Svar:

Kære Flemming

Tak for dit spørgsmål og den tilsendte bodelingsaftale. Jeg kan desværre ikke konkret kommentere på jeres bodelingsaftale, men jeg vil i stedet komme med råd og betragtninger om bodelingsaftaler i al almindelighed.

Jeg går ud fra bodelingsaftalen mellem din kone og dig er lavet med henblik på en forestående separation eller skilsmisse. Er dette ikke tilfældet, eller skal aftalen også være gyldig, hvis separation eller skilsmisse i jeres konkrete situation ikke bliver til noget, skal I derimod oprette en ægtepagt, der er en formbunden aftale om formueforhold, og derfor har en række formkrav, der skal tinglyses. En sådan rådes du derfor til få en advokat til at hjælpe dig med.

En bodelingsaftale er i princippet ikke forskellig fra enhver anden aftale og bodelingensaftalen er derfor gyldig ved aftalens indgåelse. Der er dog grund til at være grundig ved udarbejdelsen og indgåelsen af aftalen. En bodelingsaftale kan til tider være svær at overskue, da aftalens mange momenter har indbyrdes sammenhænge.

Ved en separation eller skilsmisse kan en eller begge af ægtefællerne være ude af balance og derfor indgå en aftale, hvis indhold ikke er rimeligt – det kan være hvis den ene ægtefælle stilles urimeligt ringe. Der kan også indgås aftaler, den ene af ægtefællerne ikke kan overskue konsekvenserne af. Derfor kan sådanne aftaler ændres eller tilsidesættes, som nævnt ovenfor, jf. fx Ægteskabsloven § 58 eller Aftalelovens § 36.

Man skal ved indgåelse af en bodelingsaftale naturligvis være opmærksom på, at der ved aftalens indgåelse ikke rådes over ejendele eller aktiver, der ikke tilhører aftaleparterne. Bodelingsaftalen kan heller ikke angå aktiver, der af tredjemand er foræret med betingelse om særeje for en af ægtefællerne. Det er derudover vigtigt at huske, at børnenes ting tilhører børnene. Disse aktiver skal derfor ikke indgå i en bodelingsaftale mellem mor og far

Ved udarbejdelsen af bodelingsaftalen, er det vigtigt at skelne mellem aktiver og passiver. Man kan som udgangspunkt selv bestemme, hvorledes man vil fordele aktiver, som fx indbo, bil osv., men ved aftale om hvilken ægtefælle der skal hæfte for hvilken gæld, er det ofte ved private bodelingsaftaler et overset problem, at ægtefællerne glemmer at forhøre sig hos det selskab gælden er optaget hos, om denne accepterer et debitorskifte. Såfremt denne accept ikke kan gives, er ægtefællernes bodelingsaftale således ikke ugyldig parterne imellem, men overfor eksempelvis en bank (der måske ikke accepterer debitorskifter fordi banken ønsker fortsat sikkerhed med påtegnelsen af begge ægtefæller), hæfter man stadig samlet for gælden.

Det er ofte en god idé at få en advokat til at gennemlæse bodelingsaftalen ægtefællerne i fællesskab har lavet. Derved sikrer man sig, at en bodelingsaftale tilgodeser begge parter og om eventuelle beskyttelsesregler i ægteskabslovgivningen bør iagttages. Det kan således være at der skal betales ægtefællebidrag, og i bekræftende fald i hvilket omfang? Har den ene ægtefælle misbrugt sin formue til skade for den anden ægtefælle? Har den ene ægtefælle en stor pension mens den anden ægtefællenæsten måske ingen pensionsopsparing har, kan der eventuelt blive tale om kompensationskrav?

Jeg håber på, du har fået svar på dine spørgsmål om bodelingsaftaler i ovenstående.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)