Svar:

Kære endnu ugifte samlevende.

Mange tak for din e-mail og dine mange udemærkede spørgsmål, som jeg naturligvis vil besvare. Jeg kan kun anbefale, at alle som dig tænker over, hvorvidt familien er sikret, hvis uheldet skulle være ude. Død, skilsmisse og samlivsophævelser medfører hvert år store uforudsete konsekvenser for mange mennesker, hvilket kunne være undgået, hvis disse forinden havde stillet de spørgsmål, som du har skrevet til mig. Ikke mindst i tilfælde hvor familien består af dine, mine og vores børn, bør man være særdeles opmærksom på, at formuen kan fordeles anerledes, end de fleste regner med. Hvorledes du og din kæreste bedst sikrer hinanden og børnene afhænger af, hvorvidt I vælger at gifte jer.

Som ugifte samlevende, arver du og din kæreste ikke hinanden, hvis en af jer skulle gå bort. Dine arvinger er jeres to fælles børn, mens din mands arvinger er jeres to fælles børn og særbarnet. Særbarn er betegnelsen for et barn, som kun den ene ægtefælle/samlevende er forælder til. Denne arvefordeling forudsætter naturligvis, at ingen af jer har oprettet testamente, jf. nedenfor. Såfremt I vælger at ophæve samlivet, skal der heller ikke foretages en bodeling, som er tilfældet med ægtefæller, hvilket eventuelt kan efterlade en af jer med betydeligt mindre, end I som familie er vant til.

Den enkleste måde, hvorpå du og din kæreste kan sikre hinanden, er ved at indgå ægteskab. Såfremt I gifter jer, vil formueordningen mellem jer som udgangspunkt være fælleseje, ligesom I opnår tvangsarveret efter hinanden. Din kæreste vil derudover kunne sidde i uskiftet bo med jeres fælles børn, hvis du måtte blive førsteafdøde. Du kan derimod ikke sidde i uskiftet bo med din kærestes særbarn, medmindre denne giver samtykke sit hertil. Derfor vil jeg anbefale, at I opretter et testamente, uanset om I vælger at gifte jer eller ej.

Gifter I jer, vil jeg anbefale, at I tillige opretter et gensidigt testamente, hvori det bestemmes, at du som længstlevende ægtefælle sikres mest muligt i tilfælde af, at din kærestes særbarn ikke vil tillade, at du sidder i uskiftet bo. Omvendt kan testamentet også bestemme, at din kæreste arver mest muligt efter dig, hvis han måtte blive længstlevende. Dette kan være hensigtsmæssigt i tilfælde af, at det viser sig, at din kæreste ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo med jeres fællesbørn.

Ved indgåelsen af et ægteskab og oprettelsen af et gensidigt testamente med ovenstående bestemmelser, kan I sikre, at den længstlevende udtager 15/16 af jeres fællesbo. Vælger I udelukkende at indgå ægteskab, men undlader I at oprette et gensidigt testamente, vil den længstlevende udtage ¾ af fællesboet. Hvorvidt det gensidige testamente gør en afgørende forskel, kommer således an på jeres økonomiske forhold, men min erfaring siger mig dog, at et gensidigt testamente som regel vil være tilrådeligt for børnefamilier. Vælger I ikke at oprette testamentet, kan du naturligvis stadig sidde i uskiftet bo med din kærestes særbarn, hvis denne samtykker til dette.

Vælger i at forblive ugifte samlevende, vil jeg anbefale, at i opretter et udvidet samlevertestamente, som på flere punkter stiller jer som ægtefæller, hvorved i sikrer hinanden bedst muligt. Det er ikke forbeholdt ægtefæller at oprette et gensidigt testamente, som beskrevet ovenfor, men ugifte samlevende kan ved et gensidigt testamente kun sikre, at den længstlevende arver ¾ af, hvad den førsteafdøde efterlader sig, idet I som ugifte samlevende hverken har formuefællesskab eller tvangsarveret efter hinanden.

Det blev muligt at oprette et udvidet samlevertestamente i forbindelse med revisionen af arveloven i 2008, og som betegnelsen antyder, blev testamentsformen indført for at tilgodese de ugifte samlevendes behov. Med et udvidet samlevertestamente kan I som ugifte samlevende således sikre hinanden bedre, end det hidtil har været tilfældet med et gensidigt testamente.

Ved oprettelsen af et udvidet samlevertestamente kan I således sikre, at den længstlevende af jer udtager 7/8 af, hvad den førsteafdøde efterlader sig i stedet for de førnævnte ¾. Derudover giver et udvidet samlevertestamente mulighed for henstand med udbetalingen af arven samt ret til suppleringsarv, hvilket tidligere var forbeholdt ægtefæller. Reglerne for suppleringsarv sikrer, at den længstlevende kan udtage værdier for minimum kr. 690.000,00 inklusiv eventuelle forsikringsudbetalinger i forbindelse med dødsfaldet. Dette forudsætter naturligvis, at I har nettoværdier for minimum kr. 690.000,00. Muligheden for at sidde i uskiftet bo er dog fortsat forbeholdt ægtefæller.

I kan derudover oprette et børnetestamente, hvor I tilkendegiver hvem der efter jeres opfattelse skal overtage forældremyndigheden og værgemålet for jeres børn, hvis det uhyggelige skulle ske, at I begge gik bort inden jeres børn er myndige. I skal dog være opmærksomme på, at jeres ønsker i et børnetestamente ikke er bindende for Statsforvaltningen, der træffer den endelige beslutning. På trods af betegnelsen er et børnetestamente ikke et testamente, men derimod en erklæring, der ikke skal opfylde formkravene for testamenter, hvorfor der intet er til hinder for, at I selv udarbejder et sådant.

Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet dig svar på dine mange spørgsmål. Jeg har tidligere givet brevkassesvar omkring gensidige testamenter, udvidede samlevertestamenter, uskiftet bo samt hvorvidt man bør gifte sig, så savner du en uddybning af ovenstående, kan disse svar læses på www.advokatkromann.dk/artikler. I en situation som jeres, hvor I både har sær- og fællesbørn, vil jeg anbefale, at I lader en advokat udarbejde jeres eventuelle testamente. Herved kan I sikre, at testamentet opfylder netop jeres behov, at testamentets bestemmelser har virkning efter hensigten, at formkravene for oprettelsen af testamenter er opfyldt samt at I opfylder betingelserne for oprettelsen af et udvidet samlevertestamente, hvis I måtte vælge den løsning. Jeg håber, at du, din kæreste og jeres børn får en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)