Spørgsmål:
Far må ikke se børnene
Kære Monica Kromann,
Jeg skriver til dig, da jeg har brug for lidt hjælp og vejledning!
Min tidligere ekskone og jeg gik fra hinanden for ca. 1½ års tid siden, og sammen har vi to mindre børn. I forbindelse med skilsmissen og min fraflytning, fik min ekskone tilkendt forældremyndigheden over børnene, ligesom børnene fik bopæl hos min ekskone – hvilket jeg var indforstået med, da børnene så kunne forblive i deres vante rammer.
Vi har siden forsøgt i mindelighed at nå til enighed om mit samvær med børnene, da jeg ønsker at børnene skal have os begge i deres liv, men min ekskone har den seneste tid modarbejdet mit samvær med børnene, og aflyser jævnligt samværet med den ene eller den anden undskyldning.
Jeg ønsker selvfølgelig at fastholde samværet med børnene, men jeg ønsker ikke det manglende samarbejde mellem min ekskone og mig, skal gå ud over børnene. Har jeg ret til erstatningssamvær, hvis min ekskone aflyser en samværsaftale? Hvilke muligheder har jeg for at fastholde og gennemføre samværet med børnene?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det forekommer desværre ofte, at forældre i forbindelse med eller efter en skilsmisse ikke længere kan samarbejde om forhold vedrørende børnene, og det er desværre også oftest børnene, der lider under det manglende samarbejde.
Reglerne om samvær findes i Forældreansvarsloven. Udgangspunktet efter forældreansvarsloven er, at børn har ret til samvær og kontakt med begge forældre, og at begge forældre – dvs. bopælsforælderen såvel som samværsforælderen – har ansvaret herfor. Dette skal dog ses i lyset af lovens primære formål, nemlig at varetage barnets interesse, og udgangspunktet kan derfor fraviges i det omfang, at dette er i barnets interesse.
Samværet mellem samværsforælderen og barnet og omfanget af dette, vil ofte fremgå af en samværsaftale indgået mellem forældrene. Såfremt det ikke er muligt at nå til enighed om en samværsaftale, kan Statsforvaltningen fastsætte samvær efter anmodning fra den forælder, der ikke har samvær med barnet. Statsforvaltningens afgørelse om samvær vil blive truffet ud fra, hvad der er bedst for børnene, og der tages blandt andet hensyn til børnenes alder og modenhed, ligesom børnene så vidt muligt skal inddrages og høres i sagen. Er der allerede indgået en samværsaftale mellem forældrene kan Statsforvaltningen dog alene tilsidesætte eller ændre denne aftale, såfremt der er væsentligt ændrede forhold siden aftalens indgåelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at både en skriftlig samværsaftale indgået mellem forældrene såvel som en resolution om samvær fastsat af Statsforvaltningen er bindende for forældrene, dvs. at samværsforælderen, som udgangspunkt har ret til og ikke mindst krav på det samvær, der følger af aftalen eller resolutionen. Hvis bopælsforælderen nægter udlevering og dermed ikke overholder samværsaftalen, kan samværet gennemføres med fogedrettens hjælp efter retsplejelovens regler herom. Det er i så fald en forudsætning, at:
- samværet er bestemt af Statsforvaltningen eller evt. af en domstol,
- samværet er bestemt ved en aftale mellem forældrene indgået for Statsforvaltningen, eller
- samværet er bestemt ved en skriftlig aftale mellem forældrene, og det fremgår af aftalen, at denne kan bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Fogedretten har mulighed for at sikre samværets fuldbyrdelse ved fastsættelse af tvangsbøder eller anvendelse af umiddelbar magt. Fogedretten vil dog ikke gennemtvinge et samvær, såfremt barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare.
I det omfang et samvær ikke har kunnet gennemføres - eksempelvis fordi bopælsforælderen uden grund har hindret samværets gennemførelse – er det muligt at ansøge Statsforvaltningen om fastsættelse af erstatningssamvær. Hvis samværet ikke kan gennemføres grundet enten samværsforælderens forhold eller barnets forhold, eksempelvis pga. sygdom, lejrskole m.v., fastsættes der normalt ikke erstatningssamvær, medmindre at samværet er afgørende for kontakten mellem barnet og samværsforælderen, hvilket beror på en konkret vurdering.
Folketinget har dog netop vedtaget en ny skilsmissepakke, der medfører visse ændringer i ovenstående, når loven som forventet træder i kraft den 1. oktober 2015. Ændringerne vedrører dels tvangsfuldbyrdelse af samvær og dels fastsættelse af erstatningssamvær, jf. straks nedenfor.
Tvangsfuldbyrdelse af samvær
Efter de gældende regler i retsplejeloven kan fogedretten i tvivlstilfælde udsætte fuldbyrdelsen mhp. indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. Efter de nye regler i retsplejeloven vedrørende fogedrettens bistand til fuldbyrdelse af samvær, bliver udgangspunktet derimod, at fogedretten inden fuldbyrdelse af samværet skal udsætte sagen mhp. gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning. Formålet hermed er at opbløde konflikten mellem forældrene, således at tvangsfuldbyrdelse og den ofte herved forbundne voldsomme oplevelse for barnet kan undgås.
Erstatningssamvær
Som det fremgår af ovenstående skal der efter de gældende regler ansøges om erstatningssamvær, i det omfang samværet ikke har kunnet gennemføres grundet barnets eller bopælsforælderens forhold. Efter de nye regler vil samvær, der ikke kan gennemføres, automatisk udløse erstatningssamvær uanset grunden til en eventuel aflysning af samværet, medmindre at den manglende gennemførelse af samværet skyldes samværsforælderens forhold. Såfremt samværet ikke kan gennemføres pga. barnets sygdom, lejrskole eller andet, vil dette efter de nye regler således udløse automatisk erstatningssamvær. De nye regler har til formål at sikre en kontinuerlig kontakt mellem barnet og samværsforælderen, og samtidig begrænse bopælsforælderens mulighed for (lovligt) at hindre samværets gennemførelse.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
