Spørgsmål:
Har min samlever forsørgerpligt over for mig, hvis vi flytter fra hinanden?
Kære Monica Kromann,
Jeg har et spørgsmål til din brevkasse, som jeg håber, at du vil besvare.
For 40 år siden mødte jeg en landmand og flyttede ind i hans hus. Jeg blev hjemmegående husmor, og vi fik sammen et par børn. Da børnene blev større, begyndte jeg at arbejde uden for hjemmet. I ca. 20 år har jeg arbejdet på deltid. Nu ønsker jeg at flytte til byen. Desværre har jeg ikke tjent penge nok til at kunne forsørge mig selv eller til at gå på efterløn eller pension. Jeg er 63 år og har aldrig været gift med landmanden. Jeg ønsker ikke at gå fra ham, men jeg er træt af at bo på landet. Min samlever ønsker ikke at stoppe med at arbejde foreløbigt. Jeg har aldrig deltaget som medhjælp på gården.
Har min samlever nogen forsørgerpligt over for mig, og har jeg ret til en del af det hus, jeg har boet i i 40 år?
Hilsen Landmandskonen
Svar:
Kære Landmandskone,
Tak for dit spørgsmål. Jeg vil meget gerne forsøge at vejlede dig i det følgende.
Der er ikke nogen juridisk forsørgerpligt for landmanden, såfremt du vælger at flytte for dig selv. Hvis I begge er indstillede på, at din flytning ikke ses som udtryk for, at I ophæver jeres samliv, men blot at I ikke skal bo sammen, er der dog ikke noget til hinder for, at I aftaler, at han bidrager til din økonomi. Du skal dog være opmærksom på, at dette kan have betydning for din folkepensionsydelse, når du om et par år kan gå på folkepension. Ved denne udbetaling skelner man imellem, om man er samlevende eller enlig, og selvom I ikke bor sammen, vil du sandsynligvis blive betragtet som samlevende, hvis landmanden fortsat bidrager til din økonomi.
I tilfælde af at du vælger at flytte fra landmanden, og han ikke skulle ønske at bidrage økonomisk, vil der være tale om en samlivsophævelse. Du skal derfor som udgangspunkt forsørge dig selv, og hvis du ikke kan dette, vil jeg råde dig til at henvende dig til kommunen.
Når ugifte samlevende går fra hinanden, gælder reglerne om bodeling ved separation og skilsmisse ikke. Selv ved årelagt samliv, som du og landmanden har haft, opstår der ikke automatisk et formuefællesskab. Der skal derfor ikke foretages en bodeling, idet der ikke er tale om et fællesbo. Du og landmanden vil muligvis kunne aftale jer frem til en løsning om delingen af jeres formue og ejendele, men hvis dette ikke er en mulighed, er udgangspunktet, at den af jer, som ejer aktiverne, også har ret til at udtage og dermed beholde aktiverne uden at dele værdien med den anden. Du skriver, at landmanden ejer det hus, I bor i. Du har derfor som udgangspunkt ingen rettigheder over huset, da I ikke er gift.
Fordi I har boet sammen i 40 år vil jeres økonomi med stor sandsynlighed være så sammenblandet, at det kan være svært at afgøre, hvem af jer der ejer de forskellige aktiver. Hvis I ikke kan blive enige herom, er den eneste mulighed at gå til domstolene for at få tvisten løst.
Hvis man har levet i et ægteskabslignende forhold, er der i nogle tilfælde mulighed for, at den ene part kan få tilkendt en økonomisk kompensation fra den anden part. En betingelse herfor er, at den ene part har opnået en økonomisk berigelse på den anden parts bekostning. Hvis du er af den opfattelse, at du er berettiget til en sådan kompensation, vil jeg anbefale, at du kontakter en advokat, som ud fra sagens nærmere omstændigheder kan hjælpe med at afgøre, hvorvidt du har krav på kompensation.
Jeg håber, at dette var svar på dine spørgsmål. Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at du og landmanden ikke arver hinanden uanset hvor mange år I har levet sammen, medmindre I opretter et testamente. Da I har boet sammen i mindst 2 år, har I mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvori I kan bestemme, at I helt eller delvist vil arve hinanden, som var I ægtefæller. Såfremt I ønsker yderligere vejledning om testamenter, vil jeg råde jer til at kontakte en advokat med speciale i familie- og arveret.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
