Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvem af os har ret til bilen i tilfælde af skilsmisse?

Kære Monica Kromann,

Jeg forsøger at læse Århus Onsdag og din brevkasse hver uge, og det er faktisk anden gang, at jeg skriver til dig med nogle spørgsmål.

Min mand og jeg har efter flere års ægteskab besluttet at lade os skille, og jeg har i denne forbindelse enkelte spørgsmål, som jeg håber, at du vil besvare.

Vi har ikke oprettet ægtepagter, da vi selvfølgelig ikke regnede med at skulle skilles. Vi har én bil i hjemmet, som har været stående i mit navn, men grundet den korte afstand til arbejdet, har jeg selv brugt cyklen, medens bilen primært har været brugt af min mand til hans arbejde. For ca. 1½ år siden besluttede vi os for at udskifte bilen til en nyere model. I denne forbindelse gav jeg min bil i bytte og resten af købesummen, lidt mindre end 1/3, blev betalt af min mand. Den nye bil står derfor i begge vore navne. Men da vi nu skal skilles og flytte, kommer jeg til at få mere brug for bilen, end jeg hidtil har gjort, men min mand insisterer på, at det er hans bil. Hvem af os har ret til bilen? Den er vel trods alt mere min end hans?

Jeg håber, at du også denne gang har lyst til at besvare mine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Den spørgelystne


Svar:

Kære Spørgelystne

Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil naturligvis gerne besvare.

Formuefællesskab er udgangspunktet i dansk ret, og betyder i praksis, at samtlige af boets aktiver skal deles ligeligt ved skilsmisse, død eller bosondring. Udgangspunktet kan fraviges ved oprettelse og tinglysning af ægtepagter i forbindelse med ægteskabets indgåelse eller medens ægteskabet består. Ægtepagter kan omhandle helt eller delvist særeje eller deling af ægtefællernes pensioner i tilfælde af skilsmisse. Jeg vil anbefale, at man opretter en ægtepagt, hvis der er væsentlige forskellige på ægtefællernes formuer.

Flertallet af ægtefæller opretter dog ikke nogen ægtepagt, og antallet har faktisk været faldende siden 2006. Dette kan skyldes manglende kendskab til reglerne og mulighederne, at man ikke har gjort sig overvejelser omkring skilsmisse, at man forventer i tilfælde af en eventuel skilsmisse at kunne dele boet i mindelighed eller noget helt fjerde. Dette giver desværre ikke så sjældent anledning til tvister og frustrationer, når en skilsmisse er nært forestående. Dette kan - udover uenigheder omkring bodelingen – medføre, at den ene ægtefælle væsentligt stilles ringere end den anden, navnlig da ægtefællernes rimelige pensioner ikke længere skal deles ligeligt, hvilket hovedsageligt rammer kvinderne.

Du skriver, at købesummen for den nye bil er erlagt af dig og din mand i fællesskab, og at I begge er registreret som ejere af bilen. Det vil med andre ord sige, at I har bilen i sameje, hvilket kan have betydning i forbindelse med bodelingen. Sameje opstår oftest ved at et aktiv erhverves af ægtefællerne i fællesskab, men sameje kan dog også opstå ved aftale eller ved at ægtefællernes sammenblanding af økonomi medfører, at det ikke er muligt at fastslå, hvilken af ægtefællerne, der ejer et givent aktiv.

Ved sameje har hver ægtefælle under ægteskabet, med visse begrænsninger, ret til at råde over sin ideelle andel af aktivet, og nettoværdien af de ideelle andele indgår i hver ægtefælles bodel.

Du skriver, at din mand alene har betalt 1/3 del af bilens købesum, hvorfor hans ideelle andel som udgangspunkt udgør en 1/3 af bilens nettoværdi på ophørsdagen, medens din ideelle andel udgør de resterende 2/3. Ophørsdagen er udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen, og fastlægger hvilke aktiver, der skal indgå i boet og med hvilken værdi. Hvis din mand har afholdt (alle) udgifter til bilen, eksempelvis til reparation og vedligeholdelse, kan der i praksis blive statueret lige sameje, således at jeres ideelle andele udgør 1/2 af bilens nettoværdi.

I tilfælde af skilsmisse er udgangspunktet i henhold til ægtefællesskifteloven, at ingen af jer har ret til at udtage et aktiv, eksempelvis en bil, som I ejer i sameje. Der findes dog undtagelser hertil om den såkaldte ”krydsende udtagelsesret”, som kan medføre et andet resultat, navnlig når det pågældende aktiv anvendes af den ene ægtefælle i forbindelse med dennes arbejde. Det kan derfor ikke udelukkes, at din mand, selvom at du har betalt en større andel af købesummen, kan være berettiget til at udtage bilen, såfremt dette skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af din mands erhverv. Der er dog tale om et konkret skøn. Reglerne omkring krydsende udtagelsesret omfatter udover arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre;

- fast ejendom, der udelukkende eller primært har til tjent familiens bolig,

- fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien,

- erhvervsvirksomhed,

- bohave og andet løsøre i det fælles hjem.

Det er forskellige momenter, der gør sig gældende ved vurdering af hvilken ægtefælle, der kan udtage de forskellige aktiver.

Som det fremgår af ovenstående, kan det være vanskeligt at dele et bo og særligt de enkelte aktiver heri, når ægtefællerne ikke længere kan enes med hinanden. Det kan derfor være nødvendigt at søge advokatbistand, eksempelvis til mægling eller til oprettelse af ægtepagter, og dermed forebyggelse af potentielle tvister.

Udgifterne til advokaten afhænger ofte af sagens kompleksitet og varighed. Men hvis du opfylder de økonomiske betingelser herfor, har du mulighed for at få offentlig retshjælp. Det betyder i praksis, at du kan få advokatbistand på trin 2 eller 3, der omfatter rådgivning og udfærdigelse af sædvanlige skriftlige henvendelser, mod betaling af kr. 250 henholdsvis kr. 1140, medens resten betales af statskassen. På denne måde kan du hurtigt og relativt billigt få råd og vejledning omkring dine muligheder. Hvis du herefter fortsat ønsker at føre sagen, kan der ansøges om fri proces, hvorefter at du som udgangspunkt ikke skal betale de omkostninger, der måtte være forbundet med sagens anlæg og førelse – uagtet om du vinder eller taber sagen. For at få offentlig retshjælp og/eller fri proces, må indtægtsgrundlaget i 2011 ikke have oversteget kr. 294.000 kr. for enlige eller 374.000 kr. for samlevende. Der fratrækkes kr. 51.000 pr. barn under 18 år, som bor hos eller forsøges af ansøgeren/ansøgerne

Jeg håber, at ovenstående har svaret på dine spørgsmål. Og du skal også en anden gang være velkommen til at skrive, hvis du skulle have spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.