være opmærksom på, at pengene skal udbetales til den forælder, børnene opholder sig hos. Da din kone, efter dine oplysninger, må antages at blive bopælsforælder, skal pengene udbetales til hende. Du har derfor pligt til straks at give Udbetaling Danmark besked om disse ændringer.
Du kan læse mere om børne- og ungeydelse på følgende link:
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Familieydelser-oversigt/Boerne-ungeydelse
Hvorvidt din kone kan opnå boligstøtte, når hun og børnene flytter i lejebolig, kan jeg ikke svare dig på uden forbehold, da det afhænger af hendes øvrige omstændigheder. Jeg kan dog oplyse, at man muligvis kan opnå støtten, såfremt man bor til leje i en helårsbolig med eget køkken
Berettigelse til boligstøtte afhænger bl.a. af huslejen, når forbrugsudgifterne er trukket fra, hvor mange kvadratmeter boligen er, hvor mange børn og voksne, der bor i boligen, indkomst og formue for alle, der bor i boligen, mv. Det kan således muligvis have betydning, at din kone også står som ejer af ejendommen, da ejendomsværdi og gæld til realkreditinstitut, banker mm. indgår i beregningen af ens formue.
Du kan læse mere om boligstøtte på følgende link, hvor du endvidere kan indtaste dine oplysninger og se, hvorvidt du kan få udbetalt boligstøtte:
https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt/Boligstoette-soege
Hvad angår aftaler mellem jer, er udgangspunktet i dansk ret, at vi har aftalefrihed. Din kone og du kan således som udgangspunkt indgå bindende, skriftlige såvel som mundtlige aftaler. Der er således umiddelbart ikke noget til hinder for, at I indgår en skriftlig aftale om, at du bliver boende i huset mod at betale alle de til ejendommen tilhørende forpligtelser, hvorefter din kone ikke kan kræve huslejebetaling (af hendes del af huset) fra dig.
Hvad angår aftaler om børnebidrag, kan dette klart være en fordel, da I som forældre selv kan fastsætte vilkårene herfor, så det stemmer bedst muligt overens med jeres situation.
Indgår I en børnebidragsaftale, kan den som udgangspunkt kun ændres af Statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvilket forsigtigt kan forklares som åbenbart urimelig, hvis forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv. Dette følger af § 17 i Lov om børns forsørgelse.
Man skal dog være opmærksom på, at en aftale om ikke at skulle betale bidrag eller betale et lavere bidrag, end hvad Statsforvaltningen ville have fastsat normalt efter ansøgning, vil kunne blive tilsidesat efter ovennævnte bestemmelse, da det normalt vil stride mod barnets tarv.
For at opsummere ovenstående kan det således siges, at du og din kone kan aftale, hvad I vil angående børnebidraget, så længe I er enige herom. Men såfremt I indgår aftale om, at børnebidraget skal være 0 kr. eller lavere end hvad Statsforvaltningen normalt ville fastsætte, er der altså væsentlig risiko for, at din kone kan ansøge Statsforvaltningen om fastsættelse af børnebidrag og få tilsidesat jeres aftale.
Du kan læse mere om aftaler om børnebidrag på følgende link, hvor du også kan få gode råd til udformningen af en sådan kontrakt:
http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4651
Det er altid min anbefaling, at aftaler indgås skriftligt og at forudsætningerne klart fremgår. Det kan ofte være en god ide at søge juridisk rådgivning omkring udformningen af kontrakter, så risikoen for aftalens tilsidesættelse minimeres.
Jeg håber, at ovenstående er til hjælp, og jeg ønsker dig held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
