Svar:

Kære Bekymrede Kvinde,

Mange tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse.

Dette har den virkning, at ægtefællernes samlede nettoformue – ligeledes som udgangspunkt - skal ligedeles mellem ægtefællerne ved skifte som følge af separation, skilsmisse, bosondring eller død. Hver ægtefælle vil således være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. Ægtefællerens rimelige pensionsordninger udtages dog som udgangspunkt forlods, og indgår således ikke i bodelingen. For så vidt angår netop pensionsordningerne kan du muligvis have krav på fællesskabs- eller rimelighedskompensation. Du kan læse mere herom i brevkasseindlægget ”Skal der ikke ske en rimelig deling af vores pensioner?” bragt i Århus Onsdag den 17. juli 2013, som du ligeledes kan finde på min hjemmeside på www.advokatkromann.dk/artikler.

Ud over fællesskabs- og rimelighedskompensation, kan den ene ægtefælle være pligtig til at bidrage til den anden ægtefælles underhold i en kortere eller længere periode, altså et såkaldt ”underholdsbidrag” eller ”ægtefællebidrag”. Dette kaldes af og til hustrubidrag, men idet såvel kvinder som mænd kan få tilkendt et sådant bidrag, er det mere rammende – og korrekt – at anvende begreberne ægtefællebidrag eller underholdsbidrag. Reglerne herom findes i Ægteskabslovens § 50 (lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12/11/2012 med senere ændringer). I dag har begge ægtefæller typisk erhvervsarbejde, og det er således ikke så ofte, at der tilkendes en ægtefælle ægtefællebidrag, men det forekommer dog af og til. Nedenfor gennemgår jeg derfor betingelserne for at kunne få ægtefællebidrag samt bidragets eventuelle størrelse og varighed. Betingelserne for at få ægtefællebidrag Det skal indledningsvis nævnes, at ægtefæller har mulighed for i mindelighed at indgå aftaler om bidraget, herunder bidragets varighed. Hvis ægtefællerne ikke kan enes, træffer retten afgørelse om bidragspligten og varigheden heraf, medens Statsforvaltningen træffer afgørelse om bidragets størrelse, jf. nedenfor. Når retten skal træffe afgørelse om bidragspligten, tages der udgangspunkt i de følgende kriterier, der fremgår af Ægteskabslovens § 52, stk. 2: 1. Om den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold,2. Om hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag,3. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed,4. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende. Der ses altså på behovet henholdsvis evnen til at betale ægtefællebidrag. Retten ser ved vurdering af behovet nærmere på den bidragssøgende ægtefælles forhold, og der tages blandt andet hensyn den bidragssøgendes alder, helbred, erhvervsevne og erhvervsmuligheder. Der kan ligeledes tages hensyn til hjemmeboende børn. Samtidig skal den anden ægtefælle have evnen til at betale et eventuelt ægtefællebidrag, og der tages ved vurderingen heraf hensyn til naturligvis indtægten, men også ægtefællens øvrige forpligtelser, eksempelvis om ægtefællen betaler andet ægtefællebidrag og børnebidrag. Ægteskabet skal dog have været af en vis varighed, og der pålægges som hovedregel ikke ægtefællebidrag, hvis ægteskabet og et eventuelt forudgående samliv har været af kortere varighed, typisk kortere end 2-3 år. Retten træffer afgørelse ud fra en samlet vurdering, men formodningen er dog desværre som udgangspunkt imod en bidragspligt. Bidragets varighed Det fremgår af Ægteskabslovens § 50, stk. 1, at varigheden som udgangspunkt ikke kan overstige 10 år, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Ved vurderingen af bidragets varighed tages der hensyn til blandt andet ægteskabets varighed. Der fastsættes typisk en korterevarende bidragspligt, dvs. ca. 3-5 år, hvis det forventes, at den bidragssøgende har mulighed for at tilpasse sig sin nye situation, eksempelvis at gennemføre en uddannelse. Har ægteskabet og et eventuelt forudgående samliv været af længere varighed, ofte mere end 20 år, og har den ene ægtefælle som følge af ægteskabet ikke haft - eller dog kun i begrænset omfang haft - tilknytning til arbejdsmarkedet, og forringede erhvervsmuligheder, kan bidraget fastsættes i op til 10 år. Undtagelsesvis kan der fastsættes tidsubegrænset bidragspligt. Der er dog igen tale om en konkret vurdering. Bidragets størrelse Det er statsforvaltningen der træffer afgørelse om bidragets størrelse, hvis I ikke kan nå til enighed herom. Størrelsen af bidraget vil afhænge af jeres bruttoindtægter. I praksis anvendes der imidlertid en såkaldt femtedelsregel og en såkaldt tredjedelsregel. Efter femtedelsreglen fastsættes bidraget ofte til 1/5 del af forskellen mellem jeres bruttoindtægter med fradrag for eventuelle børnebidrag. Bidraget vil dog sjældent overstige 1/3 af den bidragspligtiges indtægt, og således at du maksimalt – inklusive bidraget – vil få en årlig indtægt svarende til 270.000-310.000 kr. Hvis du således allerede har en årlig indtægt på 270.000-300.000 kr. eller derover, vil bidraget normalt blive sat til 0 kr. Ligeledes vil bidraget normalt sættes til 0 kr., hvis den anden ægtefælle har en årlig indtægt på under 270.000 kr. Bidragets størrelse kan ændres efter ansøgning, såfremt indtægtsforholdene ændrer sig. Statsforvaltningen vil træffe afgørelsen om bidragets størrelse efter et konkret skøn. Hvis I vælger at indgå en mindelig aftale om ægtefællebidraget, vil jeg dels anbefale, at dette sker skriftligt af hensyn til senere dokumentation, og at du får en advokat til at gennemlæse aftalen. Derved kan du sikre, at aftalen er rimelig for begge parter, ligesom advokaten kan informere om, hvorvidt aftalen afviger fra praksis vedrørende bidragets varighed og størrelse. En advokat kan tillige rådgive dig børnebidrag og deling af pensioner mv. Jeg håber, at du med gennemgangen ovenfor har fået svar på dine spørgsmål.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)