Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Har jeg ret til ægtefællebidrag?

Kære Monica Kromann

Jeg har enkelte spørgsmål, som jeg håber, at du kan besvare i din brevkasse.

Sidste år blev min hustru og jeg separeret efter 22 års ægteskab og samliv. Sammen har vi tre børn, hvoraf den ene er mindreårig og bor hos mig.

Jeg har tidligere drevet selvstændig virksomhed som ingeniør, men for ca. 15 år siden blev min hustru tilbudt en drømmestilling, og vi blev i den forbindelse enige om, at jeg skulle afvikle min virksomhed og i stedet passe børnene og hjemmet. Min hustru har i disse år tjent væsentligt mere end jeg, og har således opsparet en relativ stor formue – det meste som særeje – medens jeg i dag lever af kontanthjælp.

Jeg har i forbindelse med separationen ladet mig fortælle, at jeg muligvis kan være berettiget til ægtefællebidrag. Er dette korrekt? Hvor længe vil jeg i så fald være berettiget til et bidrag?

Tak på forhånd.

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser

Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Ved ægteskabets indgåelse opstår der som udgangspunkt formuefælleskab mellem ægtefællerne. Ved ægteskabets ophør – eksempelvis ved separation og skilsmisse – ophører formuefælleskabet med den virkning, at nettoformuen deles mellem ægtefællerne med halvdelen til hver. Udgangspunktet fraviges dog navnligt i de tilfælde, hvor der er oprettet og tinglyst en gyldig ægtepagt. Der kan læses mere om ægtepagter, herunder muligheder og konsekvenser, i mine tidligere brevkasseindlæg på advokatkromann.dk/brevkasse.

Efter omstændighederne kan den ene ægtefælle tilpligtes at betale den anden ægtefælle ægtefællebidrag i en nærmere fastsat periode efter reglerne herom i Ægteskabsloven.

Bidragspligten kan enten være aftalt mellem ægtefællerne i forbindelse med en separation/skilsmisse eller være bestemt ved dom. Ved aftale kan ægtefællerne almindeligvis selv fastsætte bidragets størrelse og varighed. Kan man ikke nå til enighed herom, kan spørgsmålet forelægges retten, der træffer afgørelse om bidragspligten og varigheden. Ved vurderingen af bidragspligten vil retten bl.a. lægge vægt på den bidragssøgende ægtefælles alder og helbredstilstand, på dennes muligheder for at opnå en (højere) erhvervsindtægt, og om denne har forældremyndigheden over mindreårige børn. Herudover vil retten almindeligvis lægge vægt på, om ægtefællen står i en ringere økonomisk situation som følge af ægteskabet.

Samtidig skal den anden ægtefælle have den økonomiske evne til betaling af ægtefællebidrag, og der tages ved vurderingen heraf hensyn til såvel ægtefællens indtægt som dennes øvrige forpligtelser, herunder børnebidrag.

Endelig skal ægteskabet have haft en vis varighed, og som hovedregel pålægges der ikke ægtefællebidrag ved ægteskaber er kortere varighed, det vil navnlig være tilfældet, hvor ægteskabet og et eventuelt forudgående samliv har haft en varighed, der ikke overstiger 2-3 år.

Retten kan som udgangspunkt alene pålægge en ægtefælle bidragspligt i en nærmere bestemt periode, der ikke kan overstige 10 år. Foreligger der særlige omstændigheder, kan retten dog pålægge en ægtefælle tidsubegrænset bidragspligt. Der pålægges ofte bidragspligt i en kortere periode, ca. 3-5 år, hvis den bidragssøgende forventes at kunne tilpasse sig sin nye situation. Hvis ægteskabet har været af længere varighed, og den bidragssøgende ægtefælle som følge af ægteskabet har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet, kan der pålægges bidragspligt på op til 10 år.

Det er statsforvaltningen, der fastsætter bidragets størrelse, og størrelsen vil afhænge af jeres respektive bruttoindtægter. Statsforvaltningen vil dog også typisk lægge vægt på ovenstående forhold ved fastsættelsen af bidragets størrelse. I praksis fastsættes bidragets størrelse almindeligvis på baggrund af en såkaldt femtedelsregel og en såkaldt tredjedelsregel. Efter femtedelsreglen fastsættes bidraget ofte til 1/5 del af forskellen mellem jeres bruttoindtægter med fradrag af eventuelle børnebidrag og forsørgelse. Bidraget vil dog sjældent overstige 1/3 af den bidragspligtiges indtægt.

Hvorvidt du har krav på ægtefællebidrag beror således på en konkret vurdering af en række forhold, men domstolene er dog ofte tilbageholdende med at pålægge bidragspligt. Du kan dog efter omstændighederne være berettiget til andre former for kompensation, herunder fællesskabs- og rimelighedskompensation (pensioner) samt særejekompensation. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en advokat, der nærmere kan rådgive dig om dine rettigheder og handlemuligheder.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.