Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvem får forældremyndigheden, hvis jeg dør?

Kære Monica Kromann,

Jeg bor sammen med min kæreste og min søn, som jeg har fra et tidligere ægteskab.

Min kæreste og jeg er begge i 40’erne, og derfor relativt unge, men da jeg har eneforældremyndigheden over min søn, er jeg selvfølgelig lidt nervøs for, hvad der sker med ham, såfremt at jeg skulle afgå ved døden, inden min søn fylder 18 år. Min søn har et rigtig godt forhold til min kæreste, som han egentlig betragter som sin far, og jeg ser helst, at det er ham, der får forældremyndigheden ved min død.

Min søns biologiske far har desværre igennem længere tid haft et alkoholproblem, og har også været voldelig over for mig. Han har samtidig aldrig udvist megen interesse for sin søn, og de har aldrig rigtig haft et godt eller tæt forhold til hinanden.

Hvordan kan jeg forhindre eller få indflydelse på, hvorvidt min søns biologiske far får forældremyndigheden ved min død? Jeg læste i øvrigt for nyligt om et tilfælde, hvor barnets far dræbte moren, men alligevel fik forældremyndigheden.  

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne om forældremyndighed findes i Forældreansvarsloven (FAL), hvorefter udgangspunktet er, at forældrene har fælles forældremyndigheden over barnet. Udgangspunktet fraviges dog i en række tilfælde, ligesom forældrene har mulighed for at aftale andet eller det kan bestemmes ved dom, såfremt forældrene ikke kan blive enige om spørgsmålet.

Til trods for, at du har forældremyndigheden alene, kan du almindeligvis ikke hindre, at din søns far tillægges forældremyndigheden ved din død. Det følger nemlig af Forældreansvarsloven, at såfremt den ene forælder er eneindehaver af forældremyndigheden, og denne afgår ved døden, har den længstlevende forælder, dvs. din søns far, ret til at få tillagt sig forældremyndigheden ved at anmode Statsforvaltningen herom, og en sådan anmodning vil efter Forældreansvarslovens § 15, stk. 2 blive imødekommet, ”medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det”. En afgørelse om forældremyndighed skal træffes ud fra barnets tarv, men barnets biologiske forælder har dog en væsentlig fortrinsstilling. Der kan dog være konkrete forhold, der begrunder, at forældremyndigheden skal tilfalde en anden end den biologiske forælder.

Barnets biologiske forælders fortrinsstilling til forældremyndigheden vejer dog særdeles tungt, og dette gælder desværre også i de tilfælde, hvor den ene forælder forsætligt forårsager den anden forælders død.

I den sag, som du henviser til, hvori der for nyligt er afsagt dom, var der fælles forældremyndighed. Er der fælles forældremyndighed vil den efterlevende forælder som hovedregel få forældremyndigheden – også selvom denne måtte have forårsaget den anden forælders død. Forældremyndigheden kan i disse sager alene tillægges en anden anmoder, ” hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den længstlevende”, jf. Forældreansvarslovens § 15, stk.

Statsforvaltningen vil dog i ovenstående sager indhente udtalelse fra barnets bopælskommune, ligesom Statsforvaltningen vil indhente en udtalelse fra retspsykiatrisk afdeling vedrørende den efterlevende forælder, såfremt denne anmoder om forældremyndigheden. Statsforvaltningen vil ligeledes om nødvendigt indhente udtalelser fra barnets læge samt andre myndigheder, institutioner og personer.

Du har dog, ved at oprette et såkaldt børnetestamente, mulighed for at få en vis indflydelse på Statsforvaltningens vurdering af, hvem der bør have forældremyndigheden over barnet i tilfælde af din død. Navnet kan være lidt misvisende, men et børnetestamente er i realiteten blot en erklæring fra dig – eller fra begge forældre ved fælles forældremyndighed – hvorved du tilkendegiver, hvem du anser for værende bedst egnet til at varetage barnets tarv og interesser, og altså få tillagt forældremyndigheden. Du kan, når du har eneforældremyndigheden, ligeledes i et børnetestamente tilkendegive, at du eksempelvis ikke anser barnets anden forælder egnet til at varetage barnets tarv og derfor ikke bør tillægges forældremyndigheden ved din død. Det er dog vigtigt, at du i børnetestamentet begrunder, hvorfor du ikke mener, at den anden forælder er egnet, eksempelvis som følge af et alkoholproblem eller voldelig adfærd.

Der er intet formkrav til et børnetestamente, og et børnetestamente kan derfor oprettes som et selvstændigt testamente eller det kan med fordel oprettes som en del af et almindeligt testamente. Det er blot vigtigt, at børnetestamentet kommer til Statsforvaltningens kundskab, og man kan derfor enten vælge, at give en kopi af testamentet til den/de, som man mener, bør have forældremyndigheden, således at disse kan overdrage testamentet til Statsforvaltningen, eller man kan opbevare testamentet et sted, som man med sikkerhed ved vil blive fundet ved ens død, og endelig kan man kan vælge at opbevare en genpart i notarialarkivet. Der skal betales et gebyr på kr. 300,00 ved sidstnævnte løsning, men fordelen herved er til gengæld, at notaren vil attestere børnetestamentet, og man samtidig får sikkerhed for, at Statsforvaltningen får kendskab til børnetestamentet ved ens død.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.