Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Kan der gøres et krav gældende?

Kære Monica Kromann,

Min datter har levet i et ægteskabslignende forhold i 15 år - og samlivet er nu under opløsning.

Under samlivet er der kommet 3 børn til. Min datters samlever har ikke ønsket ægteskab, og har et langt stykke af vejen kørt sit eget løb med opførelse af sommerhus, etablering af detailforretning, køb af biler etc.

Der er et fælles hus med en mindre friværdi og et fælles fritidshus med negativ friværdi, som de to ejer i lige sameje.

Min datters samlever har under samlivsperioden bygget et nyt sommerhus, som han er eneejer af. Huset har en forholdsvis stor friværdi. Min datters samlever har desuden en selvstændig detailforretning, som han - tillige med sommerhuset - har investeret både penge og tid på - alt imens min datter har taget sig af eget job, hjem og de 3 fælles børn.

Kan min datter gøre krav på en rimelig, forholdsmæssig andel af friværdien i sommerhuset (ud fra et rimeligheds princip), da de to jo  har levet under  ægteskabslignende forhold.

 

Med venlig hilsen

 

Læseren


Svar:

Kære Læser,

 

Tak for din henvendelse og dine gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

 

Der er – desværre – meget betydelige forskelle på ægtefællers og samlevendes muligheder ved en separation/skilsmisse henholdsvis samlivsophævelse.

 

For så vidt angår ægtefæller opstår der som udgangspunkt formuefællesskab ved ægteskabets indgåelse med den konsekvens, at nettoformuen skal  lige deles ved et skifte i anledning af separation/ skilsmisse eller død. Er der særeje, kan den ene ægtefælle have ret til særejekompensation, ligesom en ægtefælle kan have ret til fælleskabskompensation og rimelighedskompensation, hvis der er væsentlig og urimelig forskel på ægtefællernes pensionsopsparing.

 

Der gælder desværre ingen tilsvarende regler for så vidt angår samlevende. Her er udgangspunktet, at disse udtager, hvad de hver især ejer. Dette gælder aktiver erhvervet inden samlivet såvel som under samlivet, og dette gælder desværre også for sommerhuset, som din datters samlever er eneejer af. Aktiver, der ejes i sameje, skal som udgangspunkt overtages af den ene part eller sælges til tredjemand og med en efterfølgende deling af provenuet. Er der gæld i et samejeaktiv, vil parterne som udgangspunkt hæfte solidarisk for gælden. Du kan læses mere om solidarisk hæftelse på www.advokatkromann.dk/brevkasse.

 

Har man – eksempelvis som din datter og hendes samlever - levet i et ægteskabslignende forhold, kan det dog i visse tilfælde være muligt for den ene samlever at få tilkendt en økonomisk kompensation fra den anden samlever, et såkaldt kompensationskrav. Kompensationskravet forudsætter imidlertid at den ene part er blevet beriget på den anden parts bekostning, eksempelvis fordi den ene part alene har haft råd til huset og/eller til at oparbejde en friværdi i sommerhuset, som følge af din datters bidrag til hjemmets opretholdelse. Ved vurderingen heraf, lægges der blandt andet vægt på samlivets varighed og parternes forudsætninger, herunder om din datters samlever ville have været i stand til at bygge sommerhuset og oparbejde en friværdi heri, såfremt din datter ikke havde afholdt andre (fælles-)udgifter.

 

Et kompensationskrav fastsættes skønsmæssigt af retten, men vil dog typisk udgøre et væsentlig mindre beløb end, hvad der ville svare til en ægtefælles boslod.

 

Jeg vil derfor anbefale, at din datter kontakter en advokat, der ved en nærmere gennemgang af sagen kan være behjælpelig med at vurdere, hvorvidt din datter kan gøre et kompensationskrav gældende mod sin tidligere samlever.

 

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat(H)
mk@advokatkromann.dk

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.