Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Formuefællesskab

Kære Monica.

Min mand og jeg har været gift i 26 år og har aldrig indgået ægtepagter eller lignende. Jeg er derfor blevet fortalt, at vi har fælleseje i vores ægteskab, hvilket også var i overensstemmelse med min opfattelse. Jeg er dog blevet i tvivl om, hvad dette nøjagtigt dækker over. Hvad sker der, hvis vi skal skilles eller en af os dør? Vi ejer vel alt i fællesskab?

Med Venlig Hilsen

Ulla B.


Svar:

Kære Ulla B.

Jeg kan forsikre dig for, at du ikke er den eneste der søger, eller burde søge, svar på netop disse spørgsmål. En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Danske Familieadvokater viser, at 77 procent af de adspurgte med fælleseje svarede forkert på, hvorledes deres aktiver og passiver skulle deles, mens 14 % ikke vidste det – altså var 91 % af de adspurgte ikke vidende om de nærmere konsekvenser af det formuefællesskab, der opstår ved indgåelsen af ægteskab.

Formuefællesskab og fælleseje er en og samme ting og er den formueordning, der følger direkte af loven, hvorfor den også betegnes som den legale formueordning. Dette er også den mest almindelige formueordning i danske ægteskaber. Et skifte af et fællesbo kan være ganske simpelt, men desværre også ganske kompliceret, da de simple hovedregler for formuefællesskabet naturligvis har undtagelser og et net af supplerende regler.

Som skrevet ovenfor opstår formuefællesskabet ved ægteskabets indgåelse. Dette ophører igen ved en række begivenheder, herunder separation, skilsmisse og død. I tilfælde af, at du og din mand bliver separeret, skilt eller en af jer dør, udarbejdes en opgørelse over hver af jeres nettoandel af jeres fællesbo. Derefter deles jeres nettofællesbo, og I får hver jeres boslod, som er halvdelen af nettofællesboet.

I praksis vil det foregå således, at I begge har udtaget aktiver og passiver fra jeres fællesbo, for eksempel i forbindelse med en ophævelse af samlivet. Har en af jer udtaget værdier, der overstiger værdien af dennes boslod, vil der efterfølgende skulle ske en kontant afregning mellem jer, således dette udlignes. Dette kaldes et boslodstilsvar.

Det karakteristiske for formuefællesskabet er således, at der ved ophør heraf, sker en ligedeling af ægtefællernes aktiver og passiver. Der kan opstå tvister om, hvilken ægtefælle der har ret til den gamle lænestol, som begge er så glade for, hvilket der naturligvis findes regler der kan afgøre.

I denne forbindelse er det vigtigt at pointere, at formuefællesskab ikke betyder, at du og din mand ejer alt i fællesskab, men blot at værdien indgår i nettofællesboet ved skiftet. Afgørende for hvem der ejer huset, er altså fortsat navnet eller navnene på skødet, ligesom det er afgørende, hvem der købte lænestolen i ovennævnte eksempel. Baggrunden herfor er, at du og din mand, på trods af det indgåede ægteskab, fortsat har fuld ejerrådighed og ret til at disponere over jeres formue. På samme måde hæfter I som udgangspunkt heller ikke for gæld, som den ene af jer har optaget. Dette kan for eksempel være i tilfælde af, at den ene af jer alene laver en større køb på kredit.

Jeg håber ovenstående har givet dig et bedre overblik over den formueordning, som du og din mand i øjeblikket har. Jeg må gøre opmærksom på, at ovenstående ikke er en udtømmende beskrivelse af formuefælleskabet. Der er, som nævnt ovenfor, en masse undtagelser og supplerende regler. Det er hos mange advokater muligt, at få lavet et såkaldt familietjek for forholdsvis få penge, hvor du og din mand kan få en gennemgang af og rådgivning om, hvilken formueordning der passer bedst til jeres behov. Jeg vil ligeledes anbefale sagkyndig assistance i de tilfælde, hvor formuefællesskabet ophører, for eksempel ved separation, skilsmisse eller dødsfald.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.