Svar:

Kære Carsten,

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Der gælder ikke nogen aldersgrænse i relation til adoption, så længe adoptanten som udgangspunkt er fyldt 25 år og er mindst 14 år ældre end den, der ønskes adopteret. Det er således muligt at adoptere personer, som er over 18 år. Derfor har du mulighed for at gennemføre en adoption nu, selvom din ekskones børn er over 40 år.

Dog kræver en adoption at den, der ønskes adopteret, har været opfostret hos adoptanten. Dette indebærer, at du skal have boet sammen med din ekskones børn i mindst 3 år, før de fyldte 18 år. Denne periode behøver ikke at have været sammenhængende.

Da din ekskones børn er myndige, kræver adoptionen ikke hendes samtykke. Adoptionen kræver dog samtykke fra børnene selv. Dette skal gives ved personligt møde for Familieretshuset. Ansøgning om adoption skal indgives til Familieretshuset.

Såfremt du adopterer din ekskones børn, vil de være legale arvinger, som dine biologiske børn. Ved adoption sker et fuldt juridisk familieskifte, hvorfor alle fire børn således vil arve på lige fod, medmindre andet bestemmes gennem testamente.

Angående dit spørgsmål om arveafgift, skal det bemærkes at denne afgift i juridisk henseende i dag benævnes boafgift. Størrelsen af boafgiften afhænger af, hvor meget man har efterladt sig, og hvem der skal arve.

Inden der betales boafgift, fratrækkes et bundfradrag. Bundfradraget reguleres årligt og er i 2022 pålydende kr. 312.500,-. Hvis dødsboet overstiger bundfradraget, skal der alene betales afgift af den del af boet, der overstiger bundfradraget. Boafgiften er for afdødes nærmeste familie 15%.

Til arveladers nærmeste familie henregnes:

• Afdødes børn, børnebørn, oldebørn m.v.
• Afdødes forældre.
• Stedbørn, adoptivbørn og disses børn.
• Afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden
• Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig.
• Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.
• Plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Såfremt du adopterer din ekskones børn, bliver disse ligeledes dine juridiske livsarvinger, og er som nævnt ligestillet med dine biologiske børn. De skal således alle betale en boafgift på 15 % af deres arv.

Hvis ikke du vælger at adoptere børnene, kan du begunstige din ekskones børn gennem testamente. Boafgiften vil i så fald fortsat være 15 % for dine stedbørn.

For øvrige arvinger, der ikke tilhører din nærmeste familie skal der betales en tillægsboafgift på 25 %. Boafgiften for øvrige arvinger, udgør dermed 36,25 %.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller har brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere spørgsmål.

Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk