Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Deling af fast ejendom på skifte ved særeje

Kære Monica Kromann,

Min hustru og jeg blev gift i 2002 efter at have levet sammen i flere år. Vi havde begge oplevet separationer og skilsmisser på nært hold, og vi besluttede derfor at oprette en ægtepagt i forbindelse med ægteskabet. I følge ægtepagten skulle vi have skilsmissesæreje i 7 år, dog skulle alt hvad vi fik i gave eller arv være fuldstændigt særeje.

I 2004 arvede jeg en relativ stor formue fra min afdøde mor, og vi brugte midlerne herfra som udbetaling til et hus, som vi købte i sameje. Siden har vi i fællesskab betalt terminsydelser på huset og afholdt udgifter til vedligeholdelse samt forbedring af huset.

Men nu er vi dog kommet i tvivl om, hvordan huset skal deles, hvis vi skulle gå fra hinanden på et tidspunkt. Vi ønsker, at huset skal deles mellem os. Skal vi foretage os noget for at sikre dette?


Med venlig hilsen
Ægteparret


Svar:

Kære Ægtepar,

Mange tak for jeres henvendelse og jeres spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende. Jeg vil indledningsvis beskrive de forskellige former for særeje, der kan aftales mellem ægtefæller.

Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab imellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Dette har den virkning, at ægtefællernes samlede nettoformue ligedeles mellem ægtefællerne ved skifte som følge af separation, skilsmisse, bosondring eller død. Hver ægtefælle vil således – som udgangspunkt - være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue.

Et stort antal ægtefæller vælger imidlertid at oprette en særejeægtepagt, hvorved de - i mere eller mindre omfang - fraviger udgangspunktet om formuefællesskab. Det er dog kun muligt at begrænse formuefællesskabet i det omfang og på de måder, som fremgår af Retsvirkningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12/11/2012). Loven indeholder også reglerne om formuefællesskabets opståen og ophør samt deling af pensioner mv. og kan læses på www.retsinfo.dk.

Det fremgår af Retsvirkningslovens § 28, stk. 1, at der kan aftales fuldstændigt særeje, hvor den formue, hvorom der er aftalt fuldstændigt særeje, ikke skal deles, uanset om anledningen til skiftet er separation, skilsmisse eller død. Hver ægtefæller beholder og udtager således – som udgangspunkt – hvad denne har bragt ind i ægteskabet eller senere erhvervet.

Efter samme bestemmelse kan ægtefællerne vælge ved ægtepagt at aftale, at der – ligesom i jeres tilfælde - skal være skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje medfører, at hver ægtefælle udtager egne aktiver i anledning af skilsmisse eller separation, og der sker derfor ikke en ligedeling ved skiftet. Er anledningen til skiftet den ene ægtefælles død, bliver skilsmissesærejet til fællesseje og boet ligedeles. Skilsmissesæreje har den fordel, at det giver mulighed for den længstlevende ægtefælle at hensidde i uskiftet bo. Ulempen er derimod, at længstlevendes formue bliver fælleseje ved førstafdødes død, hvilket kan have utilsigtede konsekvenser. Jeg anbefaler derfor ofte, at man i stedet aftaler kombinationssæreje, således at førstafdødes formue bliver til fællesseje og længstlevendes til fuldstændigt særeje ved skifte i anledning af død. I kan læse mere om de forskellige formueordninger og uskiftet bo på min hjemmeside på www.advokatkromann.dk/artikler.

Udover de to ovennævnte (hoved-)former for særeje, kan der aftales brøkdelssæreje, dvs. hvor alene en brøkdel af ægtefællernes formue skal være enten fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje. Begge former for særeje kan ligeledes tidsbegrænses, således at særejebestemmelsen bortfalder efter et bestemt antal år, eller at der skal sker en aftrapning af særejet.

Du skriver, at I indgik ægteskab i 2002 og i den forbindelse aftalte, at gaver og arv skulle være fuldstændigt særeje, og at der skulle være skilsmissesæreje i 7 år. Bestemmelsen vedrørende skilsmissesæreje bortfaldt derfor i 2009, og de aktiver, der havde status af skilsmissesæreje, har nu status af fælleseje, og skal derfor ligedeles ved et skifte – uanset anledningen hertil.

Hvordan huset – eller nettoværdien heraf – skal deles ved et skifte afhænger imidlertid af, om din ideelle andel af huset har status af fælleseje eller fuldstændigt særeje. Din hustrus ideelle andel vil som udgangspunkt være blevet til fælleseje efter særejebestemmelsens bortfald i 2009. Du har anvendt midler fra dit fuldstændige særeje som udbetaling på huset, medens du – af det jeg kan forstå – har anvendt midler fra dine løbende indtægter til betaling af rater samt vedligeholdelse af huset. Et aktivs status som fælleseje, fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje fastlægges ved erhvervelsen, og det samme gør sig gældende for den ideelle andel af et aktiv. Da du har anvendt din arv som udbetaling på huset, betragtes din ideelle andel af, herunder restgælden i, huset, derfor som fuldstændigt særeje. Dette følger af det såkaldte surrogationsprincip hvorefter, alt, der træder i stedet for et særejeaktiv, får samme status som særejeaktivet, medmindre andet er aftalt, jf. Retsvirkningslovens (RVL) § 28, stk. 3.

Ved et skifte vil din hustrus ideelle andel af huset derfor skulle ligedeles, idet denne andel er fælleseje, medens din ideelle andel som udgangspunkt skal holdes uden for ligedelingen, idet denne andel er fuldstændigt særeje. Dette kan forekomme urimeligt og uheldigt navnlig henset til, at I ønsker en ligedeling af nettoværdien af huset. Din hustru kan da også have et vederlagskrav mod dig i det omfang, at du har anvendt fællesejemidler (dine løbende indtægter) til forbedring (nedbringelse af gæld, tilbygning mv.) af din særejeandel i huset, jf. RVL § 23, stk. 2. Et sådant krav kan imidlertid kun gøres gældende under selve skiftet, jf. RVL § 24.

Hvis I ønsker en mere rimelig deling, skal dette ske, ved at I opretter og tinglyser en ægtepagt, eksempelvis en såkaldt særejeophævelsesægtepagt. Tinglysning af en sådan ægtepagt i personbogen koster kr. 1.660,00.

Som det fremgår af ovenstående, er der forskellige former for særeje, hvorfor det kan anbefales, at der søges juridisk rådgivning i forbindelse med ægtepagtens oprettelse, således at den er i overensstemmelse med ægtefællernes ønsker, og dermed ikke får utilsigtede konsekvenser. Det samme gælder, hvis en allerede eksisterende ægtepagt skal ændres eller ophæves.

Jeg håber, at I med ovenstående har fået svar på jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.