Spørgsmål:
Hvad sker der, hvis jeg går fra min kæreste?
Kære Monica Kromann
Min kæreste og jeg har levet sammen næsten femten år. Vi har sammen to børn, som nu begge er flyttet hjemmefra.
Vi står nu i den situation, at vi ønsker at gå fra hinanden. Det er et fælles ønske, men jeg er bekymret for, hvordan jeg står rent økonomisk, hvis vi går fra hinanden.
Vi er aldrig blevet gift. Vores samliv har i mange år været indrettet således, at min kæreste har arbejdet mange timer, mens jeg har været på deltid. Min samlever står alene på skødet i huset, men jeg har været med til at betale til løbende vedligehold, renovering af huset med videre.
Mit spørgsmål er derfor: Har jeg nogle rettigheder i forbindelse med en mulig samlivsophævelse?
Jeg ser frem til at læse dit svar.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Anna
Svar:
Kære Anna
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Du står i en situation, som en del samlevende står i – eller risikerer at stå i – efter endt samliv. Når man ikke er gift, er den store udfordring, at man som udgangspunkt beholder de aktiver, man hver især ejer ved samlivsophævelsen, ligesom man også hver især hæfter for den gæld, som man har oparbejdet. Dette betyder, at det afgørende er, hvis navn aktivet er registreret i, idet den som står registeret som ejer af f.eks. bilen eller huset, som udgangspunkt er berettiget til at beholde det pågældende aktiv.
Hvis man har været samlevende igennem mange år, har man ofte indrettet sig, som om man var gift, og mange gange har begge parter bidraget til at betale hus, bil og indbo uden at tænke over, hvis navn aktiverne står i. Dette kan føre til nogle urimelige situationer for den person, som alene har været med til at betale, men som ikke har fået sit navn registreret på aktivet.
I visse af sådanne situationer kan der blive tale om, at der skal ydes et kompensationskrav til den af parterne, der har bidraget til den andens formue. Ved vurderingen heraf, lægger domstolene blandt andet vægt på samlivets varighed og parternes forudsætninger, herunder ved aktivets erhvervelse. Kompensationskravets størrelse fastsættes skønsmæssigt af Retten, men vil dog typisk udgøre et væsentligt mindre beløb end en ægtefælles boslod (svarende til halvdelen af nettoformuen).
Du oplyser, at du har været med til at betale for blandt andet løbende vedligehold og renovering af huset. For så vidt angår de penge, som du har brugt på huset, kan beløbene – afhængig af de nærmere omstændigheder – enten kvalificeres som lån, bidrag til den fælles forsørgelse eller gave. Der vil i disse tilfælde normalt blive set på samlivets varighed, de samlevendes indretning af deres økonomiske situation, beløbets størrelse, og om der er tale om engangsbeløb eller løbende overførsler. Afhængig af kvalificering af forholdet, kan du have krav på tilbagebetaling, men det er dog ikke muligt, på baggrund af de foreliggende oplysninger, at vurdere, hvordan forholdet vil blive retligt kvalificeret. Du bør derfor overveje at søge advokatbistand, navnlig hvis der er tale om større beløb.
Ønsker man som samlever at opnå arveret efter hinanden skal et testamente laves.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål samt gav overblik over dine muligheder. Såfremt du har brug for rådgivning i forbindelse med samlivsophævelse, eller såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familieret. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretligeemner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
