Svar:

Kære kommende brud

Først og fremmest tillykke med det kommende bryllup.

Det er korrekt, at Børne- og Socialministeriet den 23. maj 2017 vedtog en ny Retsvirkningslov. Loven træder i kraft den 1. januar 2018. Loven bygger på en betænkning afgivet i Januar 2015, og har til formål at modernisere reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger og navnlig bestemmelserne om deling af ægtefællers formue – du finder den nye lov på adressen www.ft.dk.

Retsvirkningsloven regulerer primært de økonomiske retsvirkninger af et ægteskab. Efter loven har ægtefæller ved indgåelse af ægteskab automatisk fælleseje. Det betyder, at ægtefællernes formue deles lige ved ægteskabets opløsning, medmindre ægtefællerne har aftalt andet. Ægtefællerne har også efter loven en gensidig forsørgelsespligt, og hver ægtefælle råder som udgangspunkt over sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld.

Med den nye lov opretholdes hovedelementerne fra den nuværende retsvirkningslov. Det gælder også reglerne om ligedelingsordningen, som vi kender. Man har dog valgt at lave en sproglig modernisering, så man fremover ikke betegner ægtefællers formuefællesskab som fælleseje, men som ”delingsformue” for at undgå misforståelser. Mange er nemlig af den fejlagtige opfattelse, at fælleseje betyder sameje, hvilket ikke er korrekt. Det er derimod den del af formuen, som indgår i ligedelingen ved ægteskabets opløsning.

Ægtefæller har i dag mange muligheder for at vælge den formueordning, som passer til deres situation og ønsker, ligesom der er forskellige muligheder for at lave kombinationer. Den nye lov betyder, at disse muligheder udvides.

De eksisterende særejeformer, som vi kender i dag, dvs. skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje bevares. Ægtefæller får dog mulighed for at udvide aftalen, så ægtefæller fremover også kan aftale såkaldt sumsæreje og sumdeling.

Sumsæreje betyder, at det kan aftales, at en bestemt sum af formuen, eksempelvis 100.000,- kr. skal være skilsmissesæreje, mens resten af formuen skal være delingsformue. Med sumdeling kan det aftales, at alt, hvad ægtefællerne ejer skal være en formueordning, f.eks. fuldstændigt særeje, mens en del af formuen f.eks. 100.000,- kr. skal være delingsformue og dermed ligedeles ved ægteskabets ophør.

Både sumsæreje og sumdeling skal kunne inflationssikres, og sumdeling skal kunne forhøjes med et årligt beløb eller procentsats. Derudover skal særejet som hidtil kunne tidsbegrænses, herunder aftrappes over en fastlagt periode.

Det er endvidere bestemt i loven, at særejebestemmelserne skal suppleres af en bestemmelse om, at det skal være muligt for ægtefællerne at aftale, at særeje bestemt af tredjemand f.eks. arvelader eller gavegiver skal være en anden form for særeje eller delingsformue. Det er dog et krav, at det skal være i overensstemmelse med tredjemands ønske.

Det fremgår også af den nye lov, at aktiver, der er erhvervet dels for særejemidler og dels for midler, der ikke er særeje, er brøkdelssæreje. Brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen. Hvis aktivet erhverves dels for særejemidler og dels ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er aktivet særeje af samme art som det anvendte særeje.

Som noget nyt er det også bestemt, at ægtefæller kan lave forhåndsaftaler om, at personlige erstatninger og en uoverdragelig og personlig rettighed skal indgå i formuedelingen.

Derudover er der også med den nye lov åbnet op for at indgå aftaler ved ægtepagt om gæld, hvilket ikke hidtidigt har været muligt. Det drejer sig om allerede stiftet gæld og gæld, der stiftes i forbindelse med aftalen, dvs. ikke fremtidig gæld. Derudover er der indført nye regler omkring, hvordan gæld skal opgøres ved ægtskabets ophør.

Den nye lov indeholder tillige en række af mindre ændringer, her kan f.eks. nævnes, at gaver mellem ægtefæller ikke fremover kræver ægtepagt for at opnå gyldighed. Gaver mellem ægtefæller kan derfor ydes frit og uden formkravet om ægtepagt.

De nye regler får derfor betydning for de ægtefæller, som efter den 1. januar 2018 ønsker at oprette en ægtepagt med særeje, fordi mulighederne for at bestemme særeje herefter vil være udvidet. De former for særeje som vi kender i dag, vil dog stadig være gældende efter den 1. januar 2018.

Det er altid min anbefaling at søge advokatbistand i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt. Det vil derfor også være en god idé at forhøre den pågældende advokat, hvordan de nye regler kommer til at påvirke netop jer.

Jeg håber, at ovenstående har givet dig et tilstrækkeligt overblik over de nye regler, og du ønskes held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk