Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvilken skifteform bør vi vælge?

Kære Monica Kromann,

Vi har nogle spørgsmål vedrørende dødsboskifte, som vi håber, at du vil svare på.

Mine søskende og jeg mistede desværre for nyligt vores mor, der havde boet alene siden vores fars død. Vi har læst dine tidligere brevkasseindlæg vedrørende dødsboskifte, og vi kan forstå, at vi snarest bliver indkaldt til et møde ved Skifteretten, men at der er forskellige former for skifte at vælge imellem. Kan du skrive lidt om de forskellige skifteformer?

Så vidt vi ved, har vores mor har ikke efterladt sig et testamente.

Med venlig hilsen

Læserne


Svar:

Kære Læsere,

Mange tak for Jeres henvendelse, og for Jeres udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne vedrørende dødsboskifte findes i Dødsboskifteloven, og loven giver mulighed for en række forskellige former for skifte. Jeg vil dog i det følgende alene kort gennemgå privat skifte henholdsvis bobestyrerbo, der er de typiske skifteformer, når afdøde ikke efterlader sig en ægtefælle.

Privat skifte

Et dødsbo kan udleveres til privat skifte, hvilket er den mest almindelige skifteform i Danmark. Det er en betingelse for udlevering af et bo til privat skifte, at boet er solvent, og at samtlige arvinger er enige om, at boet skiftes privat. Ved et privat skifte står arvingerne for bobehandlingen, hvilket typisk sker med advokatbistand.

Såfremt Jeres mor havde efterladt sig et testamente, ville det være en yderligere betingelse for udlevering af boet til privat skifte, at der ikke var bestemt andet i testamentet. Endelig skal mindst en af Jer kunne optræde som såkaldt pragtarving, dvs. være myndig og solvent. Hvis det private skifte sker med advokatbistand, vil I almindeligvis ikke blive indkaldt til møde i skifteretten. Der skal dog udarbejdes en åbningsstatus (opgørelse over afdødes/boets aktiver og passiver pr. dødsdagen), der indgives til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen, men dog senest 2 måneder efter boets udlevering til privat skifte. Der skal indsendes en endelig boopgørelse til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen.

Det er advokaten, der træffer alle de nødvendige afgørelser vedrørende bebehandlingen, men I skal dog orienteres om alle væsentlige beslutninger, inden der træffes afgørelse.

Bobestyrerbo

Et bo udleveres typisk til bobestyrerbo, såfremt afdøde har bestemt dette i et testamente, eller såfremt arvingerne ikke kan enes om at skifte privat, og derfor anmoder skifteretten om at udpege en bobestyrer. Bobestyreren fungerer som boets advokat, og det er bobestyreren, der står for det praktiske i forbindelse med boskiftet, herunder arvens fordeling.

I bobestyreren skal der ligeledes udarbejdes en boopgørelse, der indeholder en angivelse af alle boets aktiver og passiver tillige med en beregning af de bo- og tillægsafgifter, der skal betales af arvingerne. Boopgørelsen skal som udgangspunkt udfærdiges inden 2 års-dagen for dødsfaldet.

Valg af skifteform

Retsafgiften ved såvel privat skifte som bobestyrerbo er på kr. 2.500,00, såfremt den samlede arv er mindre end kr. 1.000.000, eller kr. 9.000,00, såfremt arven overstiger kr. 1.000.000. Der er således ikke i denne henseende en fordel ved den ene skifteform frem for den anden. Privat skifte er oftest enklere og hurtigere end et bobestyrerbo, men forudsætter at de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt. Afhængig af boets størrelse og boets aktivtyper, kan skifteformerne ligeledes have forskellige og væsentlige skattemæssige konsekvenser. Det kan derfor være en god idé at søge advokatbistand inden valg af skifteform.

Jeg håber, at ovenstående har givet Jer overblik over de to typiske skifteformer, og jeg ønsker Jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.