Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Kontakt advokat Monica Kromann på 8618 1102 eller send en e-mail

Spørgsmål:

Min datter er i klemme - hæfter man solidarisk?

Kære Monica Kromann Jeg fandt din udmærkede artikel om solidarisk hæftelse på nettet, og jeg har et opklarende spørgsmål.

I forbindelse med at min datter flyttede sammen med sin eks-mand, underskrev de begge lejekontrakten. De nåede dog aldrig at flytte ind i lejligheden, da de fandt en stor og gammel landejendom, som de i stedet flyttede ind i.

Boligselskabet mente dog at have krav på 3 måneders husleje uagtet, at de aldrig flyttede ind i lejligheden, og mener, at min datter og hendes eks-mand hæfter solidarisk for kravet.  Min datter er nu blevet skilt fra hendes nu eks-mand, og er flyttet ind i en anden lejlighed. Hun er enlig mor på barsel og har en svag økonomi. Da hun efter boligselskabets regler ikke kunne flytte ind i den nye lejlighed, hvis hun stadig skyldte for den tidligere lejlighed, har hun modvilligt indgået en afdragsordning med boligselskabet. Imens slipper hendes eks-mand - der har en god økonomi – for at betale gælden. 

Kan boligselskabet vælge at kræve penge af min datter, selvom hendes eks-mand har en meget bedre økonomi? Det virker ikke logisk, at de går efter den økonomisk svageste. Hvilke muligheder har min datter?

Med venlig hilsen

Læseren


Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er meget almindeligt, at begge ægtefæller/samlevende står på lejekontrakten til deres fælles bolig, således at de begge er lejere. At begge parter er lejere får den følge, at begge parter får de rettigheder og forpligtelser over for udlejer, der følger af lejekontrakten henholdsvis af lovgivningen, navnlig lejeloven.

Den væsentligste konsekvens af, at begge parter står på lejekontrakten, er, at begge parter hæfter solidarisk for husleje, udgifter til istandsættelse og rengøring ved fraflytning samt depositum.

Solidarisk hæftelse medfører, at parterne som altovervejende udgangspunkt forpligtes én for alle og alle for én, medmindre andet aftales. Solidarisk hæftelse betyder således, at din datter og hendes eks-mand for kreditor hver især hæfter fuldt ud for kravet over for kreditor. Kreditor kan således kræve det fulde beløb betalt af hver af parterne. Netop af denne grund ser mange udlejere helst, at begge parter står på lejekontrakten. Boligselskabet har formentlig i nærværende tilfælde vurderet, at din datter havde et større incitament til at betale det skyldige beløb.

I det omfang din datter betaler mere end sin andel af det skyldige beløb, vil hun kunne gøre et krav gældende mod sin eks-mand, idet han er part i det indbyrdes forhold – om nødvendigt ved at anlægge et civilt søgsmål. Dette er dog boligselskabet uvedkommende.

I nærværende tilfælde, hvor din datter og hendes eks-mand har underskrevet lejekontrakten, men dog aldrig er flyttet ind i lejemålet, er de som udgangspunkt forpligtet til at betale husleje i opsigelsesperioden, typisk svarende til 3 måneder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at boligselskabet er forpligtet til at genudleje lejemålet snarest muligt. Hvis boligselskabet finder en anden lejer, der kan overtage lejemålet inden opsigelsesfristens udløb, skal kravet mod din datter og hendes eks-mand nedsættes tilsvarende. Det samme gælder, såfremt det kan bevises, at boligselskabet har tilsidesat dets pligt til snarest muligt at genudleje lejemålet.

Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet dig et overblik over din datters muligheder, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

 

Danske Familieadvokater Advokatkodeks Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater

  Vi bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, samt til statistiske formål.