Spørgsmål:
Ferien dræbte gnisten
Kære Monica Kromann,
For nu flere måneder siden bestilte vi en 3-ugers sommerferie sydpå. Meningen med ferien var, at vi kunne komme væk fra hverdagens stress og få tid til hinanden. Med to børn, fuldtidsjob (ofte med overarbejde) og fritidsaktiviteter ser vi ikke ret meget til hinanden i hverdagen. Vi havde derfor begge store forventninger til sommerferien.
De store forventninger til ferien og dens virkning på vores forhold blev dog ikke indfriet. Tværtimod! Efter blot et par dage i sydens sol viste det sig, at vi ikke længere har meget at tale om. Det blev meget tydeligt, at det der binder os sammen som par, er alle hverdagens praktiske opgaver, og ikke vores følelser for hinanden. Efter hjemkomsten til Danmark er vi derfor nået til den konklusion, at kærligheden mellem os er væk, og at vi derfor må skilles.
Vi læser Århus Onsdag og din brevkasse hver uge, og vi har altid syntes, at du er rigtig god til at forklare de juridiske regler i et letforståeligt sprog. Derfor beder vi nu om din hjælp til at forklare os, hvad vi skal være opmærksomme på, nu da vi skal skilles.
Til din information har vi ikke oprettet ægtepagt.
Kærlig hilsen
Det gnistløse ægtepar.
Svar:
Kære ægtepar,
Mange tak for jeres henvendelse og jeres meget relevante spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Indledningsvist vil jeg starte med at beklage, at de store forventninger til sommerferien og dens betydning for jeres parforhold ikke blev indfriet. I er dog langt fra det eneste par, som når frem til konklusionen om at gå hver til sit efter sommerferien. Mange par giver nemlig deres parforhold en sidste chance over sommeren. Sensommeren er derfor højsæson for skilsmisser.
Når det så er sagt, så er en skilsmisse som oftest en vanskelig situation, hvad enten man er enige om skilsmissen eller ej. Der opstår både vanskeligheder på det personlige plan og tillige på det økonomiske plan, idet i hvert fald én af parterne er nødsaget til at søge ny bolig og etablere et nyt hjem. I forbindelse med en skilsmisse er det derfor en god ide at søge juridisk rådgivning.
Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Dette har den betydning, at samtlige af ægtefællernes aktiver – herunder indeståender på bankkonti, værdien af fast ejendom, bil m.v. – samt passiver, indgår i et skifte ved formuefællesskabets ophør som følge af separation/skilsmisse eller død. Hver ægtefælle vil herefter være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. I har således som udgangspunkt hver et krav på halvdelen af jeres samlede nettoformue, uanset om det alene er den ene af jer, der har oparbejdet størstedelen af formuen. Det er i forbindelse med denne ligedeling af nettoformuen, at en ægtepagt får betydning. Som ægtefæller har man nemlig mulighed for helt eller delvist at fravige ligedelingen af nettoformuen ved at oprette og tinglyse en ægtepagt om særeje. En advokat med speciale i familieret vil eventuelt kunne være behjælpelig med udarbejdelse af en sådan.
Foruden den beløbsmæssige fordeling af boet, kan der opstå spørgsmål om, hvem der har ret til at udtage hvilke aktiver. Udgangspunktet er, at man har en ret til – men ikke en pligt til – at udtage de aktiver, der hører til ens bodel. Såfremt et aktiv ejes i lige sameje, må aktivet sælges i tilfælde af uenighed om, hvem der skal udtage det. Til udgangspunktet gælder imidlertid en række undtagelser om krydsende udtagelsesret, således at man som ægtefælle kan have mulighed for at udtage et aktiv, der hører til den anden ægtefælles bodel.
En betydelig post i langt de fleste ægteskaber er pensionsordningerne. Pensionsordninger skal som udgangspunkt ikke ligeledes. Hver ægtefælle har ret til at udtage sin egen pensionsordning, såfremt denne kan karakteriseres som en ”rimelig pension”, hvilket er tilfældet med langt de fleste pensionsordninger.
Afhængig af størrelsen på og karakteren af jeres pensionsordninger og pensionsopsparinger, kan den ene af jer dog have krav på fællesskabskompensation og/eller rimelighedskompensation. En ægtepagt om deling af pensioner kan med fordel indgås alt afhængig af jeres ønsker til fordeling af formuen ved en eventuel skilsmisse.
I nogle tilfælde skal den ene ægtefælle desuden betale et månedligt bidrag i en nærmere bestemt årrække til den anden ægtefælle. Jeg kan dog forstå på jeres mail, at I begge har fuldtidsarbejde og ægtefællebidrag vil derfor næppe være relevant i jeres tilfælde. Det er en forudsætning for at blive separeret eller skilt ved bevilling, at I er enige om, hvorvidt der skal betales ægtefællebidrag eller ej.
Som det fremgår af ovenstående er der mange spørgsmål, der skal klarlægges i forbindelse med en skilsmisse og jeg vil derfor anbefale jer at søge juridisk rådgivning. Jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
