Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

- Kan jeg blive kompenseret for særeje i ægteskabet?

Kære Monica Kromann,

Min mand og jeg har valgt at lade os separere efter 23 års ægteskab. I forbindelse med ægteskabets indgåelse valgte vi at oprette og tinglyse en ægtepagt, hvorefter alt hvad vi hver især ejede ved ægteskabets indgåelse og senere erhvervede, skulle være fuldstændigt særeje. Min mand har været selvstændig erhvervsdrivende før og under ægteskabet, og har i denne forbindelse oparbejdet en ikke uvæsentlig egenkapital i sit selskab, hvor jeg også har udført sekretærarbejde.

Vi havde jeg naturligvis forventet, at ægteskabet ville vare, men nu hvor en skilsmisse er uundgåelig, kan jeg se, at jeg står væsentlig ringere i økonomisk henseende end min mand, og jeg ville derfor høre, om jeg kunne gøre noget krav gældende over min mand?

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Mange tak for din henvendelse og dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab imellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Formuefællesskab har den virkning, at ægtefællernes samlede nettoformue ligedeles ved skifte som følge af separation, skilsmisse, bosondring eller død. Hver ægtefælle vil således – som udgangspunkt - være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. Dette følger af reglerne i Retsvirkningsloven. Ægtefæller har dog efter reglerne i samme lov mulighed for at fravige udgangspunktet ved oprettelse og tinglysning af en særejeægtepagt. Der findes flere for særeje og kombinationer heraf, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Når der er fuldstændigt særeje i ægteskabet – som I jeres tilfælde – betyder dette, at der som udgangspunkt ikke sker nogen deling ved et skifte, uanset om anledningen hertil er separation, skilsmisse eller død. Ægtefællerne beholder og udtager i stedet – som udgangspunkt – hvad de hver især har indbragt i ægteskabet eller senere erhvervet.

Under visse omstændigheder kan ægtefælle imidlertid gøre et krav gældende efter den såkaldte ”urimeligt ringe”-regel, der nu findes i Ægtefælleskiftelovens § 67 (tidligere i Ægteskabslovens § 56). Reglen er en undtagelsesregel og har kun haft beskeden praktisk betydning, men kan dog finde anvendelse, såfremt der har været særeje i ægteskabet, og ”ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad” tilsiger, at den ene ægtefælle skal yde en kompensation for at den anden ægtefælle ikke stilles urimeligt ringe. Det afgøres efter konkret vurdering, om en ægtefælle er berettiget til en sådan kompensation. Som det fremgår af ovenstående, lægges der vægt på ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt. Jeg vil i det følgende knytte enkelte kommentarer til disse forhold.

Ægtefællernes formueforhold

Der skal være betydelig forskel i ægtefællernes formuer førend særejekompensation kan komme på tale. Det afgørende i denne forbindelse er, hvor stor en formue hver ægtefælle kan holde uden for bodelingen. Heri medregnes et eventuelt boslod samt et eventuelt aftalt eller tilkendt ægtefællebidrag. Har begge ægtefæller (betydelige) særejeformuer, der kan holdes uden for bodelingen, taler dette således imod særejekompensation.

Ægteskabets varighed

Ægteskabet skal have haft en vis varighed med en undergrænse på ca. 5-6 år, men et forudgående samliv kan tillægges betydning. Har ægteskabet været længerevarende, er mulighederne for tilkendelse af særejekompensation alt andet lige større. Et længerevarende ægteskab er desværre ikke ensbetydende med, at man automatisk har ret til særejekompensation, men må ses i sammenhæng med de øvrige omstændigheder.

Omstændighederne i øvrigt

Har en ægtefælle direkte eller indirekte, herunder ved arbejde i hjemmet eller ulønnet arbejde i den anden ægtefælles virksomhed, været med til at skabe ægtefællens særejeformue, kan dette blive tillagt betydning. Hvis arbejdet derimod har været på markedsvilkår, taler dette dog imod særejekompensation. Hvis en ægtefælle ikke har bidraget nævneværdigt til den anden ægtefælles virksomhed eller formueforøgelse, kan dette tillige tale imod særejekompensation.

Den særejekompensation som en ægtefælle tilkendes, fastsættes skønsmæssigt af retten. Har den ene ægtefælle en betydelig særejeformue, kan der tilkendes særejekompensation i størrelsesordenen kr. 75.000 – kr. 150.000. Der kan i undtagelsestilfælde - når omstændighederne i øvrigt taler herfor - tilkendes særejekompensation på op til kr. 1-1,5 mio., men beløbet vil dog sjældent overstige 10 % af den anden ægtefælles særejeformue.

Spørgsmål om særejekompensation efter Ægtefælleskiftelovens § 67 behandles af Skifteretten, hvilket betyder, at det er muligt at blive separeret og skilt uden, at der forinden er taget stilling til spørgsmålet om særejekompensation. Du skal derfor selv at indbringe spørgsmålet for Skifteretten, hvis du mener at have krav på en særejekompensation. I så fald vil jeg anbefale, at du kontakter en advokat, der kan vurdere dine muligheder for at få tilkendt en særejekompensation, ligesom advokaten kan føre sagen i Skifteretten.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over, hvilke muligheder du har for at kræve særejekompensation, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.