Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvilke beslutninger vedrørende børnene kan separerede og skilte forældre træffe?

Kære Monika Kromann,

Jeg synes, at det er rigtig fint, at du har lyst til at bruge din tid på at besvare spørgsmål fra læserne. Det håber jeg, at du også har lyst til at gøre med mine spørgsmål.

Jeg står desværre i den kedelige situation, at jeg for nylig er blevet separeret fra min hustru, og nu lader det til, at vi, udover skilsmissen og bodelingen, tillige skal kæmpe om forældremyndigheden over børnene.

Som jeg har forstået det, findes der fælles forældremyndighed, fuld forældremyndighed, bopæl, samvær og en masse andet, som jeg har svært ved at forstå og forholde mig til.

Af det jeg kan forstå, er det Statsforvaltningen, der træffer afgørelsen, men jeg synes, at ventetiden er lang, og min frustration bliver desværre heller ikke mindre af, at jeg ikke ved hvad resultatet og konsekvensen af Statsforvaltningens afgørelse bliver.

Kan du skrive lidt om reglerne og følgerne af de forskellige former for forældremyndighed?

Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe mig under den utålelige ventetid.

Med venlig hilsen

En far


Svar:

Kære Far,

Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg naturligvis gerne vil besvare.

En separation og skilsmisse kan være ganske ressourcekrævende og personligt belastende, og det bliver på ingen måder nemmere, når der også er uenigheder om forældremyndighed, bopæl og samvær for barnet/børnene. Da jeg dagligt beskæftiger mig meget med netop dette område, kan jeg sagtens forstå din utålmodighed og frustration – ikke mindst over de lange ventetider hos Statsforvaltningen.

I det følgende vil jeg først gennemgå hvornår der foreligger, kan aftales eller træffes afgørelse om ene- eller fælles forældremyndighed, bopæl og samvær.

Herefter vil jeg gennemgå hvilke beslutningsbeføjelser, der tilkommer forældremyndighedsindehaveren, bopælsforælderen henholdsvis samværsforælderen.

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Reglerne om forældremyndighed fremgår af Forældreansvarsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20/11/2012).

Forældre har efter Forældreansvarsloven som udgangspunkt fælles forældremyndighed over deres børn, men den kan dog i visse tilfælde ligge hos moderen alene. Om der er fælles forældremyndighed eller denne alene ligger hos moderen afhænger af flere forhold.

Der er eksempelvis automatisk fælles forældremyndighed, hvis forældrene var gift på tidspunktet for barnets fødsel eller hvis de har indgået ægteskab efter barnets fødsel. Den fælles forældremyndighed genindtræder ligeledes, hvis forældrene genoptager samlivet efter at have været separeret eller skilt på tidspunktet for barnets fødsel. Endelig kan der være fælles forældremyndighed, hvis man har anmeldt aftale om fælles forældremyndighed til Statsforvaltningen (og hvis aftalen er indgået og anmeldt inden d. 1. oktober 2004, at denne tillige er godkendt af Statsforvaltningen), eller man har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring. Reglerne varierer lidt afhængigt af, om barnet er født før eller efter d. 1. oktober 2007.

Uanset om der er fælles forældremyndighed eller den ene af forældrene har forældremyndigheden alene, kan forældre i forbindelse med eksempelvis separation og skilsmisse ved aftale ophæve- eller indgå aftale om fælles forældremyndighed. En sådan aftale skal anmeldes til Statsforvaltningen eller retten for at være gyldig, men skal dog i modsætning til tidligere (dvs. perioden forud for 1. oktober 2004) ikke godkendes, idet forældre anses for de nærmeste til at træffe beslutninger om barnets tarv og trivsel. Såvel gifte som ugifte forældre kan indgå sådanne aftaler.

På samme vis har forældre mulighed for at aftale, hos hvem af forældrene barnet/børnene skal have bopæl og om der skal være samvær med ikke-bopælsforælderen samt omfanget heraf.

Ovenstående forudsætter dog, at forældrene til trods for en igangværende eller afsluttet separation eller skilsmisse kan enes og indgå mindelige aftaler med hinanden, hvilket jeg dog som familieretsadvokat desværre meget ofte oplever ikke er tilfældet.

Såfremt der ikke er fælles forældremyndighed enten efter loven, aftale eller dom, da tilkommer forældremyndigheden moderen alene.

I visse tilfælde kan Statsforvaltningen, under en sag om forældremyndighed og/eller bopæl, træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær. En sådan afgørelse kan træffes til fordel for moderen eller faderen, og i sjældne tilfælde til fordel for tredjemand.

Statsforvaltningen er, i sagens natur ingen domstol, og kan derfor ikke træffe en endelig afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær, hvis forældrene ikke er enige herom. I så fald må parterne anmode Statsforvaltningen om at indbringe sagen for byretten, som herefter træffer endelig afgørelse i sagen efter gældende processuelle regler i Retsplejeloven. Alle retsmøder i familieretlige sager er lukkede, hvilket betyder, at der ikke er adgang for offentligheden til retsmøderne. Til stede vil således sædvanligvis kun være parterne, disses advokater og naturligvis en dommer.

Der føres stort set ikke vidner i sager om forældremyndighed og bopæl, hvorfor dommeren, når denne skal træffe sin beslutning i sagen, må gøre dette hovedsageligt ud fra parternes forklaringer for retten. Det bliver dog meget ofte af retten besluttet at indhente udtalelser fra barnets/børnenes institution eller skole, ligesom dommeren kan beslutte at afholde en samtale med barnet/børnene og/eller eventuelt iværksætte en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse, hvilket medfører, at en børnesagkyndig psykolog kobles på sagen. Parternes advokater spiller naturligvis tillige en væsentlig rolle i forhold til sagens oplysning og sagens førelse i retten.

Såfremt man ønsker sin sag indbragt til prøvelse ved domstolene kan der søges om fri proces til sagens anlæg og førelse eller alternativt kan det være, at man i kraft af en privat tegnet retshjælpsforsikring kan få sine omkostninger til sagen dækket.

Se evt. brevkassen på min hjemmeside – www.advokatkromann.dk/artikler - hvor jeg tidligere har beskrevet betingelserne for at opnå fri proces/retshjælpsdækning til en retssag.

Beslutningsbeføjelser

Der tilkommer indehaverne/indehaveren af forældremyndighed, bopælsforældre og samværsforældre forskellige beslutningsbeføjelser.

Hvis der er fælles forældremyndighed, deles beslutningsbeføjelserne i tre kategorier:

1) væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold,

2) beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv og

3) beslutninger om helt almindelige dagligdags forhold.

De væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold omfatter først og fremmest valg af barnets navn, religion, skole og skoleretning samt beslutninger om væsentlig medicinsk behandling eller indgreb, flytning til udlandet eller deltagelse i risikobetonede fritidsaktiviteter. Er der fælles forældremyndighed, skal der som udgangspunkt være enighed omkring disse forhold. Kan forældrene ikke blive enige om netop disse forhold, kan Statsforvaltningen tilbyde konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning.

Er der tale om presserende forhold, eksempelvis omkring væsentlig medicinsk behandling eller indgreb, og kan forældrene ikke opnå enighed herom, kan Statsforvaltningen træffe en midlertidig afgørelse om, at forældremyndigheden alene – og altså midlertidigt - skal tilkomme den ene forælder.

Beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv kan træffes af bopælsforælderen, dvs. den forælder hos hvem barnet har bopæl. Disse beslutninger forudsætter således ikke enighed mellem forældre med fælles forældremyndighed. Bopælsforælderens beslutningsbeføjelser omfatter, som nok det vigtigste, bestemmelse af barnets bopæl inden for landets grænser, men dog ikke flytning til Grønland eller Færøerne. I disse tilfælde skal den anden forælder varsles herom senest 6 uger før flytning.

Herudover omfatter beslutningerne valg af daginstitution og barnets deltagelse i ikke-risikobetonede fritidsaktiviteter samt den direkte daglige omsorg for barnet.

Såvel forældremyndighedsindehaveren, som bopæls- og samværsforælderen kan træffe beslutninger om helt almindelige dagligdags forhold, der relaterer sig til samværet, eksempelvis ikke risiko betonede fritidsaktiviteter, kost, sengetid og lignende.

Beslutningsbeføjelser vedrørende barnets forhold afhænger således af, om man er indehaver af forældremyndighed, bopælsforælder eller samværsforælder.

Du ønskes held og lykke med sagens videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.