Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Hvordan sikrer jeg min formue?

Kære Monica Kromann,

Min kæreste og jeg er netop blevet forlovet efter et par års samliv, hvilket jo i sig selv er rigtig skønt!

Men jeg har dog mine bekymringer i forbindelse med ægteskabet. Min kæreste har nemlig aldrig været særlig god til det med penge og økonomi, og har derfor en masse gæld. Jeg har derimod altid været i arbejde, og har derfor haft mulighed for at opspare et større beløb. Jeg er derfor bange for at komme til at stå meget dårligt, hvis vi senere skulle blive skilt.

Kan det passe, at han har ret til halvdelen af mine ting, hvis vi bliver skilt? Hvordan kan jeg sikre mig bedst muligt mod dette?

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Indledningsvis vil jeg ønske Jer tillykke med forlovelsen! Jeg vil da også anbefale, at man overvejer såvel ægtepagt som testamente i forbindelse med indgåelse af et ægteskab, således at man bedst muligt kan sikre sig selv og sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald.

Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab imellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Formuefællesskab har den virkning, at ægtefællernes samlede nettoformue ligedeles ved skifte som følge af separation, skilsmisse, bosondring eller død. Hver ægtefælle vil således – som udgangspunkt - være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. Det medfører, at såfremt I bliver gift, vil din mand være berettiget til halvdelen af din formue ved en eventuel skilsmisse, medens du vil være berettiget til halvdelen af din mands formue. Hvis du har en væsentlig større formue, vil en sådan ligedeling næppe forekomme rimelig. Man har derfor mulighed for at fravige udgangspunktet ved at oprette og tinglyse en særejeægtepagt.

Der findes en række forskellige særejeformer, og der er mulighed for at kombinere flere af disse. Der er således mulighed for at etablere fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, tidsbegrænset særeje samt brøkdelssæreje.

Fuldstændigt særeje medfører, at den formue, der er fuldstændigt særeje, ikke skal deles, uanset om skiftet sker i anledning af separation, skilsmisse eller død.

I modsætning hertil medfører separations- og skilsmissesæreje, at formuen ikke skal deles, hvis anledningen til skiftet er separation eller skilsmisse, og ægtefællerne kan i disse situationer hver især udtage alt, hvad de hver især ejer. Formuen skal derimod deles, hvis anledningen til skiftet er den ene ægtefælles død. En af de væsentligste fordele ved denne særejeordning er, at den giver en længstlevende ægtefælle mulighed for at hensidde i uskiftet bo, dvs. uden at skulle udrede arv til livsarvinger, såfremt den anden ægtefælle skulle afgå ved døden. >>Der er nemlig ikke mulighed for at forblive i uskiftet bo med den del af formuen, der er fuldstændigt særeje, eller med afdødes særbørn, medmindre disse meddeler samtykke hertil. Du kan læse mere om uskiftet bo i mine tidligere brevkasser, som du kan finde på www.advokatkromann.dk/brevkasse.<<

Kombinationssærejet findes i flere forskellige former, hvilke jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her. Almindeligvis vælger ægtefællerne at oprette skilsmissesæreje kombineret med, at længstlevendes bodel bliver fuldstændigt særeje ved førstafdødes død, medens førstafdødes bodel bliver fælleseje. Denne model kaldes også ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, idet længstlevende ægtefælle sikres bedst muligt i forhold til førstafdødes arvinger og eventuelle kreditorer.

Det er ligeledes muligt ved særejeægtepagt at bestemme, at specificerede genstande og aktiver skal være særeje, eller at særejet alene skal vedrøre en brøkdel af formuen eller en brøkdel af et specifikt aktiv. Det er herudover muligt at tidsbegrænse særejet, således at særejet bortfalder efter et nærmere bestemt antal år.

Henset til de forskellige særejeformer og de utallige kombinationer heraf, vil jeg råde til, at I kontakter en advokat, som kan rådgive om fordele og ulemper ved de enkelte særejeformer, herunder hjælpe jer med at finde den ordning, der på bedst mulig vis tilgodeser jeres ønsker og interesser.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

 Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.