Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Ejer min hustru ikke husene?

Kære Monica Kromann,

Dit brevkasseindlæg i Århus Onsdag vedrørende formuefællesskab og fælleseje ved giftermål, har afstedkommet et stort spørgsmål fra to personer, som har været gift siden 1965.

Vi har sammen købt vores nuværende hus i 1975 og vores sommerhus i 1982, det er kun mit navn, der står på begge skøder. I dit indlæg står der: ”afgørende for hvem, der ejer huset, er det navn der står på skødet”. Det kan da ikke være rigtigt, for vi har jo både formuefællesskab og fælleseje, og min hustru er jo medunderskriver på lånedokumenterne i huset?

Vil det virkelig sige, at min hustru ikke "ejer" vore huse i tilfælde af, at jeg dør først?

Da vi forventer, at sælge vores hus indenfor de kommende år, ville det være rart at få afklaret disse spørgsmål. Er det virkelig nødvendigt at få tinglyst et nyt skøde for at få begge vore navne på?

Med venlig hilsen

Odderboen


Svar:

Kære Odderbo,

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne om ægtefællers formueforhold findes i Retsvirkningsloven. Lovens udgangspunkt er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Formuefællesskab betegnes også som fælleseje, men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at disse begreber ikke er identisk med sameje, jf. nedenfor. Konsekvensen af formuefællesskab er, at nettoværdien af (fælles-)boet, dvs. værdien af samtlige aktiver fratrukket værdien af samtlige passiver, som udgangspunkt skal ligedeles mellem ægtefællerne ved et skifte i anledning af skilsmisse, separation eller død. Formuefællesskab medfører derimod ikke, at der automatisk opstår sameje, hverken for så vidt angår aktiver, der ejes inden ægteskabets indgåelse eller erhverves under ægteskabet. Hver ægtefælle har således særråden over aktiver i egen bodel, hvilket vil sige, at ægtefællen - med de begrænsninger der gælder efter loven - frit kan afhænde, bytte eller bortforære aktiver tilhørende egen bodel. En af begrænsningerne i loven er, at en ægtefælle ikke kan afhænde eller pantsætte en fast ejendom, der er fælleseje og som har tjent som familiens bolig. Loven giver altså en beskyttelse af fællesboligen samt under visse omstændigheder familiens fritidsbolig, men tager dog ikke stilling til, hvem der ejer boligen.

Uanset om der måtte være formuefællesskab eller særeje i ægteskabet, har ægtefæller dog mulighed for at erhverve aktiver i sameje. Sameje medfører, at hver ægtefælle ejer en ideel anpart af aktivet i egen bodel eller særeje. Samejet kan enten opstå ved udtrykkelig aftale, eksempelvis en samejeoverenskomst, ved at ægtefællerne erhverver aktivet i fællesskab eller eventuelt stiltiende.

Opstår der tvivl om, hvem der ejer et bestemt aktiv, er det som udgangspunkt afgørende, hvad ægtefællerne har aftalt eller forudsat. Ved bestemte aktiver, navnlig aktiver af større værdi, som eksempelvis køretøj eller fast ejendom, hvor der typisk sker en registrering af ejerskabet - eksempelvis det der fremgår af registreringsattesten til en bil eller skødet til en fast ejendom – vil denne registrering som overvejende udgangspunkt blive lagt til grund som ægtefællernes stillingtagen til, hvem der ejer aktivet. Dette formelle ejerskab er ligeledes afgørende for, hvem der hæfter for forsikringer og skatter, og der er som udgangspunkt ligeledes afgørende for, hvilke aktiver den ene ægtefælles kreditorer kan gøre udlæg i. Under visse omstændigheder kan dette formelle ejerskab dog tilsidesættes af domstolene - eksempelvis hvor begge har bidraget til at erhverve ejendommen - men det klare udgangspunkt er dog, at det navn, der står på skødet er afgørende for, hvem der anses for ejer af huset.

Det er korrekt, at såfremt du måtte afgå ved døden før din hustru, bliver din hustru ikke automatisk ejer af ejendommen. Der er dog i disse tilfælde mulighed for at tinglyse en skifteretsattest, hvor ejendommen udlægges til den efterlevende ægtefælle, der herefter vil være den registrerede ejer af ejendommen.

Såfremt ejendommen afhændes af jer, vil du, som den formelle ejer af ejendommen, være berettiget til et eventuelt provenu opnået ved salget. Men da ejendommen er fælleseje, vil provenuet på lige fod med andre aktiver indgå i fællesboet, som der sker en ligedeling af ved et skifte i anledning af skilsmisse, separation eller død, jf. ovenfor. Hvis I imidlertid ønsker at få et yderligere navn på skødet, eksempelvis din hustrus, skal dette ske ved en tinglysning af et nyt skøde og ved betaling af tinglysningsafgift.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

 

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.