Svar:

Kære Lone

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende. 

Et barn tvangsfjernes, når myndighederne vurderer, at barnet tager skade af at blive ved sine forældre. Det kan typisk være, hvis forældrene er voldelige, alvorligt psykisk syge eller misbrugere.

 I den artikel, som du henviser til, fremgår det, at i fire af landets 10 største kommuner – Aalborg, Odense, Vejle og Silkeborg – er der sager om tvangsfjernelse af børn som følge af forældrenes langvarige skilsmissekonflikter. Disse sager handler ikke om vold eller overgreb, men om at forældrenes konflikter er så voldsomme, at børnene kommer i mistrivsel.

Når forældrenes skilsmissekonflikter er langvarige og voldsomme, og forældrene ikke kan samarbejde, kan det altså i de værste tilfælde føre til, at kommunen vælger at anbringe barnet uden for hjemmet. Anbringelsen af børn i disse tilfælde sker for at beskytte børnene og skabe mere rolige vilkår for dem.

En anbringelse uden for hjemmet indebærer, at et barn i en periode bor på en institution eller hos en plejefamilie i stedet for hos sine forældre. Juridisk set er der tale om en anbringelse uden for hjemmet, når kommunen har været involveret i beslutningen om, at barnet skal væk fra hjemmet.

Anbringelse uden for hjemmet kan både ske med og uden samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15 år.

De fleste anbringelser uden for hjemmet foregår med forældremyndighedsindehaverens samtykke. Disse kaldes derfor for frivillige anbringelser og er reguleret i lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7.

Hvis der er tale om en ung over 15 år, skal den unge også give samtykke til anbringelsen uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 1.

Et barn kan dog som nævnt også blive tvangsfjernet uden forældrenes samtykke. Disse anbringelser kaldes tvangsanbringelser og er regulereret i lov om social service § 58, stk. 1.

Efter denne bestemmelse kan et barn kun anbringes uden for hjemmet uden samtykke, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg eller behandling, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder eller adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet.

Ved tvangsanbringelser, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke samtykker, skal kommunens børne- og ungeudvalg med en dommer for bordenden godkende beslutningen.

Inden der træffes beslutning om en anbringelse uden for hjemmet, skal der finde en samtale sted med barnet for at afdække barnets holdning til en mulig anbringelse.

Svaret på dit spørgsmålet er altså, at ja, børn kan blive anbragt uden for hjemmet som følge af højt konfliktniveau mellem forældrene ved skilsmisse, såfremt kommunens børne- og ungeudvalg vurderer, at det er til barnets bedste.

Der er ingen tvivl om, at anbringelse uden for hjemmet er en indgribende beslutning. Både forældrene og børn og unge, der er fyldt 12 år, har derfor ret til gratis advokatbistand under behandlingen af sager om anbringelse uden samtykke. Forældrene og børn og unge, der er fyldt 12 år, kan desuden klage over børn- og ungeudvalgets afgørelse til Ankestyrelsen.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk