Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvem skal nu have glassene?

Kære Monica Kromann

Vi har et spørgsmål vedrørende bodeling.

Min mand og hans søskende er ved at skifte boet efter min svigermor, som vi mistede for nyligt.

I den forbindelse er arvingerne desværre blevet uenige vedrørende delingen af indboet. Min mands søster har nemlig fået porcelænsstellet. De resterende glas og service, er både vi og min svoger interesserede i at arve. Min svoger vil dog gerne forære servicen til sin datter.

Hvem har ret til indboet? Kan min svoger blot tage tingene fra boet uden vores accept? Eller kan min mand og jeg blot tage halvdelen af glassene og servicen uden min svogers samtykke?

Med venlig hilsen

Læserne


Svar:

Kære Læser

Tak for jeres henvendelse og det gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Fremgangsmåden ved skifte af et dødsbo er reguleret i Dødsboskifteloven. Det fremgår af Dødsboskifteloven, at Skifteretten skal indkalde afdødes nærmeste pårørende til et møde snarest muligt efter at have modtaget anmeldelse om dødsfaldet. Mødet har bl.a. til formål at skabe overblik over boets aktiver og arvinger.

Mødet i Skifteretten kan dog almindeligvis undgås, hvis I selv kontakter en advokat, der skal forestå bobehandlingen, og dette meddeles Skifteretten.

Det følger af Arveloven, at afdødes nærmeste slægtsarvinger er dennes børn, og at disse arver lige. Dette betyder, at såfremt arvelader ikke efterlader sig en ægtefælle, skal afdødes bo deles ligeligt mellem afdødes livsarvinger. Efterlader afdøde sig eksempelvis tre livsarvinger, udgør livsarvingernes respektive arvelod som udgangspunkt 1/3 af boet, medmindre afdøde har bestemt andet ved testamente.

Et spørgsmål, der i forbindelse med et dødsboskifte ikke så sjældent giver anledning til uenigheder og tvister, er spørgsmålet om, hvem der skal arve de enkelte aktiver i dødsboet. Dette sker oftest, når der ikke er oprettet et testamente eller et indbotestamente. Har afdøde ved testamente bestemt, hvem der skal arve de enkelte aktiver, eksempelvis stel og service, skal afdødes ønsker som hovedregel imødekommes.

Det fremgår af Arveloven, at arvingerne for deres arvelod kan overtage boets aktiver til vurderingsbeløbet, medmindre arvelader har bestemt andet. Værdien af aktiverne fastsættes efter Dødsboskifteloven, dvs. enten af bobestyreren eller af en sagkyndig. En arving kan som udgangspunkt ikke overtage aktiver, hvis aktivets værdi er større end arven. Dette gælder dog ikke, hvis arvingen ejer aktivet i lige sameje med boet.

Hvis flere arvinger ønsker at overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal overtage aktivet. Hvis et aktiv har særlig erindringsværdi for en arving, har den pågældende dog fortrinsret til at overtage dette.

Såfremt en arving ensidigt disponerer over boets aktiver uden Skifterettens samtykke, eksempelvis ved at borttage aktiver, kan dette medføre et erstatningsansvar eller politianmeldelse. Dette betyder således, at hverken du, din mand eller din svoger kan borttage hele eller dele af aktiver fra boet uden at være nået til enighed herom og/eller uden Skifterettens samtykke. Jeg vil derfor anbefale, at I forsøger at opnå en mindelig løsning vedrørende aktiverne.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.