Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Kan jeg forblive i uskiftet bo, hvis jeg gifter mig igen?

Kære Monica Kromann,

Jeg har læst nogle af dine brevkasser omhandlende uskiftet bo i Århus Onsdag og på din hjemmeside, men jeg kunne ikke lige umiddelbart finde et svar på mit spørgsmål nogen af stederne. Jeg håber derfor, at du modtager min henvendelse og vil besvare mit spørgsmål.

Min hustru afgik ved døden for næsten 5 år siden. Vi fik desværre ingen børn sammen, men hun havde dog en datter og en søn fra et tidligere ægteskab, som jeg altid har haft et godt forhold til. Jeg har siden min hustrus død siddet i uskiftet bo, hvilket min afdøde hustrus børn havde samtykket i. Jeg er dog kommet i tvivl om, hvorvidt jeg kan forblive i uskiftet bo, hvis jeg gifter mig igen? Eller skal jeg afhente samtykke forinden?

Med venlig hilsen

Enkemanden


Svar:

Kære Enkemand,

Mange tak for din henvendelse, og for dit spændende spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Formuefællesskab betyder, at ægtefællernes samlede nettoformue – som udgangspunkt - skal deles lige mellem ægtefællerne ved skifte som følge af separation, skilsmisse, bosondring eller død. Hver ægtefælle vil således være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue, altså af boet, hvilket gælder uanset størrelsen af ægtefællens bodel, som er ægtefællens andel af nettoformuen inden skiftet. Dette kan forekomme uretfærdigt, hvis der er stor forskel på ægtefællernes formuer, og dette kan imødegås af ægtefællerne ved oprettelse og tinglysning af en særejeægtepagt. Reglerne omkring formuefællesskabets opståen og ophør samt de forskellige, gyldige former for særeje fremgår af Retsvirkningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12/11/2012).

Imidlertid findes der er ingen regel uden undtagelse, og det gælder da også skifte som følge af den ene ægtefælles død. Den længstlevende ægtefælle har nemlig ret til at få boet efter førstafdøde udleveret til uskiftet bo med fællesbørn. Det vil med ord andre sige, at boet ikke skal fordeles mellem ægtefællen og/eller livsarvinger, og der ikke skal udredes arv til fællesbørnene, men at den længstlevende ægtefælle i stedet overtager hele nettoformuen og rådigheden over denne, og formuefællesskabet dermed videreføres. Reglerne vedrørende uskiftet bo findes i Arveloven (lovbekendtgørelser nr. 515 af 06/06/2007)

Hvis den førstafdøde har haft særbørn, kan den længstlevende alene hensidde i uskiftet bo med afdødes særbørn, hvis disse giver deres samtykke hertil. Samtykket kan enten gives efter førstafdødes død eller som forhåndssamtykke, sidstnævnte vil ofte være praktisk i forbindelse oprettelse af et gensidigt testamente, hvori der bestemmes, at længstlevende skal kunne forblive i uskiftet bo. En sådan bestemmelse bliver i praksis ofte kombineret med en bestemmelse om, at såfremt særbørnene efter førstafdøde undlader at give (forhånds)samtykke, skal deres arv begrænses til tvangsarven. Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle i disse tilfælde, alene skal skifte 1/16 af det samlede fællesbo. Et forhåndssamtykke kan ikke tilbagekaldes, men kan dog være betinget eller tidsbegrænset.

Der er dog flere betingelser, som skal være opfyldt, hvis den længstlevende ægtefælle, skal have mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Der må eksempelvis ikke have været fuldstændigt særeje i ægteskabet, da førstafdødes fuldstændige særeje i så fald skal skiftes ved den førstafdødes død.

Den længstlevende kan dog modsætningsvis forblive siddende i uskiftet bo, hvis der alene har været fuldstændigt særeje for så vidt angår den længstlevendes formue. Der er også mulighed for at forblive siddende i uskiftet bo, hvis der alene har været skilsmissesæreje, idet skilsmissesæreje bliver til fælleseje ved den førstafdødes død. Den længstlevende må som udgangspunkt hellere ikke være insolvent.Er den længstlevende insolvent, kan skifteretten dog alligevel tillade, at denne forbliver i uskiftet, hvis insolvensen må anses for ”ubetydelig” i forhold til boets størrelse, eller ved at førstafdødes særbørn - til trods for den længstlevendes økonomiske forhold – giver samtykke til uskiftet bo. Den længstlevende skal dog have tilstrækkelige midler til at dække egne såvel som førstafdødes økonomiske forpligtelser. Det vil med andre ord sige, at der ikke er mulighed for uskiftet bo, hvis begge ægtefæller har været insolvente.

Som det fremgår af ovenstående, er der også visse ulemper forbundet med at sidde i uskiftet bo, navnlig at længstlevende overtager førstafdødes gældsforpligtelser.

Det uskiftede bo skal dog under alle omstændigheder senest skiftes ved den længstlevendes død. Ligeledes kan du som den længstlevende på ethvert tidspunkt vælge at skifte boet.

Hvis alle førstafdødes særbørn, her din afdøde hustrus søn og datter, afgår ved døden, og ingen af dem efterlader sig livsarvinger (dvs. børn født inden eller uden for ægteskab samt adoptivbørn), vil du kunne overtage hele det uskiftede bo. Skulle det være tilfældet, vil det uskiftede bo hermed være ophørt, hele boet vil således udgøre din formue/bodel ved indgåelse af nyt ægteskab.

Såfremt førstafdødes særbørn derimod i live, kan du efter de gældende regler ikke undlade at skifte boet, hvis du indgår nyt ægteskab. Dette fremgår direkte af Arvelovens § 26, stk. 2. Førstafdødes særbørn kan heller ikke give deres samtykke hertil – i hvert fald ikke samtidig med at de bevarer deres arveret. Den eneste mulighed for, at du kan sidde i uskiftet bo, hvis du vil indgå i nyt ægteskab, er at førstafdødes særbørn giver afkald på deres arv. Dette kan eventuelt ske mod et vederlag. Reglen omfatter dog alene ægteskab, og ikke et eventuelt samlivsforhold.

Arveloven, og dermed også den nævnte bestemmelse, trådte imidlertid først i kraft den 1. januar 2008, og da du skriver, at du har siddet i uskiftet bo i ”næsten 5 år”, kan du dog have mulighed for at blive siddende i uskiftet bo, hvis ægteskabet blev indgået inden den 1. januar 2008, og at du inden denne dato fik boet udleveret til uskiftet bo.

Som det fremgår af ovenstående, kan det være en god idé, at oprette et gensidigt testamente med bestemmelse om blandt andet uskiftet bo. Du kan læse mere om formuefælleskab og skifte af fællesbo på www.advokatkromann.dk/artikler

Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet dig et overblik over dine muligheder for at sidde uskiftet bo, hvis du skulle indgå nyt ægteskab.

 

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.