Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvor skal børnene bo efter skilsmissen?

Kære Monica Kromann,

Min mand og jeg står over for en separation og skilsmisse efter flere års ægteskab. Vi har desværre haft mange uoverensstemmelser den seneste tid, og vi vil nok helst undgå at have med hinanden at gøre. Vi har dog to børn sammen, og jeg ønsker selvfølgelig, at børnene skal bo hos mig, mens min mand ønsker, at børnene skal bo hos ham.

Hvordan afgøres det i praksis, hvor børnene skal bo, hvis vi ikke kan blive enige? Børnene har givet udtryk for, at de helst vil bo hos mig. Har det nogen betydning?

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Mange tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

En separation og skilsmisse kan være ganske ressourcekrævende og personligt belastende, og det bliver på ingen måder nemmere, når der samtidig er uenigheder vedrørende bopæl, forældremyndighed og samvær.

I forbindelse med en separation og skilsmisse har I mulighed for indbyrdes at aftale børnenes bopæl, såfremt I har fælles forældremyndighed. I modsat fald er det forældremyndighedsindehaveren, der suverænt bestemmer, hos hvem af Jer børnene skal bo. Forældremyndighedsindehaveren vil også suverænt kunne bestemme, hvor i landet – eller endda hvor i verden –  børnene skal bo. Jeg har tidligere skrevet om de beføjelser, som forældremyndighedsindehaveren, bopælsforælderen og samværsforælderen hver især har.  Du kan læse mere herom på www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Er der fælles forældremyndighed, og I ikke nå til enighed vedrørende børnenes bopæl, kan det være nødvendigt at involvere Statsforvaltningen og eventuelt byretten/landsretten. Dette sker ved at indsende en ansøgning til Statsforvaltningen. Efter modtagelsen af ansøgningen, vil Statsforvaltningen indkalde Jer til et vejledningsmøde, der blandt andet vil foregå under deltagelse af en jurist samt eventuelt en børnesagkyndig. Forældrene vil ofte møde med deres advokater, der kan fungere som både rådgiver og bisidder. Under dette møde vil I kunne fremkomme med Jeres ønsker og bekymringer i forhold til børnenes forhold, og Statsforvaltningen vil derefter forsøge at få Jer til at indgå et forlig i sagen. Det primære fokus vil være at nå frem til en løsning ud fra, hvad der måtte være det bedste for børnene. I den forbindelse er Statsforvaltningen forpligtet til at inddrage børnene, for på den måde at finde ud af hvad der er bedst for børnene - på kort såvel som lang sigt. Er børnene fyldt 10 år, kan de selv bede Statsforvaltningen om at indkalde Jer til et møde med henblik på ændring af bopæl. Afgørelsen træffes dog ud fra børnenes tarv, og børnene kan således ikke selv bestemme, hvor de gerne vil bo, men børnenes ønsker tillægges naturligvis betydning.

Statsforvaltningen kan inddrage børnene ved at indkalde børnene til en samtale, hvis barnets modenhed i øvrigt tilsiger, at barnet kan overskue konsekvenserne af en sådan samtale.  Statsforvaltningen kan også vælge at indhente udtalelser fra barnets børnehave og skole eller i mere komplekse sager vælge at iværksætte en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse.

Statsforvaltningen er imidlertid ikke en retsinstans, og kan således ikke træffe endelig afgørelse om bopæl, hvis I ikke kan blive enige herom. Såfremt det ikke er muligt at nå til enighed, kan I senest 4 uger efter mødet i Statsforvaltningen anmode Statsforvaltningen om at indbringe sagen for byretten. I særlige tilfælde kan Statsforvaltningen træffe afgørelse om midlertidig bopæl, såfremt omstændighederne tilsiger dette. Alle retsmøder i familieretlige sager er lukkede, hvilket betyder, at der ikke er adgang for offentligheden til retsmøderne. Det er almindeligt, at retten beslutter at indhente udtalelser fra børnenes institutioner eller skoler, ligesom dommeren kan beslutte at afholde en samtale med børnene og/eller eventuelt iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse. Parternes advokater spiller ofte en væsentlig rolle i forhold til sagens oplysning og ikke mindst sagens førelse i retten. Byrettens dom kan ankes til Landsretten. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at ankefristen med virkning fra den 1. juli 2014 er nedsat fra 8 uger til 4 uger, dels for at sikre en hurtigere sagsbehandling og dels for at harmonisere ankefristen i sådanne sager med Retsplejelovens almindelige ankefrister.   

Det er muligt at søge om fri proces til sager om forældremyndighed og bopæl, såfremt man opfylder de økonomiske betingelser herfor. Det er i denne forbindelse årsopgørelsen for 2012, der er afgørende. Har man haft en årsindtægt på mindre end kr. 299.000 i 2012, er der mulighed for at få fri proces til sagens førelse ved domstolene.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik, hvordan sager om børnenes bopæl foregår ved Statsforvaltningen og domstolene, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.